Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Wi Claes Bucowe voghet van der Wismare Godscalc Leemhuus voghet van Rostike Iacob Haghen voghet van Herderwiic Iacob Hughen zoen voghet van der Elborch Steuen van Weerd voghet van den Bossche Otte Doeden zoen voghet van Staueren end Dirc Tolneer. maken kondt allen den ghenen die desen brief zullen zien of horen lesen dat wi om de onruste de ghesciede tot Scoenore in enen vechtlike op onser vrouwen dach assumpcio. ende noch meere gheuallen mocht hebben. te verhoeden ende te benemen. hebben veruolghet an de goede lude an beyden ziden. die wi duchten dat daer om in meeren perlamente gheuallen mochten hebben. ende ghemaect eenen ganssen vasten vrede in allen manieren so hier na bescreuen staet ♦ In den yersten. so is een vechtinghe ghesciedt onder lude vut Hollant ende Zeelant an de een zide ende onder lude van Campen an de ander zide. vůer wilke gheuechte voerseyt so hebben om de meere sekerheyt ende vaster vreden wille. Yde Bunsaert Lauwen zoen voghet van Zierixzee. ende mit him Willem Hughen zoen ende Claes Martiin Steuen Ians zoen voghet van den Briele ende mit him Arnout Heynen zoen ende Wouter Dircs zoen. Claes de Wale voghet van Aemstelredamme ende mit him Claes Coppen zoen ende Iacob Ians zoen van Eynchusen. ghegheuen mit hande ende mit monde mit ghezamender hant vůer hem ende vůer al horen onderzaten den voghede van Campen ende al sinen onderzaten eenen veylighen vasten hant vrede. durende tot sente Peters daghe toe ad cathedram naest comende ende dien dach al. ♦ Voert so heeft Henric Zac voghet van Campen ende mit him Claes Speceter Tyde Visch. Hertich Doleman. Egbert Herinc. Aernt van Oenden Iacob Ludekiins zoen Euert Budel ende Wolbert Henricz zoen weder ghegheuen mit hande ende mit monde mit ghezamender hant vůer hem ende vůer al horen onderzaten den voerscreuen vogheden van Zierixzee. van den Briele. van Aemstelredamme ende al horen onderzaten enen veylighen vasten hant vrede durende tot sente Peters daghe als voerscreuen is. ♦ Voert waert sake dat enich man ware die onder desen voerseyden vogheden ghezeten waer ende desen voerscreuen vrede niet houden en woude. so sal siin voghet daer hi onder ghezeten is. den ghenen ouergheuen in ghescrifte der coninginnen voghet. ende wes dien ghescied. daer en sal hem siin voghet noch nyement die onder hem is mede bewinden. ♦ Voert waert sake. dat enich man bouen desen voerseyden vrede vochte. die brůecte ende vochte op hem seluen ende de ghemeen vrede voerscreuen bleue nochtan gheheel ende onuerbroken. ♦ Ende waert dat die vechter voerseyt quame onder enighen voghet hier voerscreuen die voghet sal en vanghen ende houden ende daer ouer rechten na sinen brůeken bi den ghemenen vogheden voerseyt ♦ Ende in allen desen voerscreuen punten alle arghelist ende nye vonde vutgheseyt ♦ In kennessen der waerheyt. so hebben wi voghede van der Wismare. van Rostike. van Herderwiic. van der Elborch. van den Bossche. van Staueren ende Dirc Tolneer voerghenoemt onsen zeghelen an desen brief ghedaen vuthangende tot enen vasten ghetughe alle der zaken so voerscreuen is ♦ Ghegeuen int iaer ons heren dusent drehondert neghen ende tachtich op onser vrouwen dach assumpcio.

Vi Nicolaus Bukow, foged fra Wismar, Godskalk Lemhus, foged fra Rostock, Jakob Hagen, foged fra Harderwijk, Jakob Hugenssen, foged fra Elburg, Steven van Weerd, foged fra 's-Hertogenbosch, Otto Dodenssen, foged fra Stavern, og Didrik Tolnaer bekendtgør over for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, at vi for at forhindre og undgå den uro, der skete i Skanør i et slagsmål på Vor Frues himmelfartsdag, og som yderligere kan forefalde, har appelleret til de gode folk på begge sider, som vi mente kunde komme i flere stridigheder derom, og har fastsat en hel fast fred på enhver måde, som der står skrevet herefter. For det første har der været et slagsmål mellem folk fra Holland og Zeeland på den ene side og folk fra Kampen på den anden side. For denne fornævnte strid har for større sikkerheds og fastere freds skyld Yde Bunsaert Louwessen, foged fra Zierikzee, og med ham Willem Hugenssen og Klaas Martiin, Steven Janssen, foged fra Briel, og med ham Arnold Heinenssen og Walter Didrikssen, Klaas de Waal, foged fra Amsterdam, og med ham Klaas Koppenssen og Jakob Janssen fra Enkhuizen med hånd og med mund og med en samlet hånd for sig og for alle deres undersåtter givet fogeden fra Kampen og alle hans undersåtter en sikker fast håndfred, varende til førstkommende sankt Peters stoledag og hele dagen ud. Endvidere har Hendrik Sak, foged fra Kampen, og med ham Klaas Speceter, Tete Visch, Hartvig Doleman, Egbert Hering, Arnold van Oenden, Jakob Luutginssen, Evert Budel og Walbert Hendrikssen til gengæld med hånd og mund og med en samlet hånd for sig og for alle deres undersåtter givet de forskrevne fogeder fra Zierikzee, fra Briel, fra Amsterdam og alle deres undersåtter en sikker fast håndfred, varende indtil sankt Peters dag, som det er skrevet foran. Hvis der endvidere er nogen mand, der hører ind under disse fornævnte fogeder og ikke vil overholde denne forskrevne fred, så skal hans foged, som han hører ind under, angive denne ved brev til dronningens foged, og hvad der sker ham, skal hverken hans foged eller nogen, der er under ham, befatte sig med. Hvis endvidere nogen anden mand i modstrid med denne fornævnte fred kommer i slagsmål, så forser han sig og slås for egen regning, og den forskrevne almindelige fred forbliver stadigvæk hel og ubrudt. Og hvis den fornævnte slagsbroder kommer ind på nogen her foran nævnte fogeds område, så skal den foged fange og holde ham og dømme derover efter hans forseelser i nærværelse af de fornævnte almindelige fogeder. Og i alle disse forskrevne punkter (skal man handle) uden nogen argelist og på fund. Til erkendelse af rigtigheden har vi fornævnte fogeder fra Wismar, fra Rostock, fra Harderwijk, fra Elburg, fra 's-Hertogenbosch, fra Stavern og Didrik Tolnaer ladet vore segl hænge under dette brev til et fast vidnesbyrd om hele den sag, der er nævnt foran. Givet i det Herrens år 1389 på Vor Frues himmelfartsdag.