Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Alle thee ther thette breff see eller hæræ læsith. sænder Yde Pethersdother aff Glathsaxe een vælboren mans her Iohan S<n>akenborw ther riddere war. effterleeffwere eewardelich quædie meth guth. ♦ Iach wil ther allum kunnicht gøre swo thee som nw ære swom thee som kommes kunne ath iach. meth min sælffs willie och good akt och lang beradelsse. til min siels nyttæ alt mitt goots i Gærshærith ligger. hær æffter screffwet staar. ther mich methrætt arff* effter mine børn. Pernille och Ingierth. ther Thorkil Niclesson børn ware. lowglige <æ>r tilfallith. swom ær Skibersløff. och Skibersløffs fang. Ysgrannæthorp\ two garde i Manzdalæ. Swenstorp. Biærnholt. een gard i Wram. een gard i Lithæ. met alle thee goots tilliggelsse. som ær ager. æng. skowe. fiskewatn wott. tywrt. rørende och vrørende. engther vnnentaghith. giffwer. antwordher och skøder rættælige lowglige som lands lowgh tilsigher. sancti Laurencii kirke i Lund til eewardelich ayghe meth thisse weelkor som effter staar skreeffwith. ♦ Først. ath eett altere skal bygges i then samme kirkæ. i guts och sancte Marie Magdalene. heedher. ath hwilketh altere skal ware hwærdagsmesse. om søndaghen aff thee* hælge treefaldicheeth. om mondaghen for min siel, och alle cristne siele. om tiisdagen* aff sancte Marie Magdalene. othendagen aff sancte Nicolaus. hwær anner toorsdagh aff sancti Laurens, och sancti Pether apostele. freedaghen aff thet hælgekors. lowerdaghen aff worfrwe. och i hwær mæsse. collecta och aminnelse for mine siel, mine forældris, och alle cristne siele. ♦ Item weel iach beholde i mitt liff. frii makt ath presentere een quæm persone ther klærk er. til thet samme altare. swo offte som thet brøst woordher. ♦ Och then persone skal giffwe vth aff ther goots. hwærtt aar then dagh iach døor, til min artiidh i Lunde koor ath holdis. een marc sølff. i blan kanike. uicarii och fatugt folk. xii messer och xii saltere nithræ i then samme kirke. och then i torneth ringer. ♦ Och skal then samme persone. then samme dagh. kirkewærie i then samme stadh two lødige march sylf til sancte Laurenss kirke oomboneth. giffwe ♦ Item wil iach behalde ther goots i min hægn løthnæ, och wærn i mine daghe. vpp bære hwath ther goots skylde kan ♦ Item effter min døth. och hans, ellis therris døth ther iach til presenterer i mitt liff. skullæ Lunde kirkewærie hwo tha ære. haffwe macht ath presentere een qwæm persone som prest ær til ther samme altere. och then samme persone skal ware plichtiigh ath søghe Lunde koor. i hoygmesse. processionibus om høygtidisdaghe ♦ Item ware thet swa ath then persone iach teel presenterer. finge høygre wærdugheth i Lunde kirke. tha maa han presentere een annen wærduch persone, prest ær, til ther samme altare. meth kirke wæries raad meth thee article och weelkor tilfforen ære screffne fullelige ath holdis vdhen argh.♦ Item. skeer thet swo. ath thee forscreffne goots affgonge then hælge kirke. lowglige meth landz lowgh. tha binner iach mich och mine arffwinge til ath giffwe hundrede lødige march i good myntt. gild och gæng. innen eett aar ther effter. eller swa meeghet goots til. landgilde som thet goots nw skylder. til thes samme alteres bestondilsse. ♦ In cuius rei testimonium et firmiorem cautelam sigillum meum una cum sigillis nobilium uirorum dominorum. Stigoti Aakesson de Nææs capitanei castri Hælsinborgh et Stigoti Pethersson de Krapparp. militum. Iohannis Niclæsson de Bollorp armigeri. Gøthonis Benedicti auditoris causarum generalis placiti terre Scanie Iohannis Hennikini et Nicolai Pethersson proconsulum Lundensium. presentibus est appensum. ♦ Datum anno domini mccc<xc> quinto. die sancte Scolastice uirginis.

Ida Pedersdatter af Gladsax, enke efter den velbyrdige mand hr. Johan Snakenborg, der var ridder, sender alle, der ser dette brev eller hører det læst, hilsen evindelig med Gud.

Jeg vil gøre det bekendt for alle, såvel nulevende som fremtidige, at jeg med min egen vilje og gode hensigt og efter lang overvejelse til gavn for min sjæl giver, overdrager og retmæssigt og lovligt, således som landets lov kræver, skøder alt mit gods i Gärds herred, der er anført i det følgende, hvilket er tilfaldet mig på lovlig vis som retmæssig arv efter mine børn Petronilla og Ingerd, der var Torkil Nielsens børn, nemlig Skepparslöv og Skepparslövs fang, Isgrannatorp, to gårde i Mansdala, Svenstorp, Bjärnhult, en gård i Vram, en gård i Litha med alle tilliggender til dette gods, nemlig ager, eng, skove, fiskevande, vådt og tørt, rørligt og urørligt, intet undtaget, til sankt Laurentii kirke i Lund til evig besiddelse på disse efterfølgende vilkår: For det første at der i samme kirke skal bygges et alter til ære for Gud og sankt Maria Magdalene; ved dette alter skal der være messe hver dag, om søndagen for den hellige treenighed, om mandagen for min sjæl og for alle kristne sjæle, om tirsdagen for sankt Maria Magdalene, om onsdagen for sankt Nicolaus, hveranden torsdag for sankt Laurentius og hveranden for apostlen sankt Peter, om fredagen for det hellige kors og om lørdagen for Vor Frue, og ved hver messe skal der være kollekt og amindelse for min sjæl, mine forældres og alle kristne sjæle. Fremdeles vil jeg, så længe jeg lever, forbeholde mig fri myndighed til at præsentere en passende person, der er klerk, til det samme alter, så ofte som det bliver ledigt. Og denne person skal hvert år på min dødsdag til afholdelse af min årtid i Lundekirkens kor af godset betale een mark sølv at fordele blandt kanniker, vikarer og fattigfolk, til 12 messer og 12 psaltere nede i den samme kirke og til den, der ringer i tårnet; og den samme person skal samme dag give kirkeværgerne sammesteds to lødige mark sølv til udstyrelse af sankt Laurentius' kirke. Fremdeles vil jeg beholde dette gods i mit værge, i lydighed under mig og i mit værn, så længe jeg lever, og oppebære, hvad godset kan give i afgift. Efter min død og efter hans død - eller deres død, som jeg i min livstid præsenterer, skal den til enhver tid værende værge for kirken i Lund fremdeles have myndighed til at præsentere en passende person, der er præst, til det samme alter, og samme person skal være pligtig at søge Lundekirkens kor ved højmessen, ved processioner og på højtidsdage. Skulde det fremdeles ske, at den person, jeg præsenterer dertil, opnår en højere værdighed i Lundekirken, så må han med kirkeværgernes råd præsentere en anden værdig person, der er præst, til det samme alter på de betingelser og vilkår, der er skrevet ovenfor, og som fuldt ud skal overholdes uden svig. Skulde det fremdeles ske, at det foranskrevne gods på lovlig vis efter landets lov bliver fravundet den hellige kirke, så forpligter jeg mig og mine arvinger til at give 100 lødige mark i god mønt, gyldige og gængse, inden der er forløbet et år, eller så meget gods med en landgilde, der svarer til, hvad dette gods nu giver i afgift, til opretholdelse af det nævnte alter. Til vidnesbyrd herom og fastere sikkerhed herfor er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de velbyrdige mænd, herrerne Stig Ågesen af Näs, høvedsmand på borgen Helsingborg, og Stig Pedersen af Krapperup, riddere, Jens Nielsen af Bollerup, væbner, Gøde Bentsen, landstingssaghører i landet Skåne, Jens Hennekesen og Niels Pedersen, borgmestre i Lund. Givet i det Herrens år 1395 på jomfruen sankt Scolasticas dag.