© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Gammeldanske Diplomer, der bygger på A og i et vist omfang inddrager Dipl. Norv.s læsning. Tekst i kantede parenteser er lakuner, der har været ulæselige for Gammeldanske Diplomer, evt. også for Dipl. Norv., mens tekst uden for runde parenteser har været læselig for Dipl. Norv. Teksten har særdeles mange lakuner, hvorfor det omtrentligt manglende antal bogstaver angives i parentes efter fem prikker. I enkelte tilfælde mangler hele linjer, hvor det angives med tal efterfulgt af et "l". Hvad oversættelsen angår, skal det påpeges, at tekstens mange lakuner gør det meget vanskeligt at faststille en sikker oversættelse. Men også steder, hvor konteksten er intakt, er der en række enkeltheder, der ikke kan afgøres fuldt ud. Nogle eksempler kan belyse forholdet: Flere (men ikke alle) steder kan den kringlede syntaks afhælpes ved, at der underforstås et "husk" før afsnitsindlederen "item" 'ligeledes'. Det må være en temperamentssag, om det hyppige "mughe" skal gengives 'må' eller 'skal', der begge er mulige; nedenfor er valgt den første, bredere og tekstnære løsning. Tilsvarende skal det påpeges, at formen "io" dækker over to adverbier, der betyder 'altid' hhv. 'jo', og det er flere steder uklart, hvilket ord der her skal vælges. I §§ 14 og 45 bruges pronominet "hænnæ" 'hende', og det skal nævnes, at ordet her kan vise tilbage til femininsordet skrevet "help", "hielp" 'hjælp; ekstraskat', der optræder i det foregående; men en henvisning til en ikke omtalt kvinde er formelt set også en mulighed, og når denne må foretrækkes i § 14, er det fordi teksten taler om, at bl.a. "fruer og jomfruer" skulle modtage hende i Bergen. Som eksempler på steder hvor lakuner gør tolkningen usikker, kan fremhæves § 11, hvor det dobbelttydige "fa" 'give' eller 'få, modtage' gør det uklart, hvilken vej den beskrevne transaktion skal gå. Og i § 17 omtales Erik som "[schi]lder with sin rig[is] radh"; det betyder formentlig, at han skal forhandle med sit råd, ikke at han er adskilt fra det, omend begge tolkninger er mulige, og den mangelfulde kontekst gør det umuligt at blive helt sikker.
<1>| .....(2 l.)
hauer god.....(5) e
.....(3) oc wach[ter] .....(4) [oc] a[t h(an tagher)]
gudh [t]il [hi]æ[lp
o]c wor frue oc .....(5) sin g[a(rdh swo)]
han wel staar o[c] at
ther holdes wel fridh alle [stadhe hwor]
han far
fram Oc om nogher gør noghit w[ma]gh eller drif[uer]
nogher wstyræ. æntich i hans gardh eller
ander stadh at [han tha]
lade rætæ ther
ouer/ oc at han holder eky meth thøm
som [thet]
gøræ/ mæn at han holde meth sin æmbutzman
[tha] kan [han]
thes bæther styret oc rætæ ther
ouer oc andræ se [th] .....(5)
hælder withe atgøre
illæ
♦
<2> Item tw styckæ sylkæ som gull er wt i fik
Iacop wor [fade]
bu[r]s swen. thet enæ scal
sancti Halwardhs kirkæ haue
.....(5) [gan]
gæ i proceszß amot hanom oc thet
andræ wor frue k[irkæ]
♦
<3> Item førstæ han kommer til
Wermeland. at han thænc[ker til]
at vpa then
annen søndach æfter kyndelmøsse. th[a at]
wæræ i
Winger amot northmennenæ/ oc at han
t[agher]
aff thet thyeskæ øll oc myøth som
Staffen Schiper [førde]
aff
Etzholm thyest øll oc myøth vpa thet at
han [kunnæ]
atplæghe thøm wel meth førstæ the komæ til [honom
at]
han lyøfuer northmennenæ som han bæst kan
♦
<4> Item førstæ han kommer in i
Norghæ tha scal han befale e[n (man)]
som heder Herluch. oc Iessæ Ericsß. at
ridhæ meth hans .....(3)
thy at Herluch kænner bøndernæ oc Iessæ
Ericsß kænner dwneth
|
.....(1 l)
.....(6) th[(er .....(3) wet)h]er styyrt .....(3)
[wpa] .....(4) [we(ynæ)]
.....(4) swo oc [wpa] drængenes w[eynæ]
♦
<5> [(Item) w]or søn lade[r al]le weyn[æ] th[er] som
han far fram
almoghe[n h]yllæ hanom oc swærghe at
the wele meth gudhs
hiælp hald[e h]anom fore there
konung aff gudhs nadh. oc
gør[æ] hanom alt
thet som thøm bør
han [si]gher thøm i gen som
hanom thette gøræ. at han
wyl [ha]lde thøm with fridh lagh oc
ræt æfter sin bæste
macht oc at han thettæ
ængelund forsymer atgøræ
hwor han fram far somfore
er sacht
♦
<6> [Item s]wo manghe gothæ mæn som hanom nw hæthen følghe
[swo o]c
[oc nor]thmennenæ thøm ma han lade ligge nær sich i
[then]
samme by som han sælfuer wt i
ligger oc at han
[legg]e[r] fothermarschen.
oc drængenæ vpa land æfter
[thy] som forescr: star/ til thes han
kommer til Akershus
[tha m]a han oc sænde fothermarschen oc
skythernæ oc dræn
[genæ] vpæ bygden. oc behalde knapenæ nær sich
♦
<7> [(Item tal)æ] northmennenæ noghit vm. at han
scal bliue vpa
[byg]den. swosom er vpa Heethmarken.
eller anner stadh
[fare] bort oc thingæ tha
ma han swo swaræ at han hauer
[e]ky æn dyghert vmgonget
ther meth/ mæn vpa en
stad[h] swosom. er æntich i
Borghesysel eller i
Romerighe
at han ther sælfuer ma nær bliue oc thingæ en
tidh oc at
han befelit sithen the andræ at thingæ
annerstadh
♦
<8> | [Item] .....1 2/3 l) [ma han fare til Akers]
hws
oc lade sw[o] .....(5) [o]c sta hanom fo[re i thre dage eller]
firæ Oc førstæ [thet t]hre eller fi[r]æ dag[h(e ære framgongne)]
.....(4)
byudhe r her
Amund [hanom tag]ha huset at han [tha tagher thet
i]
gudhs nafn [Byudher] han hanom thet oc ey. tha [(ma
han) thet] kræfiæ aff hanom [i (gudh)]s nafn. oc taghet wenle[ghe aff hanom]
meth ængin wpstødh [o]c fongæ thet swo her
Endrith ha[n]s køke
mestere swo længe
som hanom thycker
♦
<9> Item vpa Akershws er eet fadebwr/ oc ther wt i
ligge gamlæ
konungx breff. rækenscap. oc registræ vm
konungens iordher
oc anner styckæ.
[F(ør)]stæ han hauer anamet huset. at han tha
kræfuer
thettæ [for]scr: fadebwr aff her Amund oc at h[a]n
......(3)
ther fleræ gothæ mæn nær. oc later sit incigle sætt[e
ther]
foræ oc ther til meth hanom two gothæ mæns incigle
[intil]
han hauer tidh til at se hwat som thet er
som han ther [fanger]
Oc førstæ han thettæ
forscr: hauer anamet aff her Amun[d som]
forescr: star at han tha fa hanom wenleghe thet
qu[i(ttebreff)]
som han nw inciglethæ
♦
<10> Item vm her Amund eller
nogher anner byudher hanom til
gæ[st at]
han io tha æder meth thøm Oc vm nogher/ man.
ell[e]r [quinde]
vng eller gamel. b[y]udher
sich til at gifue hanom nogh[it/ lidhet]
eller
dyghert/ at han taghe thet lyøfleghæ aff thøm
[hwil]
kit vm han eky giorthæ tha mate folkit fa ther
nogher
styggilsæ aff/ oc tha toghe man thet
annerlethis at wæ[re]
æn som han
thet mentæ. oc ther mate meghit aff kommæ
♦
<11> | [Item] .....(1 l) [rughbrøth ii lester f] .....(17)
[(thøm for there bø)n] schuld tha ma [the ha]fue. c ma[r]k aff
.....(4) [thesse forscr:] peningæ oc at han l[a]der besta thet
vpa
[iii c swo at] han thøm faar oc th[er ti]l [t]hettæ forscr:
øll
[(oc brøth) oc] sild
♦
<12> Item førstæ han hauer anamet husit
aff her Amund at han tha
faar at widæ hwat som
ther er vpa husit aff malt myøl
oc kast. oc
anner styckæ oc at han sithæn spørgher
her Amund
at vm the nøøt oc myøl oc malt
som ther plæyer in at
komme vm winteren. oc
vm then gengærdh som han baar
vp. Oc at han lade
thettæ forscr: sammen komme oc fa thet
her
[E]ndrith. Oc at han oc sighe her
Alff Haraldsß til oc fleræ
[mæ]n han hauer
til screuit vm gengærdh at the lade the
[ge]ngærther
sammen komme oc antwordes her Endrith oc at
[her] Endrith lader scriue hwat som han
wpbær bothe aff gen
[gæ]rther oc aff byen. oc bewarer thet
wel til thes war
[sø]n kommer i gen aff
Tunsbergh
♦
<13> [It]em
Magnus Haquonsß. oc andræ northmæn som til
hanom komme
[at] han lader thøm bliuæ vpa
Akershws mæthen han far
[t]il Tunsbergh. wtæn Herluch at han io
bliuer nær hæstenne
æfter thy som fore er sacht Oc at han taghe her Endrith
meth sich oc hans eyghit houesin thy han scal io haue
no
gher meth sich som her Endriths
oc her Endrith befalit. mæthen vpa Akershws en aff
north
mennenæ hwem thøm
søn. oc her Endrith haue wærit i Tunsbergh
oc at
han tagher io her Endrith meth
sich.
♦
<14> | [Item] .....(1 l) [at then hielp som .....(3) the
scule giffue] .....(4) [uer thet/] oc [a(t han fonger)] .....(5)
i trææ
hudher [(oc r)ethæ] penningæ w[ten i righens bi] .....(3)
me at
the gifue ther thenne forscr: hi[elp wt i fa] .....(2)
oc
annen ætende wa[re] Oc at han tale with [th(øm som thenne)]
hielp scule wpbær[e] oc fore sta/ oc hwo som the s[cule] w[ære]
bothe
biscope. ridderæ. fruer. oc iuncfruer som amot hænnæ
scule faræ til Berghen. oc henne scule vntfa/ oc at han
si
gher til thøm at han sætter all stycke til gudh oc vpa
thøm
vm thisse forscr: styckæ aff thy at han hauer ey vmgonget
meth swo dan styckæ
♦
<15> Item at wor dotter bliuer qwær vpa husit. thy
thet staar ey w[el at]
han fører hænne vm land meth
sich. mæn at han lader sa[mmen]
komme vpa husit bothe
aff byen. oc aff gengærther .....(4)
han ænde kan æfter thy
som fore er sacht. til at halde [wor]
dotter meth mæthen han
er vpa Tunsbergh oc sich .....(6)
førstæ han i gen
kommer/
♦
<16> Item at han forthæ sich farløst til Tunsbergh
oc kommer thø[m aff]
stædh som faræ sculæ som han
raskæst kan. æfter thy so[m han]
wel wed at ther ligger
macht vpa/ Her
Ion Darre oc her .....(4)
haue sacht at the
wele se vm et schip ther til oc biscop
Pæther hauer sacht at han wyl schipe
ther eet schip til
at the som faræ scule fa eet aff
the schip som først kommer/ Komme
oc
eky thisse forde schip swo raskleghæ. at han tha se
vm eet
annet schip. huilkit som ther først
vnder landit kommer oc for
ther thøm
ther meth aff stædh thy at e før han kan forthæ | .....(10) ♦
<17> [Item] .....(1 l) [with there syæll oc] .....(20) [ther vm er
schi]lder with sin rig[is] radh [(Swo oc vm)
thet bre(ff som scriues)]
scal
[at the thet swo] dictæ oc
scriuæ oc all æ[r]ende swo betractæ
[som han] oc
righen hans modher drotning Margretæ oc
hans suster. iuncfrw Katherinæ oc alt
thet som hanom bør at
betrachtæ oc
besørghe. bothe i liiff oc æfter døth i all
styckæ som the wele antswaræ
for gudh oc som han tror
thøm til
en stadh at thet tha worther en annen stædh
ther somgudh thæckis
at the faræ io eky slappe hem
♦
<18> Item at morghen gafuen næfnes wt with nafn hwat
thet scal
wæræ. oc at han formaner thøm vm hwor lang tidh
han hauer biit sithæn han iætæ th[ø]m thet i
Helsingburgh/ oc at han wyl æn gernæ bithe thenne
[ti]dh ther æfter. som han hauer sacht thøm vpa thet
at
[ha]n ma meth gudhs hiælp her for innen fa hwat
som gudh
[ha]nom ther aff wyl vnnæ. swo at
han thorff ey længer
[w]ither. at bithæ ther æfter e
hwat wæyæ som gudh
[wi]ldæ hanom sithæn
annerstadh wisæ. Oc at the faræ io eky
[sl]appæ hem/ mæn
at the føræ io noghit hem meth sich i gen
[t]het som got
ær/ oc nuttelicht. oc gudh ma haue hether aff
[i] Ihesu
Christi oc Marie nafn. Oc io lyøfleghere kærleghere oc
raskeræ han skil thøm fran sich oc forther thøm aff stædh
io
bæthræ er thet/ ♦
<19>
Oc io raskeræ oc bæthræ han schil thøm fran sich. som then
hielp
scule wpbæræ. førstæ han wed hwat hwn scal wæræ
io bæthræ er
thet. ♦
<20>| [Item] .....(18) [hænne] .....(11) [erende som hanom
nw mæst macht] .....(5) [e]ndich meth Item vm northmenn[e(n)]æ
wele haue righens incigle vpp
han kommen. som han wyl haue
ther til/ tha m[a] han sighe [thøm]
at han wyl først tale
with righens radh vm hwem som han
wyl haue ther til/ oc at han
wyl ey før taghe inciglet vpp/
er oc han kommen som han wyl haue
ther til. tha ma han sighæ
at han wyl haue
hanom ther til/ oc forsøghit meth hanom
nogher
stund ther meth. thy han hauer oc førre vmgonget
ther meth
oc at han tagher oc ængin annen til canceler oc fonger
ængin
annen inciglet wten then som
scal
komme. oc han ther til haue wyl. thy han wed wel hwem
han ther vm til screuit hauer/ at han
hanom thet io swo lader befyn
ne. som han
hanom til screuit hauer/ thy wy thænckæ at han faar
ther
at han kunnæ eky bothæ wæræ foghit oc canceler/ tha ma
han
swo swaræ. at han wyl spørghæ hanom ther
sælfuer at/ huro han
sich ther wt i trøster/ oc tha ma
han talæ with hanom ther vm.
thy wy tro wel at han
trøster sich ther wæl til/ at gøræ bo
the. Wy tro wæl at han faar
ther
then kast schuld som ther scal
wæræ i sommer. swo oc for anner stycke
hanom er liøft
♦
<21> Item at han lader ængin haue macht til atsætte
hanom æntich
nether eller vpp. eller
hauer/ wtæn gudh oc sich sælfuer oc os. aff thy at
ther fynnes
sommæ som hanom æræ eky gothæ
forthy at han er en wtlæntsch
man. oc star fast vpa thet
som krunen hauer ræt til/
♦
<22> | [Item] .....(1 l) [gh .....(2) e hanom x lester
rugh. x pund biugh] .....(5) [ham bethes iiiᶜ mark aff] thøm. oc .....(4)
[th]æn v(p[a iiᶜ) mar]k. oc ther til thet .....(10)
[(l)d.] at han th[et] faar aff thøm.
<23> Item sudergarthenæ i Tunsbergh. oc i Oslo the
plæye atgiuæ
steflæ oc scho. thy ma hwar suderegarthen gifuæ c par
steflæ. oc iiᶜ par scho som han ma bothæ gifuæ wor herris folk
i fastæ. oc sinæ pyltæ. oc hwem hanom thæckis
<24> Item vm her Ion Darre. her
Otte Rømer eller her
Iacop Fastelsß eller
noghræ andræ som wort
haue inne haft oc os rækenscap
æræ plichteghe. at han ængin rækenscap aff
thøm hører eller
vntfaar. oc thøm ey quittebreff
gifuer/ ther vm/ mæn vm the
tale til hanom
ther vm. at han wisær thøm tha til os ther
vm/
forthy. at han wed wel at wy haue hans opnæ breff
vnder hans
incigle ther vpa. at wy scule høre there ræken
scap. oc gifue thøm
quittebreff
<25> Item then sysæl som her Endrith er nw
bebreuit then hauer her
Iacop Fastelsß haft
her til/ thy vm her Iacop kommer til wor
søn
oc wyl haue nogher anner sysæl aff
hanom tha ma han swaræ ha
nom swo/ at han ma først
gøre rethæ aff thenne forscr:
sysæl
♦
<26> Item vm nogher clærk eller leghman
kommer til hanom oc bether
hanom vm nogher priuilegier
eller friheet. frælsebreff eller
worthnethebreff.
eller breff vm nogher schipp
schiprether. eller sysler
eller vm gots atlæne. at han
høre tha there mening
ther vm wt/ oc swarer swa |.....(1 1/3 l) [(thæncke ther
vpa førstæ han hauer) sy(st thisse forscr: ærinde at han tøfret ther meth)] som
han længs[t (k)]an/ o[c fo] .....(7)
[h]an hau[er] sy[st] this[se for]scr:
ærende/ oc the [we]le wide h[(ans)
m]ening ther vm tha
ma han schyudhæ thet vpa os oc [si(ghæ)
at] han wænter os
[dac]hleghe til sich oc førstæ han find[er os]
at han wyl tha ger[næ] gøræ
ther wt i hwes os tha worther
til radhe
ther vm. oc at han kan ther ænktæ til gøræ før æn wy
komme ther til/ thy at wy wide ther meer aff æn
han. oc at
han lade ther vpa besta thet. oc at han wel
waræ tagher hwem
han gifuer nogher breff
vnder sit incigle som han dachleghe nær
sich
hauer/
♦
<27> Item vm nogher bether hanom
vm nogher dachxbreff eller landswistebreff
eller nogher swo dan breff som man
plæyer atgifuæ vnder thet incigle
som ther i
righet plæyer atwæræ/ oc the wele haue breuen
vnder th
et incicgle som han dachleghe nær sich hauer/ at
han eky
tha gifuer nogher swo dan breff wt
vnder thet incigle/ mæn at
han sigher/ aff
thy at swo dan breff plæye atgifues vnder thet
incigle som ther ær i righet oc eky vnder thettæ hans
incigle
som han nær sich hauer dachleghe. tha
gifuer han eky nw nogher
annen
breff wt før æn then kommer som canceler
scal wæræ/
at han tha gifuæ breff wt æfter thy som
seethwanæ ær vnder
thet sammæ inciglæ
som prouisten hafthe
<28> Item at han tagher waræ. at han
gifuer eky manghe breff wt vnder
hans
inciglæ som han nw nær sich haueer/ oc io eky permæns
breff
meth hængende inciglæ/ Oc vm nogher
taler vm gengærthebreff
vpa papyr meth
hængende inciglæ. at han lade eky sit incigle
ther foræ
hængis. mæn at han lader inciglet thrykkes vpa
ryggen for swo dan breff aff papyr
♦
<29> | [Item] .....(25) [første
Tidekæ] .....(22) [hanom vm noghit/ at han tha tøffuert
thet længstæ han kan] .....(6) [stæ] han [kan] eky [læn]g[er (tøfræt/ at han
læne hanom)] .....(4) then sk[ip]rethæ/ etc: som w[.....(3) hans g)ar]dh
[Manw]ich li[gg(er
wt)i] swo [længe] hans nadh til sigh[er/ oc] til thes
thet b[reff
(i g)]en calles som h[anom] ther vpa gifui[t er] [O]c
taler Tydeke sit[hen
(til h)]anom. vm at han wyl
haue then[ne (fo)]rde schiprethæ [til
(at)] lade sinæ
hæstæ ga wt i/ tha ma han swaræ swo. at han
læner ha[n]om then forde schiprethæ.
hwerkin til hæstæ.
eller anner styckæ. wtæn
foræ hans thyæniste schuld swo
længe hans nadh til sigher. oc er
han hanom sithen noghit
meer anseendæ/ at han thet tha
wpschyuder oc gør ther
thoch ænktæ annet til/ før æn wy
ther til komme
♦
<30> Item at han kræfuer the c nobelæ aff
her
Gaute Ericsß som han
scal wtgifuæ vm paschæ
fik biscopen aff
Oslo. the c nobele/ tha ma han swaræ
swo/ eky hauer wor
modher os swo beræt/ mæn the c nobe
le som biscopen
fik/ thet æræ the c nobele. som han schulde
i
fiordh wt hauæ gifuæt/ vm paschæ/ oc wyl han noghit
haue aff
dhæn i gen
dhesysæl at han hauer swo
talet meth os ther vm. at han wyl
hælder lade
hanom Schedhesysæl foræ hans thyæniste oc
penningæ
æn noghen annen. oc ther
nobele aff hanom/ Oc at han lade
hanom sithæn then forde
til thes han hauer
vpa
Schydhesysæl
haue then sammæ sysæl swo længe
hans nadh til sigher
oc breuit i gen calles som
han hanom ther vpa gifuer/
♦
<31> | [Item] .....(1l) [filkæ tha th .....(3) eky
.....(5) lader/ thy at] ha[n (til sigher thet tha)] .....(8)
krunæn o[c
til kirken] .....(4) at han lader [b(iscopen)] .....(7)
haue thet
framdelis s[om han n]w hauer/ thy at [han gør thet]
bothæ ther aff oc af[f] .....(6) som han hauer aff
hanom oc o[(s
li]ghæ
hanom io noghræ pe[nni]ngæ aff thet. som han
hauer
♦
<32> Item ligger ther eet læn som heder
Sparbofylkæ huilkit som
chebiscop Wynald aff wor søn oc os
han gaff ther mer wt aff æn han
bar ther aff wpp/ Oc vpa
then
wordh
Næbæ til/ at han schulde taghit i gen til sich vpa woræ
weynæ/ oc nw wide wy eky ænkit hwat hælder ærchebiscopen.
hauer thet elleer ey. thy ma wor søn nw sighæ til
ærchebiscopen.
at vm han wyl nw hiælpe hanom meth sinæ
penningæ mæthen thet
gørs behoff tha wyl han lade hanom thet sammæ
læn. vnder fullæn
greyn. oc rækning hwort aar aff atsla
til thes han hauer wp
[b]oret swo meghit som han ther vpa
wt læner/ oc sithæn. swo længe
[h]ans nadh til sigher
♦
<33> Item bether nogher hanom vm
noghit aff then hiælp. som the scule
nw alminneleghæ hiælpe
hanom meth ouer alt righet/ at han ængin
man ther noghit aff gifuer/ mæn at the som han
ther til sætter
at thet sculæ wpbæræ/ at the then
hiælp anamæ oc bewaræ
oc gøræ hanom ther sithen rethæ
aff/ oc at han haue then hielp
til thet
aff. mæn at han lader thøm
noghit wt i tha komme schylden til
hanom
♦
<34> | [Item] .....(1 2/3 l) [
.....(4) [a mæn at han] swaræ swo/ a[t
(han ha)u]er gifuæt thøm swo
[me]ghit som [h]an wyl gifue thøm
.....(4) eky ma han oc wel
[(i) sw]o made noghit læn wt sættæ .....(6)
lader han oc
[(wt) i thet] schiftæ vm han swo gior[thæ]
♦
<35> Item vpa then tidh som biscopen aff [Ber]ghen foor
[hem] fran os tha befelde wy hanom at kallæ i gen alle
[w]orthnethebreff oc frælsebreff/ oc breff som
vpa schip til Ys
land woræ gifnæ/ swo wide wy wel. at han oc giort
hauer
oc at hwo som swo dan breff wil haue han scal
haue thøm
vpa ny aff wor søn eller os/ thy vm nogher
kommer nw til
hanom i Norghe meth gamlæ
breff som konung Magnus/
konung
Hakon eller wy eller andræ haue wtgifuet.
vpa goths
læn. eller friheet.
stadhfæstilsæ breff aff hanom ther vpa at han tha swo
swa
rer/ at han wed ey aff hwat som the haue vnt før æn
wy
ther til kommæ
♦
<36> Item vm han kunne swo bestillet at
her Ion Darre blefue
with Tunsbergh til thes han
hafthe kommet thøm aff
stædh som faræ scule etc: tha
woræ thet bæst Kan oc
thet eky sche at han tha
anamet i gudhs nafn. oc fa
thet her Endrith swo lenge
til
her Ion Darre wenleghe
thet breff vm Listesysæl/
♦
<37> Item at han lader her Ion Darræ gøre
sich rethæ vpa then
gengærdh som han hauer nw wpboret/ oc vpa
then wtfarælethanger som wt gaffs bothe i fiordh oc i ar |
.....(2 l) ♦
<38> Item tha [sammæ] .....(7) radh ær nær ha .....(5)
hau[er] .....(4)
thøm tha [til] .....(4) [vnder] stundom somme
aff thøm oc [vnd(er)]
stundom sommæ. oc [at] han lyøfuer
thøm. som han bæst kan
oc hwat som hanom
wetherfar thet noghit mærkelicht ær
at han spør thøm til
radhz ther vm/ oc spør thøm at hwat
thøm er ther aff
witerlicht/ Oc vm han scal wæræ
dom. eller noghit sighæ at han fly
thet swo at thet er gudhe
licht oc schællicht oc æfter
thy som laghen wt wisær
♦
<39> Item at han gør wor orsaghen til her
Amund Bolt vm hans
dotter. oc
thet vpa/
æn han wiste noghit aff her Amunds dotter/ oc
før æn wy
komme til wor søn til Egholm.
swo oc sithæn før æn wy
komme til wor søn til
Haghneløsæ/ oc tha wy kommæ
ther til hwat wy swarethe her Endrith/ oc huro wy lachthe
tha koret til hanom sælfuer oc hwat som her
Endrith
swarethe ther til/ thet hauer
han sacht. at han wyl beræte
her
Amund wor søn nærwærende Ther bethe wy oc wor
søn.
vm at han thet swo flyr. at her Endrith
sigher her Amund sannende her
vm wor søn nærwærende
oc at bothe wor søn. oc her
Endrith sighe sannende her
vm. oc gøre wor orsaghen oc sighe hwat schuld wy
haue ther
wt i/ aldrigh waræ hanom oc gifnæ ther
noghræ penningæ
til/ at han schulde æntich lade | .....(1 l) ren go[r(t)]
.....(9) wy at .....(6) [ænktæ] aff her
[A]munds dot[ter] før æn .....(10) [v]ar ouer talet ♦
<40> Item at han tagher gudh til hielp/ oc læs
thisse screft
oc artikle ofte ouer oc granleghe swo at
han thøm
fulleleghe begriber oc vnderstar bothe til at
swaræ oc at gøre meth gudhs hielp. oc at han
wisleghe gudheleghe oc
schælleghe bestiller all
stycke. æfter thy nuttelicht er oc gudh
gifuer
nadh til
♦
<41> Item at han er io thollich oc tidhech bothæ
arlæ oc
syllæ oc thyæner gudh først vm daghen oc at han
wachter sin ordh oc taler ænktæ thet fram hwer
kin i harmæ
eller anner tidh som han eller fleræ
mughæ fongæ schadhæ foræ
æfter
hanom
♦
<42> Item nar han kommer til
northmennenæ vm [h]wat som hanom
tha wether
far
♦
<43> Item tha han kommer til
Tunsbergh h[w]at hanom tha
wether far
♦
<44> Item tha the æræ aff stædh far[næ] som faræ scule
etc:
♦
<45> Item vm thøm som han sætter til atbæræ then
help wpp
oc vm thøm som han sætter til atfaræ til Berghen.
oc vntfa hænnæ.
♦
<46> Item førstæ biscop Iacop
kommer til hanom hwat hanom
tha wether far/ |
♦
<47> [Item] ..... (2 l)
♦
<48> Item v[m] .....(13) [han .....(3) the] ..... (5)
♦
<49> Item vm [Knwt]s ærende
♦
<50> Item vm nogher bether hanom
vm noghræ dombreff vpa noghr[æ (dome som)] til
foren
ær[e d]ømpde tha ma h[an swa]re at han wed ey aff hwat dommæ som
dømpde æræ/ oc tøfret theer [meth] thet længste han
ka[n]. Oc tha han kan ey
lenger ther
meth tøfret tha ma h[an] sie førstæ hans modher
kommer ther til.
tha wyl han
ther vm gøre hwes thøm tha bothe worther til radhe/
♦
<51> Item vm noghræ kommæ til hanom meth
nogher malm oc bethe ha[nom um.] at
the mughe bygget/ at han
eky lofuer thøm atbyggit oc [gifuer] ther ænge
breff vpa at the thet scule bygge. thy at vm thet
sche[dhe] tha droghe the
thet alt fran krunen oc
vnder sich sæ[lfue]
♦
<52> Item vm nogher i Norghe bethe hanom
vm [breff] vpa noghræ slot. swo
at han kændes at han hafthe
anammet thøm i gen. aff nogher tha thorff
han ængin swo dan breff wtgifue. thy
licht at han
anamer thet af[f] nogher. Oc vm her
Amund. eller her Ion Darre
bethe
hanom vm the breff som the haue gifuet os vpa the
slot tha
ma han sie at wy ha[u]e the breff.
oc ther vm
thorff [han æn]gin breff gifue thøm/ thy the fa hanom wel
hans alligheuel [(n)ar h]an kræfuer thet i
gen aff thøm i gudhs nafn
som fore er sacht ♦
<53> Her meth befale [wy gu]dh oc wor frue oc
sancto Iohanni. hanom
oc os oc alt [th(et som o)]s wother Oc i there forde nafn
fridh oc befa[lilsæ] faræ wy oc syslæ wy oc
komme wy
til sammen i gen meth gudh oc
meth æræ oc meth fridh oc
meth ro bothe til
siæll oc liiff. i Ihesu Christi. sancte
Marie
sancti Iohannis oc alle helghenæ nafn. In
nomine patris et
filii et spiritus sancti amen. ♦
<1> ..... har god ..... og vogter ....., og at han tager Gud og Vor frue til hjælp, og [holder?] sin gård så den står vel, og at der holdes god fred alle steder han kommer frem. Og hvis nogen gør nogen skade eller udfører forstyrrelse, enten i hans gård eller andetsteds, at han da dømmer derover, og at han ikke holder med dem der gør så, men at han holder med sin ombudsmand. Da kan han des bedre afværge det og dømme derover, og andre vogter sig hellere for at gøre ilde. ♦
<2> Ligeledes: Jakob, vor hushovmester, fik 2 stykker silke med guld i. Det ene skal Skt. Halvards kirke have [for at?] gå i procession mod ham, og det andet skal Vor Frue Kirke have. ♦
<3> Ligeledes: At han straks han kommer til Värmland, stræber efter at være i Vinger hos Nordmændene den anden søndag efter kyndelmisse, og at han tager af det tyske øl og mjød, som Staffen Schiper førte fra Edsholm. Tysk øl og mjød for at han kan beværte dem vel; når først de kommer til ham, at han vinder nordmændene for sig så godt han kan. ♦
<4> Ligeledes: Straks han kommer ind i Norge, da skal han befale en mand, som hedder Herluch, og Jesse Eriksøn at ride med hans ...... For Herluch kender bønderne og Jesse Eriksøn kender tjenerne. Ligeledes ..... der[?] ..... afværget[?] ..... på [bøndernes?] vegne således også på tjenernes vegne. ♦
<5> Ligeledes: Vor søn skal allevegne allevegne,hvor han kommer frem, lade almuen hylde ham og sværge at de vil med Guds hjælp regne ham for deres konge af Guds nåde, og gøre alt det for ham, som de bør gør for deres konge. Han svarer dem, som gør dette for ham, at han vil holde dem ved fred, lov og ret efter sin bedste evne. Og han skal ingenlunde forsømme at gøre dette, hvor han kommer frem, som før er sagt. ♦
<6> Ligeledes: Så mange pålidelige mænd som nu følger ham derhen således også hans tjenere i Värmland og nordmændene, dem må han lade indkvartere nær sig i den samme by, som han selv er indkvarteret i. Og at han indkvarterer fodermarsken og karlene på landet, som foreskrevet står, indtil han kommer til Akershus, da må han også sende fodermarsken og skytterne og karlene ud i bygden, og beholde væbnerne nær ved sig. ♦
<7> Ligeledes: Taler nordmændene noget, om at han skal blive i bygden, så som i Hedmarken, eller fare hen og holde ting et andet sted, da må han svare således, at han endnu ikke har beskæftiget sig meget dermed. Men i en by, som er enten i Borgesyssel eller i Romerike, så at han der selv kan blive nær og holde ting en stund, og at han siden befaler de andre at holde ting andetsteds. ♦
<8> Ligeledes ..... må han drage til Akershus og lade så ..... og holde ham skadesløs i 3 eller 4 dage. Og når først de 3 eller 4 dage er gået, byder hr. Amund ham at overtage huset, at han da overtager det i Guds navn. Byder han ham det ikke, da må han kræve det af ham i Guds navn, og overtage det venligt fra ham uden opstand og så overdrage det til sin køgemester, hr. Endrith, så længe som han synes. ♦
<9> Ligeledes: På Akershus er en kasse, og deri ligger gamle kongebreve, regnskaber, registre over kongens jorde og andre sager. Straks han har modtaget huset, skal han kræve den nævnte kasse af hr. Amund, og han skal .... når flere pålidelige mænd er nær lade sit segl, og dertil to pålidelige mænds segl, sætte for den, indtil han har tid til at se, hvad det er, som han der får. Straks han har modtaget det nævnte af hr. Amund på den beskrevne måde, da skal han venligt give ham det kvitteringsbrev, som han nu beseglede. ♦
<10> Ligeledes: Hvis hr. Amund eller nogen anden indbyder ham som gæst, at han da altid spiser med dem. Og hvis nogen, mand eller kvinde, ung eller gammel, tilbyder at give ham noget, småt eller stort, at han modtager det kærligt, hvilket, hvis han ikke gjorde, folket da måtte få nogen uvilje af, og da opfattede man det anderledes end han mente det. Og deraf kunne meget komme. ♦
<11>Ligeledes ..... rugbrød, 2 læster [får?] ..... dem for deres bøns skyld, da må de have 100 mark for ..... disse nævnte penge, og at han lader det beløbe til 300, sådan at han får dem og dertil det forskrevne øl og brød og sild. ♦
<12>Ligeledes: Straks han har overtaget huset fra hr. Amund, at han da får at vide, hvad der er i huset af malt, mel og forplejning og andre sager, og at han siden spørger hr. Amund om det kvæg og mel og malt, som plejer at komme ind der om vinteren, og om den gengærd [dvs. naturalieskat] som han oppebar. Og at han lader det nævnte samle sammen og giver det til hr. Endrith. Og at han også siger til hr. Alf Haraldson og flere mænd, som han har skrevet til om gengærd, at de lader de gengærder samle og overdrages til hr. Endrith, og at hr. Endrith lader notere, hvad han oppebær både af gengærder og fra byen og bevarer det vel, til vor søn kommer tilbage fra Tønsberg. ♦
<13> Ligeledes: Magnus Hakonsson og andre nordmænd som kommer til ham, skal han lade blive på Akershus, mens han drager til Tønsberg, undtagen Herluch, han skal altid blive nær hestene, således som før er sagt. Og at han tager hr. Endrith med sig og hans eget hoffolk, for han skal altid have nogen med sig, som tager vare på hr. Endriths embede. Og at han og hr. Endrith, mens de er på Akershus, betror det i en af nordmændenes varetægt, hvem de synes, indtil vor søn og hr. Endrith har været i Tønsberg, og at han altid tager hr. Endrith med sig. ♦
<14>Ligeledes: ..... at den hjælp som ..... de skulle give ..... [at de giver] det, og at han får [den?] i træ, huder og rede penge, undtagen i [Bergens] bispedømme, at de dér giver den nævnte hjælp i [får?] og andre spiselige varer. Og at han taler med dem, som skulle modtage og forestå denne hjælp, hvem de skulle være, både biskopper, riddere, fruer og jomfruer, der skulle drage mod hende i Bergen og modtage hende. Og at han siger til dem, at han sætter alle forhold til Gud og til dem vedrørende disse forhold, fordi han ikke selv har beskæftiget sig med sådanne forhold. ♦
<15> Ligeledes at vor datter bliver tilbage i huset, for det anstår sig ikke, at han fører hende rundt i landet med sig, men at han lader samle i huset af både fra byen og af gengærder det han kan ordne som nævnt, til at underholde vor datter med, mens han er i Tønsberg, og sig selv, straks han kommer tilbage. ♦
<16> Ligeledes at han kommer hurtigt til Tønsberg og sender dem afsted, der skulle rejse, så hurtigt han kan, således som han vel ved, er magtpåliggende. Hr. Jon Darre og hr. ..... har sagt, at de vil se efter et skib dertil, og biskop Peder har sagt, at han vil sende et skib dertil, at de, der skulle rejse får et af de skibe som kommer først. Kommer ingen af disse nævnte skibe så hurtigt, da må han se efter et andet skib, det første som kommer under land, og befordre dem dermed afsted, for jo før han kan befordre ..... ♦
<17> Ligeledes ..... ved deres sjæl og ..... afgøre derom med sit rigsråd. Således også om det brev som skal skrives samme sted og de skulle have med sig ud, at de affatter og skriver og betænker alle ærinder, således som han og riget, hans moder, droning Margrete og hans søster jomfru Katherina og alt det, som han bør tage hensyn til og sørge for, både i live og efter døden i alle forhold som de vil stå til ansvar for Gud for, og som han tiltror dem og som før er sagt, og altid således med Guds hjælp, at bliver det ikke ét sted, at det da bliver et andet sted, hvor det behager Gud, at de jo ikke drager tomhændet hjem. ♦
<18> Ligeledes at morgengaven nævnes ved navn, hvad det skal være, og at han indskærper for dem, hvor lang tid han har ventet, siden han lovede dem det i Helsingborg, og at han vil lige så gerne vente denne tid derefter, som han har sagt dem, for at han med Guds hjælp inden må få, hvad Gud vil unde ham deraf. Sådan at han trænges ikke længere at vente derefter, hvilke veje Gud ville siden vise ham andetsteds. Og at de drager jo ikke tomhændede hjem, men at de fører altid noget med sig hjem igen, det som er godt og nyttigt og som Gud må have hæder af i Jesus Christi og Marias navn. Og jo mere velvilligt, kærligere og hurtigere han skiller sig fra dem og sender dem afsted, jo bedre er det. ♦
<19> Og jo hurtigere og bedre han skiller sig fra dem, som skulle oppebære hjælpen, straks han ved hvad den skal være, jo bedre er det. ♦
<20> Ligeledes ..... hende ..... ærinde som ham nu mest magt ..... med. Ligeledes hvis nordmændene vil have rigets segl op, som provsten i Oslo lagde [ned], og er han ikke kommet, som han vil have dertil, da må han sige til dem, at han vil først tale med rigets råd om, hvem som han vil have dertil, og at han vil ikke før tage seglet op. Er han kommet, som han vil have dertil, da må han sige, at han vil have ham dertil, og prøv, det med ham nogen tid, for han har også tidligere beskæftiget sig dermed. Og at han tager heller ingen anden til kansler og giver ingen anden seglet end den, som han har skrevet til, at han skal komme til ham, og som han vil have dertil. For han ved vel, hvem han derom har skrevet til, at han ham det altid således lader erfare som han til ham har skrevet, for vi tænker at han får dertil ingen bedre. Og var det så, at nogen sagde til ham, at han kunne ikke både være foged og kansler, da må han svare således: at han vil spørge ham selv derom, hvordan han egner sig dertil, og da må han tale med ham derom. For vi tror vel, at han egner sig dertil at gøre begge dele. Vi tror også, at han får heller ingen bedre dertil både med hensyn til det gilde, som skal være der til sommer, og med hensyn til andre forhold, for han er villig til at gøre, hvad ham er behageligt. ♦
<21> Ligeledes at han lader ingen have magt til at sætte ham ned eller op eller at tage de len fra ham, som han nu har, undtagen Gud og han selv og vi. For der findes somme, som er ham ikke god, fordi han er en udenlandsk mand. Og at han står fast på det som kronen har ret til. ♦
<22> Ligeledes ..... ham 10 læster rug, 10 pund byg ..... han bedes 300 mark af dem, og ..... den på 200 mark, og dertil det ..... at han får det af dem. ♦
<23> Ligeledes skomagergårdene i Tønsberg og i Oslo, de plejer at give støvler og sko, derfor må hver skomagergård give 100 par støvler og 200 par sko, som han både må give Vorherres folk i fasten og sine drenge og sine staldsvende og hvem han synes. ♦
<24> Ligeledes: Hvis hr. Jon Darre, hr. Otte Rømer, hr. Jakob Fastelsøn eller nogle andre, som har besiddet noget af vores, og er os regnskab skyldige, at han intet regnskab hører eller modtager af dem og ikke giver dem kvittering derpå, men hvis de taler derom til ham, at han da henviser dem til os derom, fordi han ved vel, at vi har hans åbne brev med hans segl derpå, at vi skulle høre deres regnskab og give dem kvittering, der hertil har besiddet noget. ♦
<25> Ligeledes: Det syssel som hr. Endrith nu har fået brev på, det har hr. Jakob Fastelsøn haft hidtil, derfor hvis hr. Jakob kommer til vor søn og vil have et andet syssel af ham, da må han svare ham således: han må først gøre rede for dette nævnte syssel og flere, som han hidtil har besiddet, som før er sagt. ♦
<26> Ligeledes: Hvis nogen klerk eller lægmand kommer til ham og beder ham om noget privilegium eller frihed, fritagelsesbrev eller beskyttelsesbrev eller brev om noget skib til Island eller om landområder, sysler eller gods at forpagte, at han da hører deres mening derom til ende, og så svarer ..... tænke derpå straks han har ordnet disse nævnte ærinder, at han tøver dermed, så længe han kan, og for(?) ..... han har disse nævnte ærinder, og de ville vide hans mening derom, da må han skyde det hen til os og sige, at han venter os daglig til sig, og straks han finder os, at han da gerne vil gøre deri, hvad vi bliver enige om. Og at han intet kan gøre derved, før end vi kommer derhen, for vi ved deraf mere end han, og han dermed lader det stå hen. Og at han vel tager vare på, hvem han giver noget brev med sit segl, som han daglig har nær sig. ♦
<27> Ligeledes: Hvis nogen beder ham om noget lejdebrev eller opholdstilladelse eller andre sådanne breve, som man plejer at give med det segl, som dér i riget plejer at være, og vil de have brevene med det segl, som han daglig har nær sig, at han da ikke giver noget sådant brev med det segl, men at han siger: "Fordi at sådanne breve plejer at gives med det segl, som dér i riget er, og ikke med dette hans segl, som han daglig har nær sig, da giver han nu ikke nogle andre breve, før end den som skal være kansler kommer", men at han da giver breve med det segl, som provsten havde, som sædvanen er. ♦
<28> Ligeledes at han tager vare på at han ikke giver mange breve med det segl, som han nu nær sig haver, og aldrig pergamentsbreve med hængende segl. Og hvis nogen taler om gengærdsbreve på papir med hængende segl, skal han ikke lade sit segl hænge derpå, men han skal lade seglet trykke på ryggen af sådanne breve af papir. ♦
<29> Ligeledes ..... straks(?) Tideke ..... ham om noget, at han da tøver så længe han kan. [Og når] han ikke kan tøve længere, at han da forlener ham det landområde etc. som ..... hans gård, Manvik, ligger i, så længe som hans nåde tilsiger, og indtil det brev tilbagekaldes, som er givet ham derpå. Og taler Tideke siden til ham om, at han vil have det nævnte landområde til at lade sine heste gå i, da må han svare således, at han forlener ham det nævnte landområde hverken til heste eller til andet, men for hans tjenestes skyld, så længe hans nåde tilsiger, og gør han ham siden flere anslag, da skal han udskyde det og derved intet andet gøre, før end vi kan komme dertil. ♦
<30> Ligeledes at han kræver de 100 nobler af hr. Gaute Eriksøn, som han skal give ved påske for Nordmøre. Og siger hr. Gaute da, at han gav biskoppen af Oslo de 100 nobler, da må han svare således: "Ikke har vor moder berettet det så for os, men de 100 nobler biskoppen fik, det er de 100 nobler, som han skulle have givet ved påske i fjor". Og vil han have noget af ham, da skal han aflægge noget i stedet og nu give de 100 til påske. Og må han sige til hr. Gaute om Skiensyssel, at han har således talt med os derom, at han vil hellere lade ham have Skiensyssel for hans tjeneste og penge end nogen anden, og for det får han vel også 100 nobler af ham, og at han overlader ham siden det nævnte Skiensyssel i alle dele, og regningen hvert år at afdrage indtil han har oppebåret de 100 nobler, som han giver ham nu for Skiensyssel, og at han siden har den samme syssel så længe, hans nåde tilsiger, og til brevet, som han ham derpå giver, tilbagekaldes. ♦
<31> Ligeledes ..... fylke(?) da ..... ikke ..... lader, fordi han tilsiger det da ..... kronen og til kirken ..... at han lader biskoppen ..... have det fremover som han nu har, fordi han gør det både deraf og af ..... som han har brev på fra ham og os, så at før han kommer til ham, da skaffer han ham jo nogle penge af det han har. ♦
<32> Ligeledes ligger der et len som hedder Sparbufylke, hvilket skylder vel 14 eller 15 lødige mark, og det havde ærkebsikop Vinald af vor søn og os til len, indtil han døde, på den måde at han gav der mere ud, end han oppebar deraf. Og på den tid ærkebiskoppen døde, da påbød vi Halvard Næbe, at han skulle tage det tilbage til sig på vore vegne, og nu ved vi ikke, hvadenten ærkebiskoppen har det eller ej. Derfor må vor søn nu sige til ærkebiskoppen, at hvis han nu vil hjælpe ham med sine penge, mens det behøves, da vil han overlade ham det samme len i alle dele, og regningen hvert år at afdrage, indtil han har oppebåret så meget, som han derpå udlåner og siden så længe, som hans nåde tilsiger. ♦
<33> Ligeledes beder nogen ham om noget af den hjælp, som de nu i fællesskab skulle hjælpe ham med over hele riget, at han ingen mand giver noget deraf, men at dem som han sætter til at oppebære den, at de modtager og bevarer den hjælp og siden gør rede for den over for ham, og at han har den hjælp til det ærinde, som han vel ved, og giver ingen anden noget deraf, men at han lader dem, som han sætter dertil, og rigets råd råde derfor, og mangler der noget, da falder skylden på ham. ♦
<34> Ligeledes ..... ingen(?) give(?) noget ..... eller landområde eller len ..... intet [brev?] derpå, men at han svarer, at han har givet dem så meget, som han vil give dem ..... Ikke må han heller på den måde sætte noget len i sikkerhed ..... udreder(?) han også i det bytte(?), hvis han gjorde så. ♦
<35> Ligeledes den gang biskoppen af Bergen drog senest hjem fra os, da befalede vi ham at tilbagekalde alle beskyttelsesbreve og fritagelsesbreve og breve om skibe til Island, der var givet. Således ved vi vel, at han også har gjort, og at hvem som sådanne breve vil have, han skal have dem på ny af vor søn eller os. Derfor hvis nogen kommer nu til ham i Norge med gamle breve som kong Magnus, kong Hakon eller vi eller andre har givet på gods, len eller frihed eller skib eller nogle sådanne forhold, og beder ham om stadfæstelsesbrev derpå, at han da svarer, at han ved ikke hvad de har givet, før end vi kommer der til. ♦
<36> Ligeledes hvis han kan ordne det således at hr. Jon Darre beholdt Tønsberg, indtil han har sendt dem afsted, der skulle rejse etc., da ville det være bedst. Kan det ikke ske, at han da modtager det i Guds navn og giver det til hr. Endrith, indtil vi skriver til ham, hvem han skal give det, og at han så venligt giver hr. Jon Darre brevet om Listasyssel. ♦
<37> Ligeledes at han lader hr. Jon Darre gøre rede for den gengærd, som han nu har oppebåret, og for den krigsskat, som blev udgivet både i fjor og i år ..... ♦
<38> Ligeledes: Når [somme af rigets råd er nær ham, at han da har dem hos sig] af og til nogle af dem og af og til andre af dem, og at han vinder dem for sig, så godt han kan. Og hvad han erfarer, der er bemærkelsesværdigt, at han spørger dem til råds derom, og spørger dem, hvad dem er derom vitterligt. Og hvis han skal være på retssag eller skal sige noget, at han ordner det så det er gudeligt og retfærdigt og som loven udviser. ♦
<39> Ligeledes at han fremfører vores undskyldning for hr. Amund Bolt om hans datter, og hvordan hr. Gæstes og hendes venner meddelte ham, før end han viste noget om hr. Amunds datter, og før end vi kom til vor søn på Ekholm, således også siden før end vi kom til vor søn på Hassellösa, og da vi kom dertil, hvad vi svarede hr. Endrith, og hvordan vi da lagde valget hos ham selv. Og hvad hr. Endrith svarede dertil, det har han sagt, at han vil berette for hr. Amund med vor søn nærværende. Og vi beder vor søn om, at han ordner det således, at hr. Endrith siger hr. Amund sandheden herom med vor søn nærværende, og at både vor søn og hr. Endrith siger sandheden herom og fremfører vores undskyldning og siger, hvilken skyld vi har deri. Aldrig var ham givet nogle penge dertil, at han skulle enten lade ..... gjort(?) ..... vi at ..... intet af hr. Amunds datter før end ..... var aftalt(?). ♦
<40> Ligeledes at han tager Gud til hjælp og ofte og nøje gennemlæser dette skrift og disse punkter, så han til fulde begriber og forstår dem både til at svare og til at gøre med Guds hjælp. Og at han vist, gudeligt og retfærdigt ordner alle forhold, som det er nyttigt og Gud giver nåde til. ♦
<41> Ligeledes at han er altid tålmodig og opmærksom både årle og silde og tjener Gud først hver dag, og at han våger over sine ord og ikke udtaler hverken i harme eller på anden tid det, som han eller andre måtte få skade af, eller nogen må give agt på efter ham. ♦
<42> Ligeledes når han kommer til nordmændene om, hvad ham da hænder. ♦
<43> Ligeledes når han kommer til Tønsberg, hvad ham da hænder. ♦
<44> Ligeledes når de er rejst afsted, som skal rejse etc. ♦
<45> Ligeledes om dem, som han sætter til at hente hjælpen, og dem, som han sætter til at rejse til Bergen og modtage hende. ♦
<46> Ligeledes: Straks biskop Jakob kommer til ham, hvad ham da hænder ♦
<47> Ligeledes ..... ♦
<48> Ligeledes om ..... han ..... de ..... ♦
<49> Ligeledes om Knuds ærinde. ♦
<50> Ligeledes hvis nogen beder ham om nogle dombreve på nogle domme, som tidligere er dømte, da må han svare, at han ikke ved hvilke domme, som er dømt, og tøve dermed så længe han kan. Og når han ikke kan tøve længere dermed, da må han sige, at straks hans moder kommer dertil, da vil han gøre derved, som de da begge bliver enige om. ♦
<51> Ligeledes hvis nogen kommer til ham med noget malm og beder ham om, at de må bruge det, at han ikke tillader dem at bruge det og giver derpå ingen breve, at de skulle bruge det, for hvis det skete, da trak de det altsammen fra kronen og under sig selv. ♦
<52> Ligeleds hvis nogen i Norge beder ham om brev på nogle slotte, således at han vedgår, at han har fået dem tilbage af nogen, da behøver han ikke at give sådanne breve, for det er så mange vitterligt, at han modtager det af nogen. Og hvis hr. Amund eller hr. Jon Darre beder ham om de breve som de har givet os på de slotte, da må han sige at vi har de breve og at vi giver dem vel de breve igen og derom behøver han ikke at give dem nogle breve, for de giver ham vel hans alligevel, når han kræver det tilbage af dem i Guds navn, som før er sagt. ♦
<53> Hermed befaler vi Gud og Vor Frue og Sankt Hans ham og os og alt det, som os bevarer. Og i de fornævntes navn fred og befaling drager vi, og ordner vi, og kommer vi sammen igen med Gud og med ære og med fred og med ro både til sjæl og legeme. I Jesu Christi, Sankt Marias, Sankt Hans' og alle helgenes navne. I faderens og sønnens og den hellige ånds navn. Amen. ♦