© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy abbet Sweno van Lughumcloster abbet Nicolaus van Rudecloster her Conrad archidiaken her Iohan Scriuer her Anders Iacopessøn domheren tu Sleswik her Iohan Helt archidiaken her Nicolaus Iønsøn domheren tu Rypen her Otte Tedinghusen sangmester her Thomas Buk her Iøns Mykkelsøn domheren tu Hadersleue her Benedictus van Aleuelde de øldere her Henning Køtelberg her Clawes Kerl her Nicolaus vnde her Hinrik van Aleuelde brodere her Wulf Pogwisch de iunghere her Iohan Thammessøn\ her Wulf Marschalk\ her Benedictus van Aleuelde de iunghere ryddere/ Henneke Lembeke Esberne Thaghessøn Marquard W{uv}lf Otte Snafs Henneke Rantzow Hartwich Sestede Bundy Clawessøn Luder Storm Eryk Crummedik Wulf van der Wisch Peter Erikessøn Thammes St{uv}re Split Eghessøn Marquard Sture Borchard Crummedik Blixe Sestede Godzik Godendorp Clawes Døø Peter Vke Reymer Sestede Ywer Dyderikessøn Clawes Stamp Godzik vnde Marquard Tedingh{uv}sen br{oe}dere Laghe Nykkelsøn Hinrik Sønnekessøn/ de rad der stad tu Flensborg de rad der stad tu Sleswik vnde Peter St{øe}t van Sunderborg bekennen vnde betughen openbar an desme breue vor al den ghennen de nu zin edder de noch tu kømen møghen dat wy na godes bord drytteynhundert iar vnde in deme seuen vnde neghentighesten iare des neghesten sunauendes na sunte Michelis daghe op deme landesdinghe tu Vrenhøuede in Sunderi{uv}tlande weren vnde wezen hebben dar de dorchluchtede forste vnse gnedighe here hertoghe Gherard hertoghe to Sleswik greue to Holsten Størmeren vnde to Scowenborg zin rechter ding ghezettet hadde in voller macht alzo vnse Densche lantrecht vtwiset vnde dar an vnde ouer weren vnde dat zeghen vnde horden dat de hogheborne forstinne* vnde vrowe. vrowe Elizabeth hertoghinne van Mekelenborg greuen Clawes dochter vor zyk vnde vor ere rechten eruen vnde nakømelinghe vnbedwunghen myd guden vryen willen vorsettede vnde vorpandede vnde vørschøtede redeliken vnde rechtliken tu eme rechten brukeliken pande deme vorbenømeden vnsem gnedighen heren hertoghen Gherarde vnde sinen rechten eruen alzo vnse lantrecht vtwiset dat gantze hertichrike tu Sleswik vnde tho Sunder[iu]tlande myd allen landen sloten steden myd alle den Vresen myd allen {øe}landen beyde ghestlik vnde werlik myd allen tobehøringhen alzo de bynnen al eren ende sched[en b]eleghen zin dar nichtes butene tu beschedende allent des er dar ane angheuallen was vnde is van ereme vadere greuen Clawese vorscreuen zeligher dechtnisse dat [we]re in eruegude edder in pantgude edder van wemen er dat anders mochte angheuallen wezen edder noch mach anvallen tu hebbende vnde tu bezittende dat vørbenomede hertichrike tu Sleswik myd allen stukken vørbenomet brukeliken vor en pand myd alleme rechte vnde gherychte sunder afslach vor veer warue hundert dusent lodighe mark zuluers kølnischer wichte dar er de vorbenomede vnse here hertoghe Gherard vollenkomene nøghe vmme ghemaket heft dar er wol ane nøghede alzo de vorbenomede hertoghinne vrowe Elizabeth bekande openbar vor vns op deme vorbenomeden landesdinghe. ♦ Vnde dyt vorbenomede hertichrike tu Sleswik vnde allent dat vorbenomet is myd allen tubehoringhen alzo vorscreuen is scal de vorbenømede hertoghe Gherard vnde sine rechten eruen beholden vnde brukeliken bezitten vry vnde vnbeworren/ vor en brukelik pand myd alleme rechte alzo langhe bette zee zuluen dat wedder løset van dem vorbenomeden hertoghen edder van sinen rechten eruen vor de vorbenomeden summen zuluers vnde em dat wol tu danke betalet in ener summen in kølnischer wichte op ene tyd vnghescheyden in ener zekeren stede de em euene vnde bequeme is dar em dat vorbenomede zuluer nutte zy op tu børende vnde ok vnvntferet zy. Vnde zee schal deme vorbenomeden hertoghen Gherarde vnde sinen rechten eruen des vorbenomeden hertichrikes vnde aller anderen stukke vorghescreuen wes er dar ane anvellich is edder noch anvallen mach alzo vorscreuen is waren vnde entfryen vor alle de ghennen de dar myd rechte op spreken møghen vnde se scal em vnde sinen [rec]hten eruen alle ding in guden truwen tu dem besten keren vnde nen ding tu arghe. ♦ Dat alle desse vorscreuenen stukke alzo gheschen zin vnde ghescotet zin op der stede [t]u Vrenhouede op dem landesdinghe in vnser ieghenwardicheyt des hebbe wy alle de vorscreuen zin en iewelik zin inghezeghele tu tughe vnde to ener wytlicheyt gheh[eng]het an dessen bref de gheuen vnde screuen is an dem iare in deme daghe vnde in der stede alzo vorescreuen is.
31 forstinne] herefter underprikket vnde A.
Vi abbed Svend i Løgum kloster, abbed Niels i Ryd kloster, hr. Konrad, ærkedegn, hr. Johan Skriver, hr. Anders Jakobsen, kannikker i Slesvig, hr. Jens Helt, ærkedegn, hr. Niels Jensen, kannikker i Ribe, hr. Otto Tinhuus, kantor, hr. Thomas Buk, hr. Jens Mikkelsen, kannikker i Haderslev, hr. Benedikt von Ahlefeld den ældre, hr. Henning Køtelberg, hr. Klaus Kerle, hr. Klaus og Henrik von Ahlefeld, brødre, hr. Wulf Pogwisch den yngre, hr. Jens Thomsen, hr. Wulf Marschalk, hr. Benedikt von Ahlefeld den yngre, riddere, Henneke Limbæk, Esbern Tagesen, Markvard Wulf, Otto Snafs, Henneke Rantzau, Hartvig Sehested, Bonde Klausen, Lyder Storm, Erik Krummedige, Wulf von der Wisch, Peder Eriksen, Thomas Sture, Split Esgersen, Markvard Sture, Borkvard Krummedige, Blixe Sehested, Godskalk Godendorp, Klaus Då, Peder Uge, Reimar Sehested, Ivar Didriksen, Klaus Stampe, Godskalk og Markvard Tinhuus, brødre, Lave Nielsen, Henrik Sønnikesen, rådet i staden Flensborg og rådet i staden Slesvig og Peder Stød fra Sønderborg, erkender og bevidner åbent med dette brev for alle dem, der nu er, eller som endnu kan komme til, at vi år 1397 efter Guds fødsel den næste lørdag efter sankt Mikkels dag var og har været på landstinget i Urnehoved i Sønderjylland, hvor den højeste fyrste, vor nådige herre, hertug Gerhard, hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og af Schauenburg, havde sat sit retterting med fuld magt, som vor danske landret anviser, og vi var til stede og så og hørte, at den højbårne fyrstinde og frue, fru Elisabeth, hertuginde af Mecklenburg, grev Klaus' datter, for sig og for sine rette arvinger og efterkommere, uden tvang, med god, fri vilje satte som sikkerhed og pantsatte og tilskødede redeligt og retteligt til et uindskrænket pant til den fornævnte vor nådige herre, hertug Gerhard, og hans retmæssige arvinger, som vor danske landret anviser, hele hertugdømmet Slesvig og Sønderjylland med alle lande, borge, stæder, med alle friserne, med alle øer, både gejstligt og verdsligt, med alt tilbehør, der er beliggende inden for deres grænseskel, hvor intet er undtaget, alt det, der er tilfaldet hende, og som er fra hendes fader, forskrevne grev Klaus, salig ihukommelse, det være sig arvegods eller pantegods, eller fra hvem det måtte være tilfaldet hende eller endnu kan tilfalde hende, at have og besidde det fornævnte hertugdømme Slesvig med alle fornævnte punkter uindskrænket som et pant med al ret og alle retsvidnesbyrd uden afslag for 400000 lødige mark sølv i kølnsk vægt, hvorved den fornævnte vor herre, hertug Gerhard, fuldkommen har tilfredsstillet hende, som den fornævnte hertuginde fru Elisabeth åbent erkendte for os på dette fornævnte landsting. Og dette fornævnte hertugdømme Slesvig og alt, der er fornævnt, med alt tilbehør, som forskrevet er, skal den fornævnte hertug Gerhard og hans retmæssige arvinger beholde og besidde uindskrænket, frit og uden retskrav som et uindskrænket pant med al ret så længe, indtil hun selv igen løser det fra den fornævnte hertug eller fra hans rette arvinger for den fornævnte sum sølv og betaler ham til fuld tilfredshed i en sum i kølnsk vægt på et ikke fastsat tidspunkt, på et sikkert sted, der er ham passende og bekvemt, hvor det fornævnte sølv er nyttigt for ham at oppebære og også er vel forvaret. Og fornævnte hertug Gerhard og hans rette arvinger skal hun garantere for og udløse det fornævnte hertugdømme og alle andre forskrevne punkter, hvad der deraf er tilfaldet eller endnu kan tilfalde hende, som det er forskrevet, udløse det fra alle dem, der kan rejse retskrav, og hun skal for ham og hans rette arvinger i god tro vende alle ting til det bedste og ingen ting til det onde. At alle disse forskrevne punkter er sket således og tilskødet på stedet Urnehoved på landstinget i vor nærværelse, derpå har vi alle og enhver, der er forskrevne, ladet hænge vort segl til vidnesbyrd og til fuldkommen vitterlighed under dette brev, der er givet og skrevet i det år, på den dag og på det sted, som er forskrevet.
Brevet er skrevet med samme hånd som nrr. 385 og 386.