DD nr. 13910928001

1391. 28. september. 442

Henrik Spliet og hans hustru fru Elisabeth oplader Runtoft og deres ret i Gelting gods og skov til Erik Krummedige. Dør fru Elisabeth og deres børn uden at efterlade sig ægte børn, tilfalder Grødersby ligeledes Erik Krummedige mod udredning af 600 mark lybsk til Henrik Spliet.

A: RA. Erik Krummedige = ny kronol. rk. 1487. Perg. 28 × 18 (plica 3,1). 1-2: Seglsnit. 3: Hartvig Spliets segl af sort i ufarvet voks, beskadiget, i perg.rem. [S' H]ARTWICI SP...T CANOICI LV... om delt skjold. 4: Seglsnit. På bagsiden med hånd fra omkr. 1500 Henrick Splitz breff thet han galde Erick Kromedige noghet godz mcccxc eth aar.

Tryk: Archiv f. Staats- u. Kirchengesch. I, 1 36; Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. VI 689 nr. 978 — Reg. Dan. nr. 2862; Rep. nr. 3816. Dipl. Dan. ; DRB. IV:4 nr. 442 (i oversættelse).

Tekst efter A:

Ik Hinrik Split vnde vor Elzebe myn h{uv}svrowe vnde vnse kindere wy bekennen an desseme opene breue dat wy myt wyllen vnde myt ia aflaten van Runttofte ofte wy ienegherleye recht hedden dar ane vnde in allem gh{uv}de dat dar beleghen is alzo in deme gh{uv}de vnde in deme wolde tho Gheltynghe dat ligghe vor dat ligghe dat tho Runttoften beleghen is dar wy an eruen moghen/ dat late wy vp Erik Krummedike vnde synen rechten eruen ♦ Weret ouer dat Erik Krummedyk storue sunder erue dat got vorbede so wyl wy vnde vnse eruen vnvorst{uv}met wesen. vnses erues wor yd vns an vallen mach ik Hinrik vor ben{oe}dmet vnde vor Elzebe vnde vnse kindere vnde vnse eruen ane ienegherleye arghelist vnde an sproke/ ♦ Weret ok sake alzo dat vor Elzebe vnde vnse kindere storuen vnde de kindere neyn echte kindere na leten so scal dat g{uv}t tho Gr{uv}dresb{uv} vnde dat dar tho beleghen is wedder vallen an Erik Krummedik vnde an synen rechten eruen mit vnder scheydinghe alzo hir na screuen steyt ♦ So schal Erik Krummedik vnde syne eruen gheuen Hinrik Splite vnde synen rechten eruen ses h{uv}ndert mark L{uv}besche penninghe alzo tho L{uv}beke ghenghe vnde gheue synt vnde syn korne vnde syne varende haue tho voren. ♦ Ouer were dat sake dat Hinrik Splite l{uv}stede tho bliuende by deme gh{uv}de tho Gr{uv}dresb{uv} vnde dat dar tho horet so schal he dat g{uv}st beholden de wyle dat he leuet ♦ Weret sake dat Hinrik Split storue so scholde her Hartwich Split domhere tho L{uv}beke edder Hinrik Reuentlo anders gheheten Groue welch ereme dat tho borem mochte van erues weghen nenerleye recht vorder hebben indeme g{uv}de s{uv}nder de ses hundert mark L{uv}bescher penninghe/ ♦ Vnde de vor screuen ses h{uv}ndert mark L{uv}bescher penninghe de schalmen eme gheuen welch ereme se boren moghen van erues weghen <welch> ereme se edder eneme ieghelke edder erer eyn vt wyset vnde sch{uv}llen dat g{uv}t besytten vry vnde vnbeworren s{uv}nder iegherleye helpe rede edder arghelist bette eme desse ses h{uv}ndert beret synt welch ereme se boren moghen vnde an der varendehaue vnde an deme korne ♦ Ok weret sake dat ik Hinrik Split vnde vor Elzebe myn husvrowe vnde vnse kyndere dat gh{uv}t vorkopen wolden edder scholden edder vorsetten to Gr{uv}dresb{uv} so wylle wy vnde lathen beden alzo deme lande eyn recht ys vnde vorkopen edder vorsetten dat gh{uv}t wo d{oe}re dat wy wyllen vnde konen wor wy wyllen vnde wyllen des vullenkomen macht hebben myt deme gh{uv}de tho donde vnde tho latende ♦ Tho ener bethughinghe desser vor screuene st{uv}cke so hebbe wy wythliken henghet laten vnse ynghezeghel an dessen bryf Hinrik Split vor ben{oe}met Clawes Split her Hartwich Split eyn domhere tho L{uv}beke Groue Reuentlo de ghescreuen is na godes bort dusent iar dreh{uv}ndert iar in deme eyn vnde neghesteghen iare in s{uv}nthe Micheles auende des hilghen enghelles.

Jeg Henrik Spliet og fru Elisabeth, min hustru, og vore børn, vi erkender med dette åbne brev, at vi med vilje og samtykke giver afkald på Runtoft, hvis vi havde nogen ret deri og i alt det gods, der er beliggende dér, nemlig i godset og i skoven i Gelting, det ligge, hvor det ligge kan, hvad der er beliggende i Runtoft, og som vi kan have arverettigheder i, det oplader vi til Erik Krummedige og hans rette arvinger. Men hvis Erik Krummedige dør uden arvinger, hvad Gud forbyde, så vil vi og vore arvinger uhindret have vor arv, hvor den så kan tilfalde os, jeg fornævnte Henrik og fru Elisabeth og vore børn og vore arvinger, uden nogen argelist og krav. Men hvis desuden fru Elisabeth og vore børn dør, og børnene ingen ægte børn efterlader, så skal godset i Grødersby og det, der er beliggende dertil, falde tilbage til Erik Krummedige og til hans rette arvinger med den bestemmelse, der står skrevet herefter. Så skal Erik Krummedige og hans arvinger give Henrik Spliet og hans rette arvinger 600 mark lybske penge, som de er gængse og gangbare i Lübeck, og hans korn og hans løsøre forud. Men hvis Henrik Spliet lyster at blive ved godset i Grødersby og det, der hører dertil, så skal han beholde godset, så længe han lever. Hvis Henrik Spliet dør, så skal hr. Hartvig Spliet, kannik i Lübeck, eller Henrik Reventlow, ellers kaldet Grove, (eller) hvem det måtte tilkomme på arvs vegne, ingen yderligere ret have til godset end de 600 mark lybske penge. Og de forskrevne 600 mark lybske penge, dem skal man give dem, som de kan tilkomme på arvs vegne, hvem der end kan påvise sin ret til dem, enten hver især eller een af dem, og de skal besidde godset frit og uhindret uden nogen udflugt eller argelist, indtil disse 600 er betalt til, hvem de må tilkomme, og (hvad der er) i løsøret og i kornet. Hvis jeg Henrik Spliet og min hustru fru Elisabeth og vore børn desuden vil eller skal sælge eller pantsætte godset i Grødersby, så vil og lader vi det udbyde, således som det er ret i landet, og sælge eller pantsætte godset, så dyrt vi vil og kan, hvor vi vil, og vil have fuld frihed til at gøre og undlade at gøre noget med godset. Til vidnesbyrd om disse forskrevne punkter har vi fornævnte Henrik Spliet, Klaus Spliet, hr. Hartvig Spliet, kannik i Lübeck, Grove Reventlow med vort vidende ladet vore segl hænge under dette brev, der er skrevet i året 1391 efter Guds byrd dagen før den hellige engel sankt Michaels dag.