Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Noch dem grusse ♦ Wize heren vnd lieben vrunde/ ♦ Als wir vch vormols han geschrebin das wir czu Lubic in vwir stat vff phingesten nest komende wollen czu taghe komen/ vnd das alzo czu vornemen/ ab wir von sueren grossen czuvalle mancher sache dy wir lyden das vort kunnen brengen/ so bitte wir durch vnsirs dinstis wille vnd senden vnsirn rytenden dorvmme czu vch/ das ir wol tut vnd gerucht vns widerschriben by disem selben boten ab sich der tag icht vorczien moghe/ want ez ist vns gar phentlich vmme dise vorgescrebin sache/ als wiir sorgen nů vortczubrengen/ ♦ Weres och alzo/ das dy koningynne adir dy ire io ghewislich czu dem vorgescrebin taghe komen welde/ so welde wir vns/ alleyne ez mit grossen schaden dar qweme/ io dornoch richten vnd oberkomen ♦ Vnd were des nicht als das dy koningynne adir dy ire czu dem taghe nicht qweme vnd ander stete alleyne dar qwemen/ das ir vns denne des thages vortragen weldet das stunde vns an dinste kegen vch nicht czu vorgessen/ vnd vns ouch gutlich hirane mit eyme antworde wollet entscheiden vnd vruntlich vorsteen das ist vns ewiglich czu vordinen.

4 alzo] mgl. Ab. 6 rytenden] boden tilf. Ab. 7 der tag] dy vorgescriben dach Ab. 11 als indtil 12 qweme] vnd ander stede vp den vorgescriben dach allene tho iw' qwemen Ab. 14 ouch] mgl. Ab.

Efter hilsenen. Vise herrer og kære venner.

Vi har tidligere tilskrevet Eder, at vi ville komme til møde i Lübeck i Eders stad næstfølgende pinse og det for at erfare, om vi kunne pege på svære, store hændelser i mange sager, som vi må tåle, så beder vi for vor tjenestes skyld og sender vort ridende bud til Eder, for at I skal gøre vel og behage at skrive tilbage til os ved det samme bud, om mødet ikke kunne udsættes, thi denne forskrevne sag, som vi nu gør os umage for at lægge frem, er for os meget kilden. Skulle det ske, at dronningen eller hendes med sikkerhed ville komme til det forskrevne møde, så vil vi, selv om det var med stor ulempe, også rette os efter det og komme. Og skul le det ske, at dronningen eller hendes ikke kom til mødet, og andre stæder alene kom dertil, at I så vil fritage os for mødet; det ville ikke sømme sig for os at forglemme os mod Eder, og hvis I venligt med et svar ville træffe en afgørelse og forstå os venligt, så ville vi være evigt taknemmelige.