Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Wenceslaus Girgoni, kustos ved kirken i Krakow, doktor i kanonisk ret, og Petrus Francisci, kannik og kantor ved kirken i Pécs, kollektor af frugter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer i riget Polen og i stæderne og stifterne Breslau og Lebus, hilsen og apostolisk velsignelse.

I sin tid har vi af visse fornuftige grund, der bevæger vort sind, ment at måtte pålægge Eder og alle de øvrige gejstlige personer — eksimerede og ikke eksimerede - i riget Polen og i stæderne og stifterne Breslau og Lebus, hvilken dignitet de end udmærker sig ved, eller af hvilken fornemhed, stand eller stilling, klostersamfund eller orden de end er, hvem det er vor vilje ikke skal have nogen støtte i nogle privilegier eller benådninger, der er tilstået under enhver ordlyd eller udtryksmåde, med undtagelse af vore ærværdige brødre, den hellige romerske kirkes kardinaler, som besidder og i fremtiden måtte besidde klostre, priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbender og alle andre kirkelige beneficier af enhver art i nævnte stæder og stifter, og som – og sammen med os – vedvarende med utrættede anstrengelser får verdenskirkens byrder tildelt, og vore elskede sønner højmestrene og brødrene af sankt Johannes Jerusalemitanerens og de tyskes sankt Maries hospitaler, som stedse giver sig og deres til pris mod den kristne tros fjender, en tyvendedel af alle kirkelige indtægter og indkomster i et år, at betale førstkommende allehelgens dag, idet frugter, indtægter og indkomster af nævnte gejstlige personer, eksimerede og ikke eksimerede, skal oppebæres i overens stemmelse med den måde, skik og sædvane, der hidtil er overholdt ved opkrævningen og indsamlingen af tiende i samme stæder og stifter. Derfor påminder, beder og opfordrer vi indtrængende Eder, gode sønner, idet vi ved apostolisk brev strengt påbyder Eder som vor befaling, at I personligt eller ved en eller flere andre oppebærer og opkræver ovennævnte tyvendedel til fornævnte termin af alle gejstlige personer, verdensgejstlige og regelbundne, eksimerede og ikke eksimerede, i fornævnte stæder og stifter med undtagelse af ovennævnte kardinaler, højmestre og brødre som fornævnt, af alle kirkelige indkomster og indtægter af de kirkelige beneficier, som de har og besidder i fornævnte stæder og stifter, idet I skal tvinge alle eksimerede og ikke eksimerede, der skylder samme tyvendedel i samme stæder og stifter, til betaling af denne med kirkens straf og ligeledes, hvis det synes at være til gavn, ved beslaglæggelse af disse kirkelige frugter og indtægter og indkomster uden adgang til appel, således at I ikke kan udstrække denne tvangsforretning til andre kirkelige frugter og indtægter, tilhørende samme, som befinder sig uden for nævnte stæder og stifter, og heller ikke i noget tilfælde personligt eller ved en eller flere andre påkalde den verdslige arms hjælp til at udføre denne opkrævning, medmindre der bliver forordnet noget andet herom af det apostoliske sæde på grund af fornævnte ikke-betalendes genstridighed. Og for at der ikke skal kunne opstå vaklen om den mønt, i hvilken betalingen af fornævnte tyvendedel skal og bør ske, og for at de tynger kan undgås, som kirkens mænd på grund heraf kunne blive udsat for gennem Eder og Eders underkollektorer, skal denne tyvendedel oppebæres og ligeledes opkræves i den mønt, der er almindeligt gængs på tidspunktet for betalingen af denne tyvendedel i overensstemmelse med den bestemmelse om indsamling af tiende, der er udstedt på konciliet i VienneN, således at skyldnere og betalere af nævnte tyvendedel ikke skal tynges under påskud af et eller andet bytteforhold. I skal opkræve og lade denne tyvendedel opkræve i overensstemmelse med den hidtil sædvanlige opkrævning af tiende i samme stæder og stifter eller, hvor der ingen bestemt ansættelse af denne art forefindes, i overensstemmelse med den hidtil overholdte sædvane ved opkrævning og betaling af denne art, idet I indtrængende skal drage omsorg for, at I personligt eller ved en eller flere andre skal foretage opkrævningen og indsamlingen af denne tyvendedel i nævnte stæder og stifter uden nogen byrde af udgifter for dem, fra hvem denne tyvendedel opkræves, medmindre der muligvis, hvis de svigter med betalingen af nævnte tyvendedel til ovennævnte termin, måtte fremkomme udgifter på grund af denne deres svigten, hvilke det er vor vilje, at de skal forpligtes og bindes til at erstatte, og at I under overholdelse af bestem melsen fra samme koncilium i Vienne herom personligt eller ved andre ikke må driste Eder til at tage eller modtage, sælge eller på nogen måde bemægtige Eder kalke, bøger og andre prydelser i kirkerne, der er henlagt til gudstjenesten, som grundlag for pant eller salg, uanset om fornævnte gejstlige personer og alle andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til betaling af nogen tyvendedel, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling og hele dens ordlyd og deres egne ordener og stedernes eller personernes navne, og (uanset) alle privilegier, benådninger, eksimeringer og alle apostoliske breve, der almindeligt eller særligt under enhver ordlyd eller affattelse er tilstået sammes digniteter eller ordener og særligt cistercienseren, præmonstratenseren, kartheuseren, grandmontenseren eller deres samfund eller enkelte personer, hvorom og om hvis fulde ordlyd der ord til andet i vort brev skal finde fuldstændig, tydelig og særlig omtale sted. Det er desuden vor vilje, at I skal betale denne tyvendedel af alle Eders kirkelige indtægter og indkomster. I modsat fald retter vi med dette brev bandlysningsdom mod Eder personlig, hvis I svigter med denne betaling, og mod alle dem, der er udpeget af Eder til denne indsamling og opkrævning, eller som muligvis udviser svig eller ondskab ved denne indsamling og opkrævning, fra hvilken (dom) I og de efter at have gjort tilbørlig fyldest kan opnå befordrende syndsforladelse gennem en af nabobisperne, der ikke er bundet af fornævnte bandlysningsdom, og som har omtalte sædes nåde og fællesskab med det, efter at der er stillet ham sikkerhed for denne fyldestgørelse. Men det er vor vilje, at I angående alt, hvad der på enhver måde i fornævnte sag måtte blive foretaget af Eder eller den ene af Eder, skal lade udfærdige to enslydende offentlige dokumenter, af hvilke I skal sende det ene til kammeret, idet det resterende forbliver hos Eder. Givet ved S. Pietro i Rom den 6. juni i vor femte pontifikatsår.

.....

Fremdeles sendes et andet til (vor ærværdige) broder Johan, biskop af Slesvig, hvis ordlyd man kan se (folio) 245N. Givet ved S. Pietro i Rom den 24. juni i (vort) femte pontifikatsår.