Tekst og udgave
forrige næste

Tekst og arkivalske oplysninger efter Lisch, lakunen i vidnelisten udfyldt efter Kausche:

In godes namen, amen. ♦ Wy Theetze van Pudbuske, van godes gnaden byschop des stychtes to Odenzee, bekennen vnde betughen openbare in desseme breue vor alle den yenen, de ene zeen ofte horen lezen, dat wy myt vorbedachten mode vnde myt gantzeme ghuden wyllen vnde na rade vnde vulbord alle vnser vrund hebben vorkoft vnde vorkopen to eneme ewyghen koften kope den erbaren luden vnse leuen broderen, her Prybbur, rydder, Hans vnde Borante, knapen, brodere, ghenomet van Pudbuske, vnde ere waren erfnamen alle vnses vader erue vnde leen vnde moder erue, alse vnse vader vnde moder vnde wy vnde vnse brodere dat aldervrygest hebben ghehat vnde bezethen, yd sy in Dudeschen landen vnde an Denmarken, yd sy in wat lande dat yd sy, vnde myt alleme anvalle, dat nu ys vnde noch tokomen mach, myt mandenst vnd myt alleme ghestelekeme lene, vnde darane nycht vthghenomen, yd sy benomet edder vmbenomet in desseme breue, vnde vns myt alle dar nychtes nycht ane to beholdende to ewyghen tyden, id en were, dat god vorbede, dat vnse brodere vorbenomet alle dree afghynghen sunder erfnamen, de van erme lyue boren weren, so schole wy wedder treden an erue vnde an leen vorscreuen. ♦ Vortmer so schole wy en vnde eren erfnamen vnses vader erue vnde moder erue vnde leen vorlaten vor den heren des landes, alse in alle den landen eyn recht ys, wen zee vns dar to eschende synt, alse hyr vor screuen steyt. ♦ Vortmer so vorbynde wy vns vorbenomede Theetze dar to, weret dat vnse brodere vorbenomet edder ere erfnamen vns esscheden to hulpe vmme ghud, dar wy vnde zee ane beeruet syn, so schole wy en behulpen wesen myt ghestelekeme rechte edder myt werlikeme rechte, wor ys en darane nod vnde behof ys, also wy beste moghen. ♦ Vortmeer so wedderrope wy vorbenomed Theetze alle vthnomynghe vnde alle helperede alles rechtes, beyde ghestlikes vnde werlikes, dar men dessen bref mede breken mochte, eyn deel ofte ghantz. ♦ Alle desse stůcke de loue wy vorscreuen Theetze van Pudbuske myt vnsen waren erfnamen vnsen broderen vorbenomet her Prybbur, Hans vnde Borante, brodere, ghenomet van Pudbuske vnde eren waren erfnamen in ghuden truwen stede vnde vast to holdende sunder arghelyst, hulperede vnde weddersprake. ♦ To merer bewarynghe vnde bekantnysse so hebbe wy vnse ynghezeghele ghevesteghet an dessen bref. ♦ Hyr hebben an vnde auer ghewesen erbare lude her Vycke Bere, rydder, Wedeke Walzlaf, Hennyngh van der Osten, de nu wonet to der Capelle, Theetze Zernyn, olde Clawes Wusseke, Hinrik Wachholt, knapen, vnde her K[ersten] Zelentyn, prester, de dorch vnser bede wyllen ere ynghezeghele men to th{ue}ghe vnde to ener wytlicheyt alle desser vorscreuen stucke hebben ghehengghet [nedder] dessen bref, de ghescreuen is to deme Stralessunde na godes bord drutteynhundert yaar in deme neghenteghesten yare des sundaghes bynnen de achtedaghen der erbaren hochtyd des hylghen lyghammes.

I Guds navn, amen. Vi Tetze Podebusk, af Guds nåde biskop i Odense stift, erkender og bevidner åbent med dette brev over for alle dem, der ser eller hører det læse, at vi med velberåd hu og med hel god vilje og efter råd og samtykke af alle vore venner til de ærlige mænd, vore kære brødre, hr. Predbjørn, ridder, Hans og Borante, væbnere, brødre, kaldet Podebusk, og deres rette arvinger har solgt og som et evigt køb sælger al vor faders ejendom og len og moders ejendom, således som vor fader og moder og vi og vore brødre har haft og besiddet det allerfriest, det være sig i Tyskland og i Danmark, det være sig i hvad land det være vil, og med al indtægt, der er nu og endnu kan komme i fremtiden, med vasaltjeneste og med alt gejstligt len, og deri intet undtaget, det være nævnt eller unævnt i dette brev, og vi forbeholder os slet intet deri til evige tider, medmindre, hvad Gud forbyde, vore fornævnte brødre alle tre dør uden arvinger, der er født af deres liv, så skal vi igen tiltræde forskrevne ejendom og len. Fremdeles skal vi oplade dem og deres arvinger vor faders ejendom og vor moders ejendom og len for landets herrer, således som det er ret i alle landene, når de kræver det af os, således som det står skrevet her foran. Fremdeles forpligter vi fornævnte Tetze os til, at hvis vore fornævnte brødre eller deres arvinger beder os om hjælp vedrørende gods, som vi og de har fået i arv, så skal vi, som vi bedst kan, være dem behjælpelige efter kanonisk ret eller efter romersk ret, hvor det er nødvendigt for dem, og de behøver det. Fremdeles giver vi fornævnte Tetze afkald på alle indsigelser og alle remedier i al ret, både kanonisk og romersk, hvormed man kan bryde dette brev, delvis eller helt. Alle disse punkter lover vi forskrevne Tetze Podebusk tillige med vore rette arvinger på vor gode tro at overholde stadig og fast uden argelist, udflugt og modsigelse over for vore fornævnte brødre, hr. Predbjørn, Hans og Borante, brødre, kaldet Podebusk, og deres rette arvinger. Til yderligere sikkerhed og erkendelse har vi fæstnet vore segl til dette brev. Til stede og som vidner hertil har været de ærlige mænd hr. Fikke Behr, ridder, Wedege Walsleve, Henning van der Osten, der nu bor i Kapelle, Tetze Zernin, Nicolaus Wusseke den ældre, Henrik Wachholt, væbnere, og hr. Kristian Sellentin, præst, hvilke for vor bøns skyld, men især til vidnesbyrd og til vitterlighed om alle disse forskrevne punkter har hængt deres segl under dette brev, der er skrevet i Stralsund i året 1390 efter Guds byrd søndagen inden ottendedagen efter den ærværdige festdag for det hellige legem.