Tekst og udgave
forrige næste

Udtog efter A:

In godes namen amen. ♦ Ik Iohan Hoghedorp borgher to deme Sunde. ghezettet in dat bedde myner krancheit allenne dat ik kranck byn an deme lyue doch byn ik vulmechtich myner synne vnde myner reddelicheyt. ♦ Isset dat ik wandele dyt yeghenwardyghe leuent in dat ewyghe leuent. so zette ik myn testament in desse wys ..... ♦ Item so schalmen to sos yaren yeghen eyne yslike hochtyt to paschen den stouen to Drelborch hetten laten. armen lude to badende in de ere godes. vnde gheuen en dar to. to ysliker tyd twe tunnen sachtes beres. vnde gheue den grawen monneken to Drelborch. mynen koolghaarden in de ere godes. vnde gheue myner modder Gheseken de myt my ys. twyntich mark sundesch vnde desse vorscreuen almyssen de schalmen vntrychten vthe myme redesten ghude wor ik yd hebbe. ♦ Vnde weret dat Hermen myn sone. synes reden gheldes tachter vore vnde verlore dat to lande. ofte to watere. ofte dat hyr dure tyd wurde dat god af kere. yr desse almissen vntrychtet wůrden. so schalmen der erue een vorkopen. welkere dat en nutte důncket wesen. vnde entrychten dar af de aalmyssen wor en vntbrekt. alse hyr vorscreuen steyt vnde men schal nene almyssen na staan laten. de hyr screuen staan. ♦ Item so gheue ik myneme ome Tydeke Hoghedorpe mynen hof to Drelborch by der straten. vnde dar schal Hermen Kersten. quyd sunder hure ynne wonen. de wyle dat de sulue Hermen leuet. vnde gheue myme {oe}m Tydeken dar to. aachtyen tunne soltes. vnde gheue em dar to myne stoet peerde. de dar lopen myt der monneke stoet to Tummendorpe. also alse zee syn grot vnde klene hynxste vnde horsen. vnde gheue em dar to. quyt vnde loes al de schult de he my schuldych ys ♦ ..... ♦ Ghegheuen vnde screuen to deme Sunde. na godes bord. drůtteynhundert yaar in deme dree vnde neghentighesten yare in pynxste auynde der erbaren hochtyt. ♦ .....

Guds navn, amen. Jeg Johan Hogedorp, borger i Stralsund, bundet til min sygdomsseng, selv om jeg er syg på legemet, er jeg dog ved min forstands og mine sansers fulde brug. Sker det, at jeg bytter dette nær værende liv med det evige liv, så sætter jeg mit testamente op på følgende måde. ..... Fremdeles skal man i seks år op til hver påskehøjtid lade badstuen i Trelleborg opvarme for at bade fattige folk til Guds ære og dertil til hver påskehøjtid give dem to tønder let øl og give franciskanerne i Trelleborg min kålhave til Guds ære og give min moder Geseke, som er hos mig, tyve mark stralsundsk, og disse forskrevne almisser skal man udrede af mine rede penge, hvor jeg (end) har dem. Og hvis Herman, min søn, led tab på sine rede penge og mistede dem til lands eller til vands, eller hvis der blev dyrtid, hvad Gud forbyde, før disse almisser blev udredt, så skal man sælge en arvelod, som synes at være nyttig, og udrede almisserne deraf, hvor der er mangel, sådan som der står skrevet her foran, og man skal ikke lade nogen almisse, som står skrevet her, stå ubetalt. Fremdeles giver jeg min onkel Tideke Hogedorp min gård i Trelleborg ved gaden, og der skal Herman Kersten bo kvit (og frit) og uden leje, så længe Herman selv lever, og jeg giver min onkel Tideke 18 tønder salt dertil og giver ham dertil mine heste, der løber vildt sammen med munkenes heste i Tommarp, således som de er store og små, hingste og hopper, og eftergiver ham dertil kvit og fri al den gæld, som han er mig skyldig. ..... Givet og skrevet i Stralsund år 1393 efter Guds fødsel dagen før pinse, den ærværdige højtid.