Forønsket hilsen med den herre Jesus tillige med anbefaling af min ydmyge tjeneste i oprigtighed tilfornN.

I skal vide, omsigtsfulde og skarpsindige herrer, vidt og bredt smykket med mangfoldigt rosende og hædrende lovprisninger, at jeg allerede i det nyligt forløbne efterår af almisser fra åndelige og ordenen hengivne venner til udbedring af konventet i Ystads bygning, der trues af en ikke ubetydelig ødelæggelse, og til underhold af de fattige brødre, der bor sammesteds, til to fremsynede preussiske købmænd i nærværelse af retskafne vidner har overgivet 21 tønder sild, der skal bringes til Preussen og anvendes til fornødenheder til brug for fornævnte konvent og brødre, af hvilken grund samme købmænd, der blev narret fra deres forsæt af vindstød, dog med ejendelene i behold ved Guds nåde nåede til Eders havn, og alle sildene, således som det er indberettet til mig af et sandfærdigt sendebud, blev solgt hos Everhard von Warendorp i Alverstrasse, og de deraf afkastede penge blev beslaglagt af Eder. Derfor henvender jeg mig med ydmyg bøn til Eder, glimrende og fremsynede herrer, nidkære forkæmpere for sandhed og retfærdighed, forsvarere og befordrere af de fattige og især af de regelbundne mænd, og til hvem som helst af Eder enkeltvis om, at I med henblik på Guds gengældelse og til lindring for nævnte fattige konvent nådigt skal værdiges at oplade de penge, der er tilbageholdt af Eder, til den agtværdige mand Johan Koning, min vært og Eders medborger, eftersom jeg på tro og love erklærer og er rede til med troværdige vidner at godtgøre, at samme sild i sandhed ikke tilhørte nogen købmand men oftenævnte konvent. Gør dette nådigt, eftersom jeg har særlig tiltro til Eder, højst oprigtige agtværdige herrer. Jeg anbefaler Eder og alt Eders såre inderligt såvel i live som i døden til den højeste Herre. Jeg vil være rede til Eders behag. Skrevet i Ystad i det Herrens år 1394 torsdagen inden ottendedagen efter påskeN under mit embedes segl. Fremdeles har jeg angående samme sag tidligere sendt flere andre breve, som er opfanget af sørøvere, og af den grund skal I, ærværdige herrer, ikke undre Eder over, at jeg nu så sent har skrevet til Eder om dette. Lev vel o.s.v.

Broder Peder Sommer, provinsial for franciskanerordenen i provinsen Dacia, hvem I skal byde over efter ønske.