Mogens, af Guds miskundhed ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, til de ærværdige brødre, af samme miskundhed de herrer biskopper af kirkerne i Ribe, Viborg, Århus, Roskilde, Børglum, Odense, Reval og Slesvig, hans lydbiskopper, samt alle, der sidder inde med prælaturer, personater, forvaltninger og officier, og hele gejstligheden i deres stæder og stifter i hans kirkeprovins i Lund, hilsen med Gud.

Idet vi med vore fornævnte brødre og medbiskopper fører forsædet på det hellige kirkemøde, og da alt, hvad der er blevet bestemt til værn for kirkens og kirkens mænds frihed og immunitet, såvel ved den hellige kirkeret som ved herr Peder – lykkelig ihukommelse – og det hellige sædes andre ærkebiskopper, vore forgængere, på deres provinssynoder, skal forblive stående ved magt, er vi skredet til i skriftlig form at bekendtgøre nogle bandlysningsdomme af følgende ordlyd ud over, hvad vi iøvrigt har bestemt på dette hellige kirkemøde, eftersom ubesindighed og formastelighed såvel hos gejstlige som hos lægmænd på visse steder i vor Lunde kirkeprovins, efter hvad vi har hørt, har taget alt for meget overhånd:

Vi Mogens, af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, bandlyser med dette hellige kirkemødes billigelse med myndighed fra den almægtige Gud fader og hans apostle Petrus og Paulus og den hellige jomfru Marie, med denne myndighed, der særligt er betroet os, og på befaling af den højhellige fader i Kristus og vor herre, herr Urban 6., af Guds miskundhed pave, alle, som fanger og forfølger bisper, ligeledes dem, som for vindings skyld, af had eller på grund af en eller anden begunstigelse eller af enhver anden grund formaster sig til på ondsindet vis at berøve kirkerne deres ret, ligeledes dem, som fængsler, forfølger, beskatter eller uretmæssigt plager præsterne eller klerkene eller deres undergivne eller uretmæssigt røver afdøde præsters eller klerkes gods og beholder det for sig selv, ligeledes dem, som fanger, sårer eller dræber mennesker i kirkerne eller på kirkegårdene eller tvinger dem ved at unddrage dem føde til at gå ud derfra, og som undertiden med vold slæber dem bort derfra, ligeledes dem, som befæster kirkerne og kirketårnene eller andre hellige steder og forvandler dem til forskansninger og fæstninger, ligeledes dem, som ved trusler eller legemlige pinsler tvinger nogle til at undskylde sig og kvittere for de tab eller krænkelser, der er tilføjet bisperne, kirkerne, præsterne, klerkene eller deres undergivne, fremdeles bandlyser vi de gejstlige, som med vidende forretter gudstjenstlige handlinger i nærværelse af disse misdædere, og vi erklærer med dette brev ligeledes dem, der således holder gudstjeneste, for uskikkede til kirkelige embeder; fremdeles bandlyser vi dem, som yder disse misdædere råd, bistand eller samtykke til deres misgerninger. Desuden bandlyser vi dem, der sætter ild på og opbryder kirker eller ondsindet stræber efter at bryde eller krænke deres friheder, og alle dem, som med vold og ondskab røver og angriber kirkens ejendele eller kirkernes gods, samt også dem, der lader dette finde sted eller giver befaling derom eller sørger derfor, og ingen af dem skal kunne løses fra denne dom uden gennem deres stiftsbiskop førend efter at have erlagt passende fyldestgørelse for tab og krænkelser, ligeledes dem, som vanhelliger kirkegårdene eller lader dem vanhellige. Desuden bandlyser vide præster, som åbenlyst holder samleversker i deres eget eller i et fremmed hus og tager sig kærligt af dem. Desuden er det vor vilje, at stratenrøvere og andre ransmænd, som med vold plyndrer dem, der færdes på offentlige veje eller gader, enker, umyndige børn og andre personer for deres gods, og sørøvere og også dem, der udplyndrer skibbrudne, for fremtiden skal holdes i ave, og vi vil, at de ud over de straffe, som de såre ukrænkelige love pålægger dem, ved vort straffende sværd skal tugtes med en sådan straf, at såvel de selv som de, der med viden herom optager dem hos sig og yder dem hjælp, ved selve handlingen skal være ramt af anathemas bånd. Vi tilføjer ligeledes, at ingen, som ligger i krig eller fjendskab med kirkernes fogeder eller med dem, som sidder inde med deres borge eller befæstninger, for fremtiden under påskud af, at de ligger i krig med dem, må plyndre de kirkers gods, for hvilke de er fogeder, forsvarere eller forstandere, eller ved ildspåsættelse eller fjendtligt anfald hærge deres byer eller gods eller steder eller plyndre deres folk for deres gods, men de, som handler herimod, pådrager sig bandlysnings dom ved selve handlingen og skal ikke kunne løses derfra, medmindre de fyldestgørende bøder for, hvad de har forset sig med. Vi vil også, at alle personer, hvilken værdighed og fremragende stilling de end udmærker sig ved, byernes og stedernes borgerskaber og sammes rådmænd, som hindrer nogen i at fremføre sin klage for den gejstlige dommer og fastsætter bestemmelser mod gejstligheden eller klerkene og mod den kirkelige frihed, ved dette evige edikt skal straffes med denne straf, nemlig at personer, som for fremtiden begår noget sådant, på enhver måde ved selve handlingen skal hjemfalde til bandlysnings dom og borgerskaberne til interdiktdom. Vi tilføjer og bestemmer ligeledes, at nærværende dom, der er fældet på dette hellige kirkemøde, afholdt i Malmø, tillige med det andet, der er truffet bestemmelse om på samme kirkemøde, skal offentliggøres og offentligt fremlægges i hvert enkelt af bispernes synodalbestemmelser og det særligt på skærtorsdag, ved de stør ste højtider, søndagene og festdagene. Af den grund pålægger vi Eder alle urokkeligt som vor befaling ved reskripter, til hvem dette vort brev rettes, nemlig abbeder, priorer, provster, dekaner, ærkedegne, kirkernes sognepræster og de øvrige gejstlige rundt om i vort Lunde stift, i medfør af den hellige lydighedspligt og under trussel om den bandlysnings straf, som vi i Herrens navn med dette brev retter mod Eder og enhver af Eder, dog efter forudskikket trefoldig kanonisk påmindelse, hvis I er forsømmelige eller efterladende med vore befalinger, at I offentliggør disse domme i Eders domkirker, i Eders kollegiat-, kloster- og sognekirker på de større festdage som fornævnt og lader dem offentliggøre ved andre. Men hvis I, vore herrer medbiskopper og brødre, hvem vi på grund af Eders biskoppelige værdighed ønsker at vise ærbødighed, ikke personligt eller ved en underordnet person adlyder disse vore befalinger, forbyder vi Eder med dette brev at betræde Eders kirke under en frist af seks dage som forudskikket trefoldig kanonisk påmindelse, men hvis I i andre seks dage, der følger umiddelbart efter de første seks dage trodser denne interdiktdom, suspenderer vi Eder med dette brev efter fornævnte forudskikkede kanoniske påmindelse fra gudstjenesten. Men hvis I med forhærdet sind – hvad Gud forbyde - trodser fornævnte interdikt- og suspensionsdomme i andre seks dage, der følger umiddelbart efter de fornævnte 12 dage, da rammer vi Eder med bandlysnings dom med dette brev. Handlet og givet i byen Malmø på vor provinssynode i det Herrens år 1383 på selve evangelisten sankt Markus' dag under vort segl.