Udkast (a1):

Richard, af Guds nåde Englands og Frankrigs konge, til den navnkundige og berømmelige fyrstinde fru Margrete, af samme nåde dronning over rigerne Norge, Sverige og Danmark, vor kære søster, hilsen og øget oprigtig kærlighed.

Vi har erfaret ved underretning fra nogle, som er knyttet til os ved venskabs bånd, at I har taget den berømmelige fyrste hr. Albrecht, de Goters og Sveers konge, til fange sammen med hans eneste søn og andre i stort tal, og at I, medens det står på mellem Eder og nævnte konge, har ladet ham påføre nogle tynger, som vi af hensyn til agtværdigheden fortier. Og skønt der er fastsat en bestemt dag herom, idet der herefter er meddelt samtykke til, at der skulde drages omsorg for en god livsførelse, som stemmer med billigheden, og der på nævnte konges vegne var tilbudt Eder en betydelig og umådelig sum penge til dennes og også hans mænds løskøbelse på visse fornuftige betingelser, og betalingen af denne sum ikke kunde bæres uden det største tab for denne konge, vilde I dog i foragt for dette tilbud iøvrigt ikke erklære denne konge og hans mænd for fri og udløste, medmindre han frem for alt gav afkald på sit rige. Idet vi derfor betænker, at selve dette er alt for strengt og stridende mod al billighed, og at sagen er slet og især et eksempel på ugudelighed, anråber vi Eder, kære dronning, oprigtigt om, idet vi giver Eder et venskabeligt råd, at I vil frigive nævnte konge og hans mænd for en passende sum penge uden at gå dertil, at han uden sin fri viljes forgodtbefindende skal give afkald på sin foregivne ret, da dette afkald, således som I, kloge dronning, ved vi mener, ifølge selve retten ikke skal være fravristet ved vold eller enhver frygt, og I skal ikke ved at frigive fanger påføre Eders ret en skade, som I på anden måde kan forfølge tilstrækkeligt mægtigt, som det siges, og i et agtværdigt liv. Thi den højeste konges magt er for hånden, som ikke lader dem, der kæmper for retfærdighed, uforsvaret i stikken. Givet under vort private segl på vort gods Woodstock den 5. oktober.

Endelig udfærdigelse (Aa):

Richard, af Guds nåde Englands (og Frankrigs) konge, til den navnkundige og berømmelige fyrstinde fru Margrete, af samme nåde dronning over rigerne Norge, Sverige og Danmark, vor kære søster, hilsen og øget oprigtig kærlighed.

Vi har erfaret af et brev fra de velbyrdige og mægtige mænd Johan den ældre og Johan den yngre, grever af Schwerin, herrer over landene Rostock og Stargard, vore såre kære slægtningeN, at I har taget den berømmelige fyrste hr. Albrecht, de Goters og Sveers konge, til fange sammen med hans eneste søn og andre fyrster og stormænd og hans venner i talrig mængde. Og skønt der derefter er fastsat en bestemt dag, idet der er meddelt samtykke herom til, at der skulde drages omsorg for en god livsførelse, som stemmer med fornuften i denne sag, og der på nævnte konges vegne var tilbudt Eder en betydelig og umådelig sum penge til dennes og også hans mænds løskøbelse på visse fornuftige betingelser, og betalingen af denne sum penge ikke kunde bæres uden det største tab for denne konge, vilde I dog i foragt for dette tilbud ikke erklære denne konge og hans mænd for fri og udløste, medmindre han frem for alt gav afkald på sit rige. Idet vi derfor betænker, hvor stor ære der skyldes en konges værdighed, og hvor stort ry og lovprisning I, høje dronning, overalt på jorden med rette kan føje til Eders navn ved at behandle så stor en fyrste velvilligt, anråber vi på indtrængende opfordring af nævnte vore slægtninge Eder des mere oprigtigt, jo mere nær i slægtskabsforhold de står vor kære ægtefælle, dronningen, idet vi giver Eder, høje dronning, et venskabeligt råd om, at I skal værdiges at frigive nævnte konge og hans mænd for en passende sum penge af hensyn til vor overvejelse uden at gå dertil, at fornævnte konge uden sin fri viljes forgodtbefindende skal tvinges til at give afkald på sin foregivne ret, da dette afkald, således som I, kloge dronning, ved vi mener, ifølge selve retten ikke skal være fravristet ved vold eller enhver frygt, og I skal ikke ved at frigive fanger påføre Eders ret en skade, som I på anden måde kan forfølge tilstrækkeligt mægtigt, som det siges, og i et agtværdigt liv. Thi den højeste konges magt er for hånden, som ikke lader dem, der kæmper for retfærdighed, uforsvaret i stikken. Givet o.s.v. på vort gods Woodstock den 5. oktober i vort sekstende år o.s.v.