DD nr. 13820624003

1382. [e.] 24. juni. Lübeck 248

Reces af hansedagen i Lübeck.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 13Or – B: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 293. Ikke forefundet i arkivet – C: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1^a. Vol. 1 fasc. 1a p. 32. Udtog omfattende §§ 1, 7 og 8. Efter teksten Cetera nos non concernebant – D: tabt – Da: Danzig departementsarkiv. 300 D/59,2 (»Stadtbuch I«) p. 208 (= gl. p. 186). Udtog omfattende §§ 4, 5 og 9.

Tryk: Hanserec. II 298 nr. 248; Poelman, Oostzeehandel I 117 nr. 469 (i udtog) – Reg. Dan. nr. *3106; Mekl. UB. XX 136 nr. 11443. Dipl. Dan. ; DRB. IV:2 nr. 248 (i oversættelse).

Udtog efter Aa:

Anno domini m^o ccc^o lxxxii festo die natiuitatis beati Iohannis baptiste Lubeke ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum uidelicet de Hamburg domini Ludolfus Holdenstede Bertrammus Horborch et Iohannes Hoyeri. de Rozstok Arnoldus Cropelin Iohannes van der .A. de Stralessunde Iohannes Ruge et Tydemannus Crudener. de Wysmaria Tydericus de Rampen Hermannus Cropelin et Marquardus Bantzecow. de Luneburch Tydericus Springintgud et Albertus Hoyke de Campen Euerhardus Boze. de Zutphania Tydemannus de Walle. de Lubeke Hartmannus Peperzak Gerhardus de Attendorn Iohannes Pertzeual Symon Swertingh Hermannus de Ozenbrugge et Iohannes Langhe pertractauerunt hec negocia infrascripta in octaua Item so is ouer een gedregen enen breff to sendende an Esschel Valken dese menet ansprake to hebbende vp wedeme in desser lude dat na dem male dat wedeme to den sloten vp Schone de myt aller tobehoringe der stede pande syn heft belegen wezen er der tyd dat se in der stede hande qwemen so menen de stede sik an wedeme to holdende also ere voruaren gedaen hebben de wyle dat de slote in eren handen syn ♦ Heft koning Magnus Esschel Valken wes bezegelt dar mach he vmme to spreken synen erfnamen

<3> .....

<4> Item qwemen vor de stede Henneke Grubendal vnd Thomas van dem Hagen ♦ Des ys en lenger vrede gewissent twisschen den steden vnd Henneken Grubendal alse bette sunte Mertens daghe negest to komende ♦ We dem andren dar na wot don wil de schal ome veyr weken to voren to seggen ♦ De stede schullen Henneken Grubendal mit eren openen breuen to seggen to Zeborch vnd he schal des gelik den steden myt synem openen breue to zeggen to dem Stralessunde. ♦ Vor dessen vrede heft Henneke Grubendal mit Thomas van dem Haghen den steden gelouet vor sik vnd al de ghenen de dor synen willen doen vnd laten willen. ♦ Des gelik hebben em de stede weder gelouet ♦ Vnd in den suluen vrede heft he genomen Vicken Grubendal vnd heft myt Thomas van dem Hagen irghenomed vor Vicken vnd al de gene de dorch synen willen doen vnd laten willen gelouet den steden ene vrede to holdende alze vorscreuen is ♦ Vnd werit alzo dat Hinrik Wartberch vnd Passchedach dessen vrede wolden mede annamen so scholden se ere openen breue dar de stede mede vorward weren hyr to Lubeke senden vnd mit eren vronden in den breuen enen vrede alse vorscreuen is den steden wyssen vor sik vnd al de ghene de dorch eren willen doen vnd laten willen ♦ Werit ok dat Henneke van Ortzen des suluen vredes begerde so mach he en den steden ok alzo wyssen also vorscreuen is ♦

<5> Men Thomas van dem Hagene clagede ouer de van Pruzen also he wil er gedan heft vnd darumme dat de van Pruzen vnd nement van erer weghen hir ieghen was so hebben de stede Thomas darumme gebeden dat he yd heft in gude bestan laten vp den negesten dach de wezen schal to dem Sunde myt der konyngynnen van Norwegen want se sik vormudet dat de van Pruzen to dem daghe komen dat Thomas dar ok denne by kome vnd segge dar syne rede.

<6> Item so heft Henneke Leembeke gelouet hern Euerd Bozen van der van Campen weghen ene vrede vor sik vnd al de ghene de dorch synen wyllen d{oe}n vnd laten willen ♦ Desse vrede schal stan en iar alse bet to sunte Iohannis daghe to myddenzomer nu negest volgende ♦ Des gelyk heft her Euerd Boze Henneken Leembeken wedder enen vrede gelouet vor de van Campen vnd al de gene de dorch eren willen doen vnd laten wilt ♦ Vnd Henneke Lembeke wil komen to dem daghe den de stede denne schullen holden wo yd eme neen not beneme

<7-8> .....

<9> Item so weren vor den steden her Peter Stromekendorp vnd Wulff Wulflam vnd segeden mang andren reden van groten kosten de se holden moten vp den sloten tho Schone vnd begerden dat men en war mede to hulpe worde edder gelt to vorlenede ♦ Dyt is getogert bet vp den neghesten dach dese schal wezen to dem Sunde. ♦ Vortmer so hebben se gesecht werit also dat de stede to sunte Michels daghe nicht to hulpe doen wolden so wolden se sik dar ane vorwaret hebben dat de slote vp Schone schulden den steden nu van en wesen vpgesecht ♦ Iodoch is dat nicht geannamet

<10> Item so is gesproken vmme den coggen van Bertold Nyborg wegen ♦ Vnd dat ys getogert vp den vorscreuen dach dese wezen schal to dem Sunde ♦ Iodoch segeden de van Hamborg vnd de van der Wysmer yd were en wol wytlik dat in tiden de geleden sin Bertolde Nyenborg tur Wysmer gezeget worde van den steden he scholde den coggen de nu van der stede wegen Peter Vogen vorkoft is hebben vor synen schaden den he nam in synem coggen de em gebrand wart.

<11> .....

I det Herrens år 1382 sankt Johannes Døberens fødselsdag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenforanførte stæder i Lübeck til forhandlinger, nemlig fra Hamburg de herrer Ludolf Holdenstede, Bertram Horborg og Johan Hoyers, fra Rostock Arnold Kröpelin, Johan van der Aa, fra Stralsund Johan Ruge og Tideman Krudener, fra Wismar Didrik v. Rampen, Herman Kröpelin og Markvard Bantzekow, fra Lüneburg Didrik Springintgud og Albrecht Hoyke, fra Kampen Evert Bose, fra Zutphen Tideman van Walle, fra Lübeck Hartman Pepersak, Gerhard v. Attendorn, Johan Pertzeval, Simon Swerting, Herman v. Osenbrugge og Johan Lange og gennemdrøftede disse nedenfor anførte sager.

<1> .....

<2> Fremdeles er man blevet enige om at sende et brev til Eskil Falk, der mener at have krav på medgiften, af denne ordlyd, at eftersom medgiften, før borgene i Skåne kom i stædernes hænder, har hørt til borgene, der med alt tilbehør er stædernes pant, så agter stæderne at holde sig til medgiften, således som deres forgængere har gjort, så længe borgene er i deres hænder. Hvis kong Magnus har beseglet Eskil Falk noget, det må han rejse krav om over for hans arvinger.

<3> .....

<4> Fremdeles kom Henneke Grubendal og Thomas v. d. Hagen for stæderne. Da blev der garanteret en længere våbenstilstand mellem stæderne og Henneke Grubendal, nemlig indtil førstkommende sankt Mortens dag. Den, der derefter vil gøre den anden noget, han skal tilsige ham det fire uger før. Stæderne skal tilsige Henneke Grubendal det med deres åbne breve i Søborg, og han skal ligeledes tilsige stæderne det med sit åbne brev i Stralsund. For denne våbenstilstand har Henneke Grubendal sammen med Thomas v. d. Hagen aflagt løfte til stæderne for sig og alle dem, der vil gøre og undlade at gøre noget for hans skyld. I lighed hermed har stæderne givet ham løfte til gengæld. Og i den samme våbenstilstand har han medtaget Fikke Grubendal og har sammen med fornævnte Thomas v. d. Hagen på Fikkes vegne og på alle deres vegne, der vil gøre og undlade at gøre noget for hans skyld, lovet stæderne at overholde en våbenstilstand, således som det er skrevet foran. Og hvis Henrik Wardenberg og Påskedag også vil antage denne våbenstilstand, så skal de her til Lübeck sende deres åbne breve, hvormed stæderne kan være sikret, og sammen med deres venner for sig og alle dem, der vil gøre og undlade at gøre noget for deres skyld, i brevene garantere stæderne en våbenstilstand, således som det er skrevet foran. Hvis desuden Henneke v. Oertzen ønsker den samme våbenstilstand, så kan han også sikre den over for stæderne, således som det er skrevet foran.

<5> Men Thomas v. d. Hagen klagede over dem fra Preussen, som han tidligere har gjort, og eftersom de fra Preussen ikke var til stede her og heller ingen på deres vegne, så har stæderne bedt Thomas om, at han lader det henstå i venskabelighed indtil næste møde, der skal være i Stralsund med dronningen af Norge, eftersom de venter, at de fra Preussen kommer til det møde, så at Thomas også på det tidspunkt kan komme dertil og der fremføre sin sag.

<6> Fremdeles har Henneke Limbæk lovet herr Evert Bose på dem fra Kampens vegne en våbenstilstand for sig og alle dem, der vil gøre og undlade at gøre noget for hans skyld. Denne våbenstilstand skal vare et år, nemlig til førstkommende sankt Hans dag ved midsommer. I lighed hermed har herr Evert Bose til gengæld lovet Henneke Limbæk en våbenstilstand på dem fra Kampens vegne og på alle deres vegne, der vil gøre og undlade at gøre noget for deres skyld. Og Henneke Limbæk vil komme til det møde, som stæderne da skal holde, hvis ikke lovligt forfald hindrer ham deri.

<7-8> .....

<9> Fremdeles var herr Peter Strömekendorp og Wulf Wulflam for stæderne og talte blandt andre ting om de store udgifter, som de måtte afholde på borgene i Skåne, og de begærede, at man vilde være dem til hjælp med no get eller lånte dem penge dertil. Dette er udsat indtil næste møde, der skal være i Stralsund. Fremdeles har de sagt, at hvis stæderne ikke vil give noget til hjælp indtil sankt Michaels dag, så vil de sikre sig ved, at borgene i Skåne nu skal være opsagt af dem over for stæderne. Dog er det ikke blevet accepteret.

<10> Fremdeles er der blevet holdt drøftelse om koggen på Bertold Nienborgs vegne. Og det er udsat til forskrevne møde, der skal være i Stralsund. Dog sagde de fra Hamburg og de fra Wismar, at de godt vidste, at der i forgangne tider blev sagt til Bertold Nienborg i Wismar af stæderne, at han skulde have den kogge, som nu på stædernes vegne er solgt til Peter Voghe, til erstatning for sine udgifter, som han havde på sin kogge, da den blev brændt for ham.

<11> .....1