Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Demutige beuelunge vnd willigin dinst etcetera/ ♦ Allirdurchluchste furstynne/ vnd grosmechtige gnedige frowe/ ♦ Uwirn brif vns nehest gesant/ haben wir wirdiclichen entphangen vnd wol vornomen/ in welchen uwir durchluchtikeit vns geschreben hat/ wy das her Andres Iacobsson. vnd Hannos Nicholsson mit somelichen burgern von Kalmarn. vnd mit irre geselleschaft/ vndir dem lande czu Gotland angegriffen worden/ von den dy in den fredeschiffen woren. dy sehe zu befreden/ gefangen/ ire schiff vorbrant/ vnd dy egenanten her Andres. mit den synen/ noch in gefenkniss werden enthalden/ ♦ Gnedige frowe ♦ Do von wir nichtesnicht gewost haben/ wy die geschicht geschen ist. vnd in welcher wise/ ♦ Vnd wer sich doran vorsehn hat vnd vorgessen/ das ist vns werlichin vnd getrulichen leit/ ♦ So wisset gnedige frowe/ das dy sache vnser stete nicht. alleine anruret sunder ouch andir stete. als das uwir durchluchtikeit wol irkennet/ ♦ Vnd als schire wir euwirn brif do von entphingen/ do sante wir von stadan an vnser stete/ sie betende/ mit ganczem ernste/ das sy die sache czu herczen nemyn sulden/ vnd was sie dorynne gutes irdenken konden/ mit rate mit hulfe/ noch alle uwir begerunge dorczu czu thunde/ das sie sich doran bewiseten mit allem flise/ vnd von stadan obir schreben an dy vnsern/ sunder alls sumen/ was dy gutes in den sachen gethun mochten uch czu beheglichkeit/ das sy das thun sollin/ ♦ Das selbe habe wir ouch obir schreben. an dy vnsern sunder allen vndirlass mit ganczem flisze/ ♦ Vnd gnedige frowe/ womete wir dem allirdurchluchsten fursten/ vnserm gnedigen herrin herrin Eryco konge czu Denmarken/ uch/ vnd uwirm riche czu dinste mogen werdin/ das wellen wir alcziet gerne thun noch alle vnserm vormogen/ ♦ Vnd bitten gnedige frowe uwir grosmechtikeit mit luterem flisze/ das ir vns vnd vnsern ordin geruchet czu nemen in uwirm beschirmunge als ir y bisher das gnediclichen gethan habt/ das wir wol dirfunden haben in mancherley guten tat ir den vnsern/ vnd vnserm orden vil vnd ofte irtzeiget habt/ des wir uch nymmer dy volle vol danken konnen/ vnd dorumb so wellen wir got vnsern herren sampt mit vnserm orden vor uwirn gesondt wolfare vlislichen beten/ ♦ Gebin uff vnserm huse Marienburg am sonobund noch assumpcionis Marie anno xcvito.

Ydmyg anbefaling og villig tjeneste o.s.v. Allerhøjeste fyrstinde og stormægtige, nådige frue.

Eders brev, nylig sendt os, har vi modtaget på rette vis og vel fornemmet, her har Eders højhed skrevet til os, hvordan hr. Anders Jakobsen og Hans Nilsson med nogle borgere fra Kalmar og med deres selskab er blevet angrebet under Gotlands land af dem, som var i fredeskibene for at holde havet fredeligt, og fanget, deres skibe er blevet brændt, og de fornævnte, hr. Anders og hans (folk) bliver endnu holdt i fangenskab. Nådige frue. Vi har slet intet vidst om, hvordan sagen er sket og på hvilken måde. Og at nogen har forset og forglemt sig, det gør os sandelig og oprigtigt ondt. Så vid, nådige frue, at sagen ikke alene vedrører vore stæder, men også andre stæder, som Eders højhed vel erkender. Og så snart vi fik Eders brev derom, så sendte vi straks besked til vore stæder og bad dem med fuldt alvor om at lægge sig sagen på sinde og gøre, hvad de kunne udtænke af godt med råd og med hjælp efter alle Eders ønsker, at de kunne vise sig med al flid og straks skrive til vore uden nogen tøven, at hvad de ville gøre godt i den sag, Eder til velbehag, det skulle de gøre. Det samme har vi også skrevet til vore uden nogen tøven med al flid. Og nådige frue, hvormed vi kunne være den allerhøjeste fyrste, vor nådige herre, hr. Erik, konge af Danmark, Eder og Eders rige til tjeneste, det vil vi til al tid gerne gøre efter al vor formåen. Og vi beder, nådige frue, Eders stormægtighed med lutter flid om, at I behager at tage os og vor orden under Eders beskyttelse, som I hidtil nådigt har gjort, hvilket vi vel har mærket i mangen god gerning, som I har gjort vore og vores orden meget og ofte, hvorfor vi aldrig vil kunne takke Eder fuldt ud, og derfor så vil vi flittigt bede til Gud, vor Herre, for Eders sundhed og velfærd sammen med vor orden. Givet på vor borg Marienburg lørdagen efter vor frues himmelfartsdag år 96.