© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Latinsk tekst efter A (§§ 8, 25 og 29) og B(§ 26), tysk tekst efter Ba:
Latinsk tekst:
<1-7> .....
<8> Item ubi
<9-24> .....
<25>
<29> Item
<30-42> .....
Tysk tekst:
<1-7> .....
<8> Item dar alle nacien die. Schone hulfen wynnen pflegen herink czu
salczen vnd den mit sich vrye czufuren wor ez in
behaget/ vnd
<9-24> .....
<25>
<26> Item Willelmus Brunham von Wynttona. vnd eyn knecht Iohannis
Pulmondi von Suthamtonia. geheisen Iohannes. schiften in Iohannis Bonekouse
schif vf Schone/ xl. leste heringes vnd andir kopenschatz. czu der werde
iii'xl
<27-28> .....
<29> Item
<30-42> .....
Latinsk tekst efter A §§ 8,25 og 29) og B (§ 26):
<8> Da fremdeles alle nationer, som hjalp til med at erobre Skåne, er vant til at salte sild der og frit føre dem med sig, hvorhen det end passer dem, og da de engelske købmænd først hjalp til med at erobre samme sted Skåne således som flere andre nationer, hindres de ikke desto mindre deri, og englænderne er indtil nu blevet forhindret af dem fra Preussen og deres medskyldige i at salte sild der og opholder sig sammesteds som gæster på det dårligste sted, og de har indtil nu heller ikke sørget for at betale tilbage til englænderne, ligesom til andre nationer, de ved nævnte erobring af Skåne gjorte udgifter, der var oppebåret af dem fra Preussen.
<9-24> .....
<25> Først klager Thomas Gyrdeler, købmand fra London, over at han i det nådens år 1370 i London lastede to bundter uldklæde i et skib kaldet kogge fra Danzig, hvis kaptajn kaldtes Lambert Skomager fra Preussen, for at lade dem føre sikkert til Preussen eller Skåne med henblik på ret losning af dette skib, idet han tog fragt for fornævnte bundter, således som det var aftalt mellem de nævnte Thomas og Lambert. Denne Lambert sejlede i sin ondskab frivilligt og af egen drift til Sluys i Flandern uden at være tvunget dertil, ej heller uvidende om, at klæde fra andre lande ifølge gældende ret i Flandern skulle være forbrudt, hvorfor den nævnte Thomas led tab til en værdi af 205 pund sterling.
<26> Fremdeles lastede i Skåne William Bunnham fra Winton og en Johannes, der tjente hos Johannes Pulmond i Southampton, 40 læster sild og andre købmandsvarer til en værdi af 340 pund sterling i et skib tilhørende Johannes Bonekouse fra Danzig for at det skulle sejle til Southampton og losse der. Denne Johannes Bonekouse sejlede imidlertid af egen fri vilje til Sluys i Flandern, hvor på grund af denne Johannes Bonekouses fejl såvel nævnte gods som fornævnte William og den fornævnte tjener Johannes blev taget af fjenderne i Flandern, og de nævnte William og fornævnte tjener Johannes blev kastet i fængsel, fra hvilket fængsel de ikke ville løslade dem, førend de til de nævnte fjender havde betalt 50 pund sterling for deres frigivelse.
<27-28> .....
<29> Fremdeles klager nævnte Gilbert, Hugo Boys og John Norwich, købmænd fra London, over, at de i det nådens år 1377 i Skåne lastede et skib, hvis kaptajn var Konrad Westfal fra Danzig, med 60 læster hvidsild, bestemt for London. Denne Konrad sejlede i sin forsætlige ondskab af egen drift og uden tvang til Flandern med nævnte sild, hvor de nævnte klagere blev tvunget til at sælge hver læst af nævnte sild for 13 nobler, medens den vel havde været fem mark sterling værd i London, hvorfor de nævnte klageres udbytte blev forringet med 40 mark sterling, hvorfor de bønfalder om, at der sørges for dem med en bod.
<30-42>.....
Tysk tekst efter Ba:
<1-7>.....
<8> Ligeledes da alle de lande, der hjalp til med at vinde Skåne, plejer at salte sild og føre den med sig frit, hvorhen det behager dem, og da de engelske købmænd først hjalp til med at vinde Skåne, ligesom mange andre nationer, så bliver de alligevel hindret og er blevet hindret så længe af dem fra Preussen og af deres hjælpere i at salte sild sammesteds og bliver der huset på det allerværste sted, og de fra Preussen har oppebåret de udgifter, der er afholdt, da man vandt Skåne, og har hidtil ikke sørget for at godtgøre englænderne deres skade, som (de har gjort) over for andre nationer og stæder.
<9-24> .....
<25> For det første klager Thomas Gyrdeler, en købmand fra London, over, at han i det nådens år 1370 i London lastede to bundter uldent klæde i Lambert Skomagers kogge fra Danzig at føre til Preussen eller til Skåne, mod at han til ret losning af skibet tog en fragtpris for de fornævnte bundter tøj, som de var kommet overens om indbyrdes. Alligevel sejlede denne Lambert af egen ondskab med velberåd hu uden tvang til Sluys i Flandern, ikke uvidende om, at klæde, der føres derhen fra andre lande, ville være forbrudt efter den sædvanlige flamske ret, hvorfor samme Thomas led tab til en værdi af 205 engelske pund.
<26> Ligeledes lastede William Bunnham fra Winton og en svend hos Johan Pulmond fra Southampton, kaldet Johan, i Johan Bonekouses skib i Skåne 40 læster sild og andre købmandsvarer til en værdi af 340 engelske pund at sejle til Southampton og losse sammesteds. Denne Johan Bonekouse sejlede med velberåd hu til Sluys i Flandern, hvor på grund af samme Johan Bonekouses fejl såvel fornævnte gods som William og Johan blev fanget af de flamske fjender og samme William og Johan holdt fanget et år, fra hvilket fangenskab man ikke ville frigive dem, før de havde betalt 50 engelske pund for deres frigivelse.
<27-28>.....
<29> Ligeledes klager nævnte Gilbert, Hugo Boys og John Norwich fra London, købmænd, over, at de i det nådens år 1377 i Skåne lastede et skib, hvis skibsfører var Konrad Westfal fra Danzig, med 60 læster hvide sild bestemt for London. Denne Konrad sejlede af fri vilje uden tvang af forsætlig ondskab med nævnte sild til Flandern, hvor samme klagere blev tvunget til at sælge hver læst sild for 13 nobler, hvilken i London ville have haft en værdi af 15 mark engelsk, hvorved de (fik) påført skade for 540 mark engelsk, og (de) udbeder sig en erstatning herfor.
<30-42>.....
For at afslutte stridighederne mellem de engelske købmænd og preusserne afsendtes et engelsk gesandtskab til Preussen i sommeren 1388. Den engelske instruks er dateret 11. juni 1388, cf. Hanserecesse III 401 nr. 402, og man må derfor antage, at A og B er blevet til omtrent samtidigt, således at gesandterne kunne tage dem med som bilag.
Forhandlingerne begyndte 28. juli, Hanserecesse III 416 nr. 406; under disse eller umiddelbart inden må de i A og B indeholdte klagepunkter være blevet oversat til tysk. De optegnedes i papirheftet Ba med plads til de preussiske forhandleres svar, nr. 419. Denne udveksling af synspunkter må repræsentere en tidlig fase af forhandlingerne, der afsluttedes med et forlig 21. august, Hanserecesse III 416 nr. 406.
Da papirheftets tyske oversættelse af klagepunkterne indeholder § 26, som mangler i A, er B her opfattet som forlæg for Ba. Den tyske oversættelse er regnet som en selvstændig tekst, idet den på visse punkter bringer oplysninger, som hverken stammer fra A eller B. Således anfører Ba varigheden af de engelske købmænds fængsling i Flandern (§ 26), og beregningen af de engelske tab i § 29 afviger klart fra A-B redaktionen.
Ifølge denne var hver last sild blevet solgt i Flandern for 13 nobler, medens man i London kunne have fået 5 mark sterling for den; det samlede tab på 60 læster sild beløb sig således til 40 mark sterling. Den engelske nobel havde i 1377 en værdi af 6 s. 8 d. eller 1/2 mark sterling, Peter Spufford, Handbook of Medieval Exchange, 198.
I begge redaktioner angives salgsprisen i Flandern som 13 nobler pr. læst, medens beløbene i mark sterling varierer. Da klagen angår den for lave salgspris i Flandern, må man gå ud fra, at den er korrekt angivet; man kunne jo risikere, at den blev kontrolleret. Derimod er opgørelsen af tab ved salg i Flandern i stedet for i England nødvendigvis et skøn og derfor mere åbent for unøjagtigheder. Salgsprisen i Flandern — 13 nobler pr. læst eller 1040 d. — må derfor fastholdes. Da 5 mark sterling = 800 d., må dette tal forkastes; en rettelse af 5 mark til 5 pund (= 1200 d.) ville give et tab pr. last på 160 d. eller for hele partiet £ 40 = 60 mark sterling. En rettelse af 5 mark sterling til 5 pund sterling ville således medføre rettelsen fra 40 til 60 mark sterling, hvilket ikke ville være forsvarligt. Beregningen i A-B må anses for så fejlfuld, at den ikke med sikkerhed kan korrigeres.
Formentlig netop af denne grund har man i Ba foretaget en anden beregning til brug for forhandlingerne. Salgsprisen i Flandern står fast, 13 nobler pr. last eller 1040 d.; den anslåede pris ved salg i London er 15 mark engelsk eller 2400 d., tabet pr. last er altså 1360 d. = 8 1/2 mark eller for hele partiet 510 mark engelsk. Når Ba angiver det samlede tab som 540 mark, kan der naturligvis være tale om en skrivefejl (dxl for dx), eller om at tabet er blevet afrundet til 9 mark. Måske er den sandsynligste forklaring dog den kraftige revaluering af det flamske pund netop i 1377 (Spufford, op. cit., 225-227), således at nobelkursen faldt til 6 mark = 13 nobler fra det normale 6 mark = 12 nobler udtrykt i engelske penge.
Blandt de engelske klagepunkter er også, at preusserne i 1385 aput Skone Flandrie (ms. A) skulle have forsvaret og beskyttet englændernes fjender (§ 3). Ms. B skriver apud Swyn Flandrie, cf. Ba: byme Sween czu Flanderen; efter alt at dømme er Skone i ms. A en fejl for Swyn. §3 gengives derfor ikke i Diplomatarium Danicum.