Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Wy Erik van ghodes ghenaden. tho Norweghen. Danemarken. Sweden. der Wende vnde Ghoten. konyngh. vnde hertich tho Pomaren bekennen vnde bethughen openbare in dessen breue. dat vmme sunderlike leue. vrůntschap. vnde ghunst. de wy vnde vnse ryke. van der borghermeysteren. raadmannen. borgheren. kopluden. deneren. vnde inwoneren der stede naghescreuen. alze Lubeke. Hamborgh. Stralessunt. Gripeswald. Stetyn. Kolberghe. Nyenstargarde. Kolne. vnde Bremen. in Průczen Colme. Thorne. Eluuyngh. vnde. Danczeke. Konynghesbergh vnde Brunsbergh. in Lyflande. Ryghe. Darpede. Reuele. Parnowe. vnde alle de in erer Důdeschen hense nw synt. beuunden hebbe. vnde wy vns vnde vnsen ryken. noch vordan hopen. vnde van en vormodende synt so wy van sunderliker leue. vnde ghenade weghene nach eyndrachtighen rade vnde ghuden wyllen vnses vnde vnser leuen vrowen. vnde moderen konynghynnen Margareten. vnde vnser leuen ghetruwen raadgheueren van Norweghen naghescreuen. den vorbenomden steden. vnde eren borghermeysteren raadmannen borgheren. kopluden. deneren. vnde inwoneren. stedeghen vulborden. vnde confirmeren. alle vnde yslich ere rechtegheyd. priuilegien vryheyt. vnde olde wonheyd. nach der priuilegien lude. de erer iuwelyk besunderen. edder eyn myt den anderen van selgher dechtnysse vnser elderen. vnde voruaren konynghe tho Norweghen vorlenet vnde ghegheuen synt alzo dat se der vnde erer yslich sunder hyndere vnser vnde vnser ambechteslude. voghede. vnde vndersaten bruken scholen in aller wyse artikelen vnde půncten. alzo se van vnsen elderen vnde voruaren konynghen tho Norweghen bebreuet sint. vnde ok dat wy vnde vnse ryke vnde vndersaten tho Norweghen bruken vnde neten scholen. alle rechtecheid. vryheid. artikele vnde puncte. de desse vorbenomeden stede vnsen elderen vnde voruaren konynghen tho Norweghen besegheld vnde bebreuet hebben. ♦ Tho mer bewaringhe vnde sekerheyd. alle desser vorscreuen stukke so hebben vnses rikes raadgheuere vnde manne tho Norweghen. alzo her Wynold van ghodes ghenaden erczebischop to Druntheym. her Olaff vnde her Ossten van der suluen ghenaden bischope tho Staffanghere vnde tho Anslo. her Anbern prouest tho Berghen. her Arold prouest tho Anslo her Ghote Erkssone. her Alff Hareldssone her Amund Bolt her Endrich Erlendessone riddere Otto Romere. Hakon Syuerdessone Halward Alfsone Olaff Peterssone Gunder Kane Eleff Torghudssone Syuerd Humelowe. vnde Syuerd Vnesone knapen. ere ingheseghle myt vnsen ingheseghle henghen laten vor dessen breff de ghegheuen vnde screuen is tho Kopynghafn in suntte Iohannis daghe baptisten alzo eme syn houet affgheslaghen ward. nach ghodes bord drutteynhunderd iare in deme achtende vnde neghenteghistme iare.

2 Erik] Eryk Aa1, Ab. 3 Ghoten] der Ghoten Aa1, Ab – Pomaren] Pomeren Aa1, Ab. 6-7 Hamborgh] Hamborch Aa1, Ab. 7 Stralessunt] Stralessund Aa/, Ab – Gripeswald] Grypeswolt Aa1, Ab – Kolberghe] Colberghe Aa1, Ab – Nyenstargarde] Nyenstargharde Aa1, Ab – Kolne] Colne Aa1. 8 Priczen] Prussen Aa/, Ab – Eluuyngh] Eluingh Aa1, Eluinngh Ab – Danczeke] Dantzike Aa1, Danczike Ab – Konynghesbergh] Koninghesberghe Aa1, Koninghesberch Ab. 9 Brunsbergh] Brunesberghe Aa/, Brunsberch Ab – Lyflande] Liiflande Aa1, Ab – Darpede] Darpte Aa1, Ab. 10 Dideschen hense] Dudesschen hanse Aa1. 13 Margareten] Marghareten Aa]. 16 vnde (1.)] mgl. Ab. 20 ambechteslude] amptlude Aa1, Ab. 24 stede vnsen] steden vnse Ab. 28 Ossten] Osten Aa1, Ab.

1 Staffanghere] Stoffangher Aa1, Ab. 1 og 2 Anslo] Ansloo Aa1, Ab. 2 Erkssone] Erkessone Aa1, Ab – Hareldssone] Haraldessone Aa1, Ab. 3 Erlendessone] Herlendessone Aa1 – Otto] Otte Aa1] – Hakon] Haken Aa1, Ab. 4 Torghudssone] Torghudessone Aa1, Thorgudessone Ab – Syuerd] Siuerd Ab. 4-5 Vnesone] Vntssone Aa1, Ab. 6 Kopynghafn] Copenhauen Aa1, Ab.

Vi Erik, af Guds nåde konge af Norge, Danmark, Sverige, de venders og goters konge og hertug af Pommern, erkender og bevidner åbent med dette brev, at på grund af særlig kærlighed, venskab og gunst, som vi og vort rige har nydt fra borgmestrene, rådmændene, borgerne, købmændene, tjenerne og indbyggerne i de nedenfor anførte stæder, (nemlig) Lübeck, Hamburg, Stralsund, Greifswald, Stettin, Kolberg, Stargard, Köln og Bremen, i Preussen Kulm, Thorn, Elbing og Danzig, Königsberg og Braunsberg, i Livland Riga, Dorpat, Reval, Pernau og alle, der nu er i den tyske Hanse, og som vi også fremover håber på for os og vore riger og forventer af dem, så vil vi på grund af særlig kærlighed og nåde efter samdrægtigt råd og god vilje hos os og vor kære frue og moder, dronning Margrete, og vore kære trofaste nedenfor anførte rådgivere fra Norge over for de fornævnte stæder og deres borgmestre, rådmænd, borgere, købmænd, tjenere og indbyggere stadigt samtykke i og bekræfte alle og hver enkelt af deres rettigheder, privilegier, friheder og gamle sædvaner efter de privilegiers ordlyd, som hver af dem i særdeleshed og den ene med den anden har fået forlenet og givet af vore, i salig ihukommelse, forældre og forfædre, kongerne af Norge, således at de alle og hver enkelt af dem uden hindring fra os og vore embedsmænd, fogeder og undersåtter, skal nyde dem i alle måder, artikler og punkter, som de er nedfældet af vore forældre og forfædre, kongerne i Norge, og også, at vi og vort rige og vore undersåtter i Norge skal bruge og nyde alle rettigheder, friheder, artikler og punkter, som disse fornævnte stæder har nedfældet og beseglet for vore forældre og forfædre, kongerne i Norge. Til yderligere erkendelse og sikkerhed for alle disse forskrevne punkter så har vort riges rådgivere og mænd i Norge, nemlig hr. Vinald, af Guds nåde ærkebiskop af Nidaros, hr. Olav og hr. Øystein, af samme nåde biskopper af Stavanger og af Oslo, hr. Arnbjørn, provst i Bergen, hr. Arnold, provst i Oslo, hr. Gaute Erikssøn, hr. Alf Haraldssøn, hr. Ogmund Bolt, hr. Endrid Erlandssøn, riddere, Otto Rømer, Håkon Sigurdssøn, Halvard Alfssøn, Olav Pederssøn, Gunnar Kane, Eiliv Torgotssøn, Sigurd Hummelow og Sigurd Unessøn, væbnere, ladet deres segl sammen med vort segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i København på sankt Johannes Døberens dag, da han fik hugget hovedet af, år 1398 efter Guds fødsel.