© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wy abbet Sweno van Lughumcloster abbet Nicolaus van [Rudeclo]ster her Conrad archidiaken he<r> Iohan Scriuer her Anders Jacobsøn domheren tu Sleswik. her Iohan Helt archidiaken her Nicolaus Iønssøn domheren tu Rypen her Øtte Tedinghusen sanghmester her Thomas Bůk her Iøns Mikkelssøn domheren to Hadersleue. her Benedictus van Aluelde de oldere her Henning Kotelberg her Clawes Kerle her Nicolaus vnde her Hinrik van Aleuelde. brødere her Wulf Pogwisch de iunghere her Iohan Thammessøn her Wulf Marschalk her Benedictus van Aleuelde de iunghere ryddere. Henneke Lembeke Esberne Thaghessøn Marquard Wulf Otte Snafs Henneke Ranttzow Hartwich Sestede Bundi Clawessøn Luder Storm Erik Crummedik Wulf van der Wisch Peter Eriksøn Thammas Stire Split Eghessøn Marquard Sture Borchard Crummedik Blixe Sestede Godzik Godendorp Clawes Doo Peter Vke Reymer Sestede Ywer Dyderikessøn Clawes Stamp Godzik vnde Marquard Tedinghusen brøderen Laghe Nikkelssøn Hinrik Sonnekessøn knapen vnde Peter St{øe}t van Sunderborg. de raad der stad tu Sleswik vnde de rad der stad tu Flensborg bekennen vnde betughen openbar in dessem breue vor alle den ghennen de nů zin edder de noch tu komen møghen dat wy na godes bord drytteynhundert iar vnde in deme seuen vnde neghentighesten iare des neghesten sunauendes na sunte Michelis daghe op deme landesdinghe tu Vrenhouede in Sunderiutlande weren vnde wezen hebben dar de dorluchteghe vorste vnse gnedighe here hertoghe Gherard hertoghe tu Sleswik greue tho Holsten Størmeren vnde to Scowenborg sin rechter ding ghezettet hadde in voller macht alzo vnse Densche lantrecht vtwiset. vnde dar an vnde ouer weren vnde dat zeghen vnde horden dat de hogheborne vorstinne vnde vrowe vrowe Elizabeth hertoghinne van Mekelenborg greuen Clawes dochter vor zik vnde vor ere rechten eruen vnde nakomelinghe vnbedwunghen myd guden vryen willen schotede op deme vorscreuen landesdinghe myd voller macht redeliken vnde rechtliken tu ener vollenkomenen ewighen erueschøte deme vorbenomeden vnsem gnedighen heren hertoghen Gherarde vnde sinen rechten eruen alzo vnse Densche lantrecht vtwiset alle de rechticheyt de er angheuallen was vnde is edder de er noch mach anvallen in alle deme pantgude dat ereme vader greue Clawese edder eren vedderen greuen Hinrike edder greuen Alue zeligher dechtnisse tu pande stan heft edder noch tu pande steyt edder van wemen dat anders vnde in welkerleye wis dat tu pande stan heft edder noch tu pande steyt dat zin lande edder lude slote edder stede edder {øe}lande edder Vreslande edder wilkerleye ander gud dat zy ♦ Allent des er dar ane angheuallen was vnde is van ereme vadere greuen Clawese vorscreuen edder van wemen er dat anders mochte angheuallen wezen edder noch mach anuallen dat zy van wemen dat zy vnde yd zy beleghen in deme hertichrike tu Sleswik edder buten dem hertichrike edder wor dat anders beleghen zy dat zy er angheuallen van erues weghen edder van pandes weghen dar ze recht ane hadde edder recht ane heft dat scotede zee degher vnde altomale op deme vorscreuen landesdinghe myd voller macht myd alleme rechte myd aller rechticheyt vnde myd allen tubehøringhen alze de binnen al eren ende scheden beleghen zin nichtes butene tu beschedende deme vorbenomeden hertoghen Gherarde vnde sinen rechten eruen erfliken vnde brukeliken tu beholdende vnde tu bezyttende tu eneme ewighen erue. ♦ Vnde zee scal em vnde sinen rechten eruen des vorbenomeden pantgudes vnde alle ander stukke dede vorscreuen zind wes er dar ane anvellich is edder noch anvallen mach waren vnde entfryen vor alle den ghennen de da[r m]yd rechte op spreken moghen/ vnde se scal deme hertoghen vnde sinen rechten eruen vorscreuen alle ding in guden truwen tu den besten keren vnde nen ding tu arghe. ♦ Dat alle desse vorscreuenen stukke also gheschee[n zin vnde] de [er]ueschøte gheschen is in vnser ieghenwardicheyt op deme landesdinghe tu Vrenhouede alze vorscreuen is des hebbe wy alle dede vorscreuen zin en iewelik zin inghezeghel tu tughe vnde tu ener [vollenkomenen wytlicheyt] ghehenghet laten an dessen breff. de ghegheuen vnde screuen is in dem iare in deme daghe vnde in der stede alzo vorghescreuen is\
3 he<r>] he A. 5 sanghmester] med rettelse i g A.
Vi abbed Svend i Løgum kloster, abbed Niels i Ryd kloster, hr. Konrad, ærkedegn, hr. Johan Skriver, hr. Anders Jakobsen, kannikker i Slesvig, hr. Jens Helt, ærkedegn, hr. Niels Jensen, kannikker i Ribe, hr. Otto Tinhuus, kantor, hr. Thomas Buk, hr. Jens Mikkelsen, kannikker i Haderslev, hr. Benedikt von Ahlefeld den ældre, hr. Henning Køtelberg, hr. Klaus Kerle, hr. Klaus og hr. Henrik von Ahlefeld, brødre, hr. Wulf Pogwisch den yngre, hr. Jens Thomsen, hr. Wulf Marschalk, hr. Benedikt von Ahlefeld den yngre, riddere, Henneke Limbæk, Esbern Tagesen, Markvard Wulf, Otto Snafs, Henneke Rantzau, Hartvig Sehested, Bonde Klausen, Lyder Storm, Erik Krummedige, Wulf von der Wisch, Peder Eriksen, Thomas Sture, Split Esgersen, Markvard Sture, Borkvard Krummedige, Blixe Sehested, Godskalk Godendorp, Klaus Då, Peder Uge, Reimar Sehested, Ivar Didriksen, Klaus Stampe, Godskalk og Markvard Tinhuus, brødre, Lave Nielsen, Henrik Sønnikesen, væbnere, og Peder Stød fra Sønderborg, rådet i staden Slesvig og rådet i staden Flensborg, erkender og bevidner åbent med dette brev for alle dem, der nu er, eller som endnu kommer til, at vi år 1397 efter Guds fødsel den næste lørdag efter sankt Mikkels dag var og har været på landstinget i Urnehoved i Sønderjylland, hvor den højeste fyrste, vor nådige herre, hertug Gerhard, hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og af Schauenburg, havde sat sit retterting med fuld magt, som vor danske landret anviser, og vi var til stede og så og hørte, at den højbårne fyrstinde og frue, fru Elisabeth, hertuginde af Mecklenburg, grev Klaus' datter, for sig og for sine rette arvinger og efterkommere, uden tvang, med god fri vilje på det forskrevne landsting med fuld magt, redeligt og retteligt tilskødede den fornævnte vor nådige herre, hertug Gerhard, og hans retmæssige arvinger, som vor danske landret anviser, til et fuldkomment evigt arveskøde alle de rettigheder, som var og er tilfaldet hende, eller som endnu senere kan tilfalde hende, i alt det pantegods, som hendes fader grev Klaus eller hendes fætre, grev Henrik eller grev Adolf, salig ihukommelse, havde i pant eller endnu har i pant, eller fra hvem ellers og på hvilken måde det har været pantsat eller endnu er pantsat, det være sig land eller folk, borge eller stæder eller øer eller Frisland, eller hvilket gods det end måtte være. Alt hvad der var og er tilfaldet hende fra hendes fader, forskrevne grev Klaus, eller fra hvem det ellers måtte være tilfaldet hende eller endnu kan tilfalde hende, det være fra hvem det være vil, og det være beliggende i hertugdømmet Slesvig eller uden for hertugdømmet, eller hvor det ellers måtte være beliggende, der er tilfaldet hende som arv eller som pant, hvortil hun havde eller har ret, det skødede hun på det forskrevne landsting helt og holdent med fuld magt, med al ret, med alle rettigheder og med alt tilbehør, som er liggende inden for alle deres grænseskel, intet undtaget, til den fornævnte hertug Gerhard og hans retmæssige arvinger at beholde som arv og bruge og besidde som en evig arv. Og hun skal til ham og hans retmæssige arvinger garantere for og udløse det fornævnte pantegods og alle andre punkter, der er forskrevne, hvad der deraf er tilfaldet eller endnu kan tilfalde, fra alle dem, der kan rejse retskrav, og de skal for den forskrevne hertug og hans rette arvinger i troskab vende alle ting til det bedste og ingen ting til det onde. At alle disse forskrevne punkter er sket således, og arveskødet er sket i vor nærværelse på landstinget i Urnehoved, som forskrevet er, derpå har vi alle og enhver, som er forskrevne, ladet vort segl til vidnesbyrd og til fuldkommen vitterlighed hænge under dette brev, der er givet og skrevet i det år, på den dag og på det sted, der er forskrevet.
Brevet er skrevet med samme hånd som nrr. 386 og 387.