Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Demutige befelunge vnd willigen dienst mit allir behegelichkeit beuor/ ♦ Allirdurchluchste furstynne vnd gro<s>mechtige gnedige frouwe/ ♦ Euwere briefe by dem erbarn hern Swen thumherre czu Lincopenge. vnd Tydeken ratman czu Kalmarn euwern boten vns gesant haben wir wirdiclichen enpfangen vnd wol vornomen ♦ Dorynne euwer grosmechtikeit schribet vndir andern worten beschuldigunge vnser lute die ir schiff in die see gelegit hatten die see czu befreden/ noch eyntracht vnd rate der gemeynen stete/ vnd wy das euwer lute beyde burger von Kalmarn vnd houelute/ die durch des gemeynen kowfmans besten in die see gelegit hatten weren czu den vnsern in rechte truwen vnd eren gesegilt/ die sie obir bort ane scholt vnd ane recht geworffen sollen haben. vnd ir hoffet/ das is nicht sie vnser wille. noch vns lieb sey etcetera ♦ Grosmechtige frouwe ♦ Euwer gnade geruche czu wissen hetten die vnsern icht gethan das sie mit rechte adir mit eren nicht vorantwerten konden/ das were vns leyt vnd solde vns leit syn von ganczem herczen/ vnd hoffen euwer gnade/ ir gerechtikeit wol sal dirfinden wen ir den vnser/ adir der die is antrit/ entschold<ig>unge werdit vornemen/ ♦ Want die eldisten stete vnsers landes die wir vmb die geschicht vor vns vorbotet hatten haben vns vndirwyset wy das sie ere sendeboten vff den leczten tag den die gemeyne stete czu Lubik gehalden haben gesant hetten/ ♦ Czu dem selben tage die houbtlute der frideschiffe beyde von Lubik vnd die vnsern woren komen vnd hetten die gemeyne stete der sachen von ende czu ende wy sie gescheen were clerelich vndirrichtet ♦ Des so hatten die gemeyne stete boten vnd briefe an euwer durchluchtikeit gesant vnd geschreben wy sie die sache vorantwert haben alz vns die vnsern haben gesogit ♦ Sint die boten vnd die briefe by euwern gnaden gewest vnd mit was antwerte vnd ende sie von uch sint gescheiden/ das haben die vnsern noch nicht vornomen ♦ Gnedige frouwe ♦ Welde sich denne euwer grosmechtikeit an der entscholdigunge vnd vndirwisunge der gemeynen stete nicht lassen genugen/ wen ewer durchluchtikeit wol dirkennet das die sache die vnsern alleyne nicht antrit/ sundir die gemeyne stete der Deutschen henze/ so bitten wir euwere hochgeborinkeit mit demutiger bete\ das ir denne die sache mit den die sich des von <i>rer frunde wegen annemen wellet in eynen offczog nemen/ bis czu dem nesten tage/ den die stete haben vffgenomen czu Lubik vff pfingisten nest komende czu halden so hoffen wir das solcher wyser rat darwidir funden solle werden/ das die vnsern enczwer mit gunst/ fruntschaft adir mit rechte sich der sache entslan vnd vorantwerten sollen ♦ Gnedige frouwe ♦ Wy nv alle ding gescheen sint wisse gots das is vns von herczen leid ist vnd woran wir euwern gnaden vnd euwern riche czu dienste mochten werden dorczu welle wir allczeit bereit syn noch vnserm vormogen vnd bitten vns vnd vnsern ordin in euwere gnedige beschirmunge czu nemen dorumme frouwe gnedige wir mit sampt vnserm ordin got vnsern herren vor uch gerne wellen beten\ ♦ Gebin vff vnserm huse Roghusen am donrstage vor sente Dyonisii tage/ anno xc sexto.

17 gro<s>mechtige] gromechtige Aa, også rettet Hanserec.

2 entschold<ig>unge] entscholdunge Aa, også rettet Hanserec. 16 <i>rer] urer Aa, også rettet Hanserec.

Ydmyg anbefaling og villig tjeneste med al behagelighed tilforn.

Allerhøjeste fyrstinde og stormægtige nådige frue.

Eders breve, sendt til os ved den ærlige hr. Sven, kannik i Linköping, og Tideke, rådmand i Kalmar, Eders bude, har vi på rette vis modtaget og vel fornemmet. Deri skriver Eders stormægtighed blandt andre ord beskyldninger mod vore folk, der havde lagt deres skib på havet for at fredeliggøre havet efter aftale med og råd fra hansestæderne, og hvordan Eders folk, både borgere fra Kalmar og høvedsmænd, der havde ligget på havet til bedste for hansekøbmanden, var sejlet i ret troskab og ære til vore, der uden deres skyld og uretmæssigt skulle have kastet dem over bord, og I håber, at det ikke var vor vilje, ej heller var os kært o.s.v. Stormægtige frue. Eders nåde behager at vide, at hvis vore har gjort noget, som de ikke kunne forsvare med ret eller med ære, ville det gøre os ondt og skulle gøre os ondt af hele vort hjerte, og vi håber, at Eders nåde vel skal vise retfærdighed, når I hører undskyldningen fra vores eller fra dem, som det vedrører. Thi de ældste stæder i vort land, som vi havde indstævnet for os angående den sag, har meddelt os, hvordan de havde sendt deres sendebude til det sidste møde, som hansestæderne havde holdt i Lübeck. Til det samme møde var høvedsmændene fra fredeskibene, både fra Lübeck og vore, kommet og havde udførligt underrettet hansestæderne om sagerne fra ende til anden, hvordan de var sket. Derfor så havde hansestæderne sendt bude og breve til Eders højhed og skrevet, hvordan de har retfærdiggjort sagen, som vore har sagt os. Om budene og brevene har været hos Eders nåde, og med hvilket svar og resultat de er skiltes fra Eder, det har vore endnu ikke erfaret. Nådige frue. Ville Eders stormægtighed ikke lade sig nøje med hansestædernes undskyldning og meddelelse, hvis Eders højhed vel erkender, at sagen ikke alene vedrører vore, men de tyske hansestæder, så beder vi Eders højbårenhed med ydmyg bøn om, at I så sammen med dem, som vil påtage sig sagen på deres venners vegne, vil udsætte den til næste møde, som stæderne har fastsat at holde næstfølgende pinse i Lübeck, så håber vi, at der skal findes så klogt råd derimod, at vore enten med gunst, venskab eller med rette skal frigøre sig fra anklager og retfærdiggøre sig. Nådige frue. Hvordan nu alle ting er sket, ved Gud, det gør os af hjertet ondt, og hvormed vi kan være Eders nåde og Eders rige til tjeneste, dertil vil vi altid være beredte efter vor formåen, og vi beder om, at I tager os og vor orden under Eders nådige beskyttelse, hvorfor, nådige frue, vi tillige med vor orden gerne vil bede for Eder til Gud, vor Herre. Givet på vor borg Roggenhausen torsdagen før sankt Dionysius' dag år 96.