Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Salutacione amicabili sincere premissa/ ♦ Ersamen leuen vrunde ♦ Alse gi wol weten/ dat vnse sendeboden/ nu vppe purificacionis Marie/ mit iuw vnde den anderen steden thu Lubeke tu daghe zint gewesed/ de hebben vns des berichtet/ vnde vnderwised/ wo vnder anderen artikeln/ de dar gehandelt sin/ de stede hebben vorramed/ dat man were in zee solde leggen/ de zee thu befredende vor de zeerouere etcetera. ook hebben se vns wol gesecht alze en van vns bevolen waz/ dat se an den steden geworuen hebben/ vnde begert vmme vnsen schaden den wy hebben genomen in deme ryke thu Dennemarken/ dat vns de stede des vorbundes des Denssches orloges den schaden hulpen manen/ vnde vorderen vpp de koninginne vnde dat rike thu Dennemarken/ vnde ift vns de koninginne nicht gelik dun wolde na lude vnsir priuilegie dat vns de stede dat hulpen vorderen mit kryge vpp dat ryke etcetera dar thu de stede alzo hebben geantworded/ wenne man de were in de zee legede so sulle man daghe mit der koniginnen holden/ vnde manen se vmme al der stede schaden etcetera vnde na deme dat man denne der koniginnen antworde hored/ so willen de stede denne vurder dar vmme spreken/ ook alze wi vornemen allene dat id in deme recesse nicht gescreuen steit/ dat men desse were im de zee solde leggen/ allene de zee thu vredende/ vnde neneme dele/ thu hulpe noch tu vorevanghe/ vnde dez alle hebben de stede tu rugge gethogen. iuw dar van ein antworde thu enbeden/ xiiii. dage na osteren. ♦ Dar vmme leuen vrunde/ hebbe wi hir vp gereded alze vterlikest alzo wi mochten/ vnde en dunked vns nicht ratzam alze grote cost an thu grypen/ allene de zee thu befredende/ vnde nicht vurder dar thu thu dunde/ wente al wurde dessen zomer de zee bevreded/ so wurde <id> thu naiaren alze boze alzo id n{ue} is/ solde man denne ouer sodane kost dun/ so were neen ende dar ane dar vmme so dunked vns ratzam/ vnde is vnse begheringe dat sik de stede thu voren des vorenen/ vnde vorbinden/ wenne man in de zee kumpth/ we denne den copman beschediged heft van beyden deelen dat man den schaden vordere/ we nicht gelik noch redelcheit dun wille/ dat man den angripe vnde bringe en dar thu/ dat he redelcheit du\ ♦ Wol is is vorramed alze vns vnse sendeboden seggen/ wenne man mit der were in de zee queme/ vnde man an beyden siiden hadde gemanet vmme den schaden/ na deme dat man denne antworde horde van beyden deelen dat de houetlude van der vlote/ des mechtich solden sin wat man denne dar thu dun wolde/ dat dunked vns ok dat <dat> nicht wol thu dunde en sie. vnde were zere twyuelachtich zodane last vppe de houedlude thu leggen/ sunder dit dunked vns vele vaster/ vnde redeliker stan/ dat des de stede thu voren enes werden wat man dun adir laten sole/ {ee}r man sodane grote kost angripe/ Vnde dit hebbe wy gescreuen an al de stede de thu Lubeke alze vorscreuen is tu dage zint gewezet vnde begeren iuwe antworde hir van bi deme iegenwordigen boden/ ♦ Vnde mit der segelacie tusschen hir vnde pinxsten wille wy id holden alze de stede ouer eyn hebben gedregen.* ♦ Vortmer leuen vrunde alze gi wol vornomen hebben dat de heren van Lubeke ouergeuen dat gelt van deme heren<g> den de vnsen iarlynk gesolten hadden den steden dar se ynne wonaftich weren/ dat de sendeboden der anderen stede thu rugge thogen in eren rad/ do vnse sendeboden do quemen in erer heimreysen. thu den heren van deme Sunde vnde Gripeswolde/ vnde vrageden se vmme eyn antworde/ do gheuen se id ok ouer sunder do se quemen tu Colberg do vorschouen se id vppe de tukunft eres burgermeisters/ de do noch nicht waz heim gekomen. ♦ Hir vmme bidde wy iuw vrunsliken dat gi den heren van Lubeke scriuen iuwe meninghe/ wat gi menen dar by tu dunde zo gi erste moghen/ vnde dat gi id vns ook tuscriuen by deme ersten boden den gi hebben moghen/ Dominus uos conseruet etcetera.

Venlig hilsen i oprigtighed tilforn.

Ærlige, kære venner. Som I godt ved, har vore udsendinge nu på Marias renselsesdag været til møde i Lübeck med Eder og de andre stæder. De har gjort rede for og sat os ind i, hvorledes stæderne blandt andre artikler, som er blevet forhandlet dér, har besluttet, at man skulde lægge en forsvarsstyrke på havet for at sikre havet mod sørøverne o.s.v. Desuden har de klart og tydeligt sagt til os, således som det var blevet pålagt dem af os, at de har overbragt stæderne vort budskab og har på grund af den skade, som vi har lidt i riget Danmark, anmodet indtrængende om, at stæderne i forbundet i krigen mod Danmark skulde hjælpe os med at rejse krav om skadeserstatning og gøre krav gældende over for dronningen og riget Danmark. Og hvis dronningen ikke vilde øve ret over for os efter vore privilegiers ordlyd, så skulde stæderne hjælpe os med at kræve det af riget med krig o.s.v. Dertil har stæderne svaret således, at man, når man lagde forsvarsstyrken på havet, så skulde holde et møde med dronningen og rejse krav over for hende på grund af den skade, som alle stæderne havde lidt o.s.v. Og efter at man da hører dronningens svar, så vil stæderne da drøfte det yderligere. Desuden hører vi, selv om det ikke står skrevet i recessen, at man skulde lægge denne forsvarsstyrke på havet alene for at skabe fred på havet og ikke til hjælp eller til skade for nogen part. Og alt dette har stæderne henvist til deres råd, for at de skal give Eder et svar derpå 14 dage efter påske. Derfor, kære venner, har vi drøftet dette så indgående, som vi kunde, og det forekommer os ikke tilrådeligt at påtage os så store omkostninger alene for at skabe fred på havet og ikke gøre yderligere derved; thi selv om der denne sommer blev skabt fred på havet, så vilde det i de følgende år blive lige så slemt, som det er nu. Skulde man da igen påtage sig sådanne omkostninger, så vilde der ikke være nogen ende derpå. Derfor forekommer det os tilrådeligt og er det vor indtrængende anmodning, at stæderne forinden bliver enige om og forpligter sig til, at man, når man drager til havs, skal stille retsligt krav om skadeserstatning, til hvem der da fra begge parter har voldt købmanden skade, (og) at man skal angribe den, der ikke vil øve ret eller rimelighed, og få ham til at øve rimelighed. Ganske vist er det besluttet, således som vore udsendinge meddeler os, at flådens øverste befalingsmænd skulde have beføjelse til (at afgøre), hvad man, når man var draget til havs med forsvarsstyrken, og man over for begge parter havde rejst krav om skadeserstatning, (og) efter at man så havde hørt svar fra begge parter, da skulde gøre i sagen. Dette forekommer os heller ikke at være godt, og det vilde være meget tvivlsomt at pålægge de øverste befalingsmænd en sådan byrde. Derimod forekommer det os at være langt mere sikkert og langt mere rimeligt, at stæderne forinden bliver enige om, hvad man skal gøre og undlade at gøre, før man påtager sig så store omkostninger. Og dette har vi skrevet til alle de stæder, der - som skrevet ovenfor - har været til møde i Lübeck, og vi anmoder indtrængende om Eders svar herpå med det nærværende bud. Og med sejladsen fra nu af og til pinse vil vi overholde det, som stæderne er blevet enige om. Fremdeles, kære venner, har I bestemt hørt, at herrerne i Lübeck afstår pengene for den sild, som vore folk i dette år havde saltet ned, til de stæder, hvor de boede. Dette henviste udsendingene fra de andre stæder til deres råd. Da vore udsendinge da på deres hjemrejse kom til herrerne i Stralsund og Greifswald og bad dem om et svar, da overrakte de det også; men da de kom til Kolberg, da udsatte de det til deres borgmesters tilbagekomst. Han var da endnu ikke kommet hjem. Vi beder Eder venligt om, at I skriver Eders mening herom til herrerne i Lübeck, (nemlig) hvad I agter at gøre i sagen, så snart I kan, og at I også skriver det til os med det første bud, I kan få. Herren bevare Eder o.s.v.