Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Post salutacionem ♦ Wisset liebin herren vnd frunde das ich hy gelt gelegin habe von her Tydeman Huxers dener alz vyl alz lxx mark vnd iiii mark Prusch iii mark Swedesch vor eyne mark Prusch vnd das gelt sal man beczalen her Tydeman Huxer xiiii dage noch dem alz der bryff gewiset wirt vnd bitte uch fruntlich das das gelt czu willen beczalt werde ♦ Item wisset das de koninginne das gelt noch nicht gar beczalt hot vnd wir sint noch czu achtir xvc mark/ von der summa ♦ Wir haben ufte itzunt boten vnd briue gesant ys hot vns nicht geholfen ♦ Were mir das gelt worden so dorfte ich keyn gelt finiren ♦ Nů mus ich gelt finiren vnd mus tun wy ich mag ♦ Vnd bitte uch liben herren das ir das slos bas bedenket mit vitalie ♦ Ich schrebe ys uch gerne vserlich ys mag nicht gesyn ♦ Ouch wisset ir wol liebin herren das ich vyl bethebriue habe gesant an uwir erbarkeit das ich geloset solde werdin vnd das ist nicht geschen ♦ Nu ist mir gescrebin wy das ich geloset sal werden uff ostirn negist czu komende ♦ Ich besorge mich das das nicht gesin mag sunder ich bitte noch euwir erbarkeit das ich yo by somer tage geloset werde ♦ Ich beuele uch gote etcetera ♦ Gegebin an mitwoche noch epyphanie domini xcviiio.

Efter hilsenen. I skal vide, kære herrer og venner, at jeg her har lånt penge af hr. Tideman Huxers tjener, nemlig 74 mark preussisk, 3 mark svensk for én mark preussisk, og disse penge skal man betale til hr. Tideman Huxer 14 dage efter, at brevet fremvises, og jeg beder Eder venskabeligt om, at pengene måtte blive betalt til (hans) tilfredshed. Fremdeles skal I vide, at dronningen endnu ikke helt har betalt pengene, og vi har stadig 1500 mark af summen til gode. Vi har nu ofte sendt bude og breve; det har ikke hjulpet os. Hvis jeg havde fået de penge, så behøvede jeg ikke at låne penge. Nu er jeg nødt til at låne penge og må gøre, som jeg bedst kan. Og jeg beder Eder, kære herrer, om, at I forsyner slottet bedre med levnedsmidler. Jeg ville gerne have skrevet det udførligt til Eder. Det kan ikke lade sig gøre. Desuden ved I godt, kære herrer, at jeg har sendt mange bønskrivelser til Eders velærværdighed om, at jeg måtte blive løst, og det er ikke sket. Nu har man skrevet til mig, at jeg skal blive løst førstkommende påske. Jeg er bekymret for, at dette ikke vil kunne ske; men jeg beder fortsat Eders velærværdighed om, at jeg i alt fald bliver løst til sommer. Jeg giver Eder i Guds vold o.s.v. Givet onsdagen efter helligtrekongersdag 98.