Bonifacius biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn provsten ved kirken i Eutin, Lübeck stift, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi anser det for sømmeligt og passende, at det apostoliske sæde viser sig nådigt over for dem, hvem deres egne dyders fortjenester rosværdigt anbefaler hertil. Idet vi derfor ønsker at omfatte vor elskede søn Konrad Rothgersen, præst ved sognekirken sankt Laurentius på Før, Slesvig stift, som er mangfoldigt anbefalet til os for sit liv, sin vandel i ærbarhed og gode sæder og sin retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, med en nådig gunst i betragtning heraf, pålægger vi Dig, gode søn, ved apostolisk brev, at Du, hvis Du efter omhyggeligt at have prøvet ham finder fornævnte Konrad egnet hertil, med apostolisk myndighed ved provision giver ham et kanonikat ved kirken i Slesvig med fuld kanonisk ret og skaffer denne Konrad eller hans befuldmægtigede i hans navn anerkendelse som kannik og broder i denne kirke i Slesvig efter at have anvist ham sæde i koret og plads i kapitlet med fuld ret som nævnt, og hvis Du ved samme prøve finder, at fornævnte Konrad læser godt, analyserer godt og synger godt og taler latin på passende måde og iøvrigt er egnet til at opnå en dignitet, et personat eller et officium med sjælesorg, eller selv om nævnte Konrad ikke skulde synge godt, når blot han sværger i Dine hænder på Guds hellige evangelier, at han inden et år, at regne fra denne prøvelses tidspunkt, lærer at synge godt, skal Du med vor myndighed for Din overdragelse reservere en præbende ved denne kirke i Slesvig og en dignitet eller et personat eller officium med eller uden sjælesorg ved samme eller en af kollegiatkirkerne i staden og stiftet Slesvig, der blot plejer at blive styret af en kannik ved denne kirke i Slesvig, selv om denne dignitet er den største i denne kirke i Slesvig efter den biskoppelige eller den vigtigste i en af disse kollegiatkirker, og man plejer at blive antaget ved valg til den eller det, og hvis Du muligvis finder, at det ikke forholder sig således, og nævnte Konrad ikke synger godt og ikke har svoret som fornævnt, når blot Du efter omhyggeligt at have prøvet ham iøvrigt finder ham egnet til at opnå en præbende og et officium uden sjælesorg - hvorom vi bebyrder Din samvittighed - da blot en præbende og et officium uden sjælesorg, hvis sådanne for tiden er ledige, eller når de bliver ledige, og samme Konrad selv eller ved sin dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at han eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til deres ledighed, beslutter at godtage dem, at overdrage til samme Konrad efter denne godtagelse med alle deres rettigheder og tilbehør. Du skal strengt forbyde vor ærværdige broder biskoppen af Slesvig og vore elskede sønner kapitlerne i Slesvig og ligeledes i den af disse kollegiatkirker, i hvilken denne dignitet eller dette personat eller officium måtte være, og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af, valget til eller al anden rådighed over præbenderne ved kirken i Slesvig og denne dignitet eller dette personat eller officium i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til også i tiden før samme godtagelse på nogen måde at træffe bestemmelse om denne præbende og dignitet eller dette personat eller officium, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at fornævnte Konrad eller hans befuldmægtigede ikke har villet godtage dem, og skal lige så vel efter fornævnte godtagelse overdrage og anvise samme Konrad denne præbende og dignitet eller dette personat eller officium, som Du reserverer, hvis de som ovenfor nævnt er ledige, eller når de bliver ledige, med alle deres rettigheder og tilbehør. Du skal personligt eller ved en eller flere andre indføre samme Konrad eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af præbenden og digniteten, personatet eller officiet og deres omtalte rettigheder og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen og sørge for, at denne Konrad eller nævnte befuldmægtigede for ham tilstedes til denne dignitet, dette personat eller officium efter gældende sædvane, og at der fuldt ud svares ham af samtlige afkastninger, afgifter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af dette kanonikat og denne præbende og dignitet eller dette personat eller officium, idet Du med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset bestem melsen om et vist antal kanniker i samme kirke i Slesvig og i sammes eller i den af disse kollegiatkirker, i hvilken denne dignitet eller dette personat eller officium måtte være, og alle andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller en hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendt som kanniker ved kirken i Slesvig eller arbejder på at få anerkendelse eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender ved denne kirke i Slesvig og på disse digniteter, personater eller officier har fået særligt eller angående kirkelige beneficier i de egne har fået almindeligt brev af fornævnte sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at fornævnte Konrad med hensyn til opnåelse af denne præbende og denne dignitet eller dette personat eller officium skal foretrækkes for alle disse undtagen for dem, der med vor myndighed har fået anerkendelse i denne kirke i Slesvig eller har ventebrev på disse præbender eller digniteter eller personater eller officier, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre præbender eller digniteter eller personater eller officier; (Din overdragelse skal endvidere gælde), uanset om fornævnte biskop og kapitler eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at kanonikater og præbender i denne kirke i Slesvig og disse digniteter, personater eller officier med sjælesorg eller kab eller særskilt har ret til andre kirkelige beneficier, hvortil de i fælles: overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af dette på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (Din overdragelse skal også gælde), hvis nævnte Konrad ikke har været til stede for at aflægge de sædvanlige eder på at ville overholde denne kirke i Slesvigs og den af disse kollegiatkirkers bestem melser og sædvaner, i hvilken denne dignitet eller dette personat eller officuum muligvis måtte være, når blot han i sin fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge dem, og når han kommer til disse kirker, gør det i egen person, eller (uanset) at samme Konrad, som han forsiker, vides at besidde fornævnte sognekirke. Men det er vor vilje, at fornævnte Konrad, så snart han i kraft af dette brev ukæret har opnået denne dignitet, dette personat eller officium, fuldt ud, således som han også af egen drift har erklæret sig villig til, skal afstå fornævnte sognekirke, som han som fornævnt besidder, og som vi erklærer for ledig fra da af. Og hvis man desuden finder nævnte Konrad egnet hertil som fornævnt, erklærer vi det derefter fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, ganske som om vi på dette brevs udstedelsesdag havde overdraget samme Konrad et kanonikat ved nævnte kirke i Slesvig, og hvis en præbende og desuden denne dignitet, dette personat eller officium da var ledige, eller når de blev ledige, og samme Konrad som ovenfor omtalt vilde godtage dem, ved en truffen afgørelse særligt havde ladet dem reservere til apostolisk overdragelse til samme Konrad efter fornævnte godtagelse. Givet ved S. Pietro i Rom den 22. juni i vort femte (pontifikats) år.