Rådmændene i Flensborg til de hæderværdige og meget gode mænd, de herrer borgmestre og rådmænd i staden Lübeck, vore elskede venner, hilsen og redebont sind til at være til behag i alle forhold.

Vi ønsker med dette brev, at det skal komme til kundskab for Eder, elskede herrer, idet vi offentligt erklærer, at en Mathias Vilhelms — salig ihukommelse — som døde på tilbagevejen fra Det hellige Land, tidligere vor medborger, samt også hans broder Peter jo har været brødre på faderens side, fordi begge har haft een og samme fader, men ikke samme moder. Ved deres første udgang fra landet Ditmarsken var de aldeles fattige, og de havde så at sige intet i fællesskab eller udelt med hensyn til alle ejendele eller alt gods af enhver art, men var i virkeligheden og på enhver måde adskilt i småt og stort, hvilket er tilstrækkeligt notorisk for os, og det bevidner vi over for Eder. Ligeledes skal I, gode herrer, vide, at fornævnte Mathias Wilhelms fremstod personligt for os, førend han udformede sit testamente, og med tre oprakte fingre bekræftede med sin ed, at han ikke havde noget udelt af alt gods sammen med sin fornævnte broder, nemlig PeterN. Videre meddeler vi Eder, at fornævnte Mathias Wilhelms i begyndelsen, indtil han nåede til vor stad Flensborg, af alle penge og verdslige ejendele ikke havde mere end fire mark lybsk, men tværtimod ved mange anstrengelser havde samlet det, som han besad. Ydermere skal I da vide, at Peter, fornævnte broder til fornævnte Mathias Wilhelms helt og fuldt taler i modstrid med sandheden, når han nu siger, at han aldrig har været eller er adskilt fra sin broder Mathias med hensyn til verdsligt gods, eller at de sammen har noget udelt gods, og hermed stræber efter at omstøde sin broders på gyldig vis affattede testamente. Til sandfærdigt vidnesbyrd om dette ovenfor anførte er vort sekret påtrykt på dette brev til vidnesbyrd. Givet i det Herrens år 1392 på den søndag, på hvilken man som indgangsbøn synger Invocavit.