DD nr. 14130725002

1413. 25. juli. Nyborg

Hertug Heinrich af Braunschweigs klagepunkter mod kong Erik 7. af Pommern.
1) Fru Kristine til Sandholt har taget 60 mark og to pund penge fra Heinrich Bodeker.
2) Lyder Rantzau har taget varer fra Meyenrise (?) til en værdi af 200 mark.
3) Hr. Berneke Skinkel tog et skib fra Heinrich Toden på Femernsund med varer til en værdi af 200 mark inden for fredsperioden.
4) Hr. Berneke Skinkel har hindret fru Abele v. Buchwald i at få godset Harritslev og byen Bogense. Fru Abele v. Buchwald har været hos dronning Margrete angående denne sag, men dronningen har ikke hjulpet hende. Endvidere har hertug Gerhard og grev Albrecht skrevet om sagen på hendes vegne, men de har heller ikke kunnet bilægge striden, og skaden herfor beløber sig til over 1000 mark.
5) Lydeke v. Buchwald, hans far og hans venner, som var i kong Håkons tjeneste, har også lidt skade. Således har Lydeke v. Buchwalds far grundet sin krigsdeltagelse haft skader for 800 mark. Han har tit og ofte beklaget sig til dronning Margrete desangående, men hun har hele tiden forhalet sagen.
6) To af Detlef Hertes farbrors knægte er blevet slået ihjel i lenet Ravnsborg af bønder fra Stokkemarke, og Lyder Lydersen (Kabel) har frataget dem deres gods, både heste og ejendele, til en værdi af 300 mark.
7) Walstorp har taget 60 heste fra sin farbror til en værdi af 300 mark lybsk.
8) Fra hr. Sivert Dosenrode har de taget ni okser til en værdi af 45 mark.
9) De har taget 30 mark i skat af hr. Erik Krummediges folk og to okser til en værdi af 10 mark og en hest til en værdi af 10 mark.
10) Lyder Limbek har fanget hr. Eriks stakkels folk i Slogs herred, og han har taget deres gods til en værdi af 400 mark fra dem.
11) Klaus Limbek og hr. Bjørn er sammen med flensborgerne redet hen til hr. Eriks gods, hvor de har taget ejendele fra ham og hans stakkels folk til en værdi af 1000 mark.
12) Da hr. Lars Heest skulle give slottet Nyhus fra sig, fandt han en høvedsmands svend på en stjålen hest tilhørende Lars Heest selv til en værdi af 20 mark, men Lars Heest kunne ikke få denne hest tilbage.
13) Efter Lars Heest havde givet slottet Nyhus tilbage til kong Erik, tog de alt, hvad Lars Heest havde på slottet Nyhus, og hertug Heinrichs søsters børn har måttet løskøbe ejendelene for 400 mark.
14) Lars Heests hingst til en værdi af 200 mark er blevet bortført, og den er nu i en høvedsmands besiddelse. Den svend, som bortførte hingsten, har siden fået husly på Nyhus slot.
15) Klaus Limbek, som er en af kong Eriks svende og råder, mener at have vundet Sønderborg, som er hertug Heinrichs søsters livgeding.
16) Kong Eriks høvedsmænd har uretmæssigt fordrevet hertug Heinrichs søsters børns mand Henneke Dosenrode. I den forbindelse har Dosenrode lidt skade for omkring 1000 mark.
17) Kong Eriks høvedsmænd har jaget en svend, nemlig hr. Reimer Sested, bort, og i den forbindelse er der blevet taget 200 mark i rede penge fra ham.
18) Hr. Sivert Dosenrode har mundtligt aftalt med kong Erik, at han skulle give hertug Heinrichs søster 300 mark af byen Flensborg, som var hendes livgeding, men nu har kong Erik indtaget byen, og hun får intet deraf.
19) Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz) og dennes foged Schack Sested har inden for fredsperioden taget Niels Iversens gods til en værdi af 60 mark.
20) Hr. Sven Nilsson (Sture) har erobret landet Ærø fra hertug Heinrichs søsters børn inden for fredsperioden, inden kong Erik havde sendt sit fejdebrev, og på den måde har han skadet hertug Heinrichs søsters børn og deres stakkels folk på Ærø for over 10000 mark.
21) Hr. Sven og hr. Bjørn og deres tjenere har frataget borgere i Sønderborg deres skibe, korn og ejendele inden for fredsperioden, hvorved de har skadet dem for over 300 mark.
22) Hr. Gerhard, præst i Hakenberg, og Otto Skinkel og deres folk har mistet korn og spæk til en værdi af 16 mark samt 16 svin til en værdi af 16 mark.
23) Otto Stures folk har lidt skade, f.eks. mistede Peter Kok omkring 30 mark.
24) Peter Stures folk har også lidt skade.
25) Fru Sophie Stampes, hendes børn og folk har mistet 16 køer til en værdi af 32 mark. Desuden er der blevet taget korn fra hendes gård til en værdi af 40 mark. Desuden har hun mistet sine svin og gebyrerne for tilladelsen til at holde svin (\"mastghelt\") i hendes egne skove til en værdi af 100 mark. Desuden er hendes såsæd til en værdi af 40 mark blevet skadet. Dette gjorde hr. Anders Jeppesen. Endelig har de taget et skib fra hende til en værdi af 24 mark.
26) Hr. Otto, hr. Tønne og deres venner har fået taget deres heste i fredsperioden til en værdi af 600 mark. Da de krævede dem tilbage, fik de lovning på det, men det er ikke sket. Desuden er deres ejendele, svin og får blevet taget fra dem til en værdi af 100 mark. Ligeledes har hertug Heinrich mistet 20 ørtug havre, og de har slået hans svende.
27) Hr. Lars Heest har lidt skade for 1000 mark, og han har endnu ikke fået kompensation herfor.
28) Klaus Skinkel har taget indtægterne af Klaus Sesteds gods svarende til 60 mark, og han har skadet godset for omkring 100 mark.
29) Berneke Skinkel og hans folk har taget indtægterne af Lyder Pedersens gods svarende til 40 mark, og de har skadet det for 40 mark.
30) Hr. Skarpenbergs svende har taget hr. Erik Krummediges folk til fange og holder dem stadig fanget, og de har taget 12 engelske skilling fra ham samt en øre havre.
31) Længe inden der blev krig, fik hr. Erik Krummedige frataget to huse i Flensborg, og han har ikke fået dem tilbage endnu.
32) Fru Anne v. Ahlefeldt til Søgård har lidt skade grundet brand og tyveri. Skaden beløber sig til 1000 lødige mark. Skaden er blevet påført hende af hr. Svend, hr. Otto Pyracin og Klaus Bondesen (Friis) samt af de folk, som plejer at ligge i Åbenrå.

A: Tabt

Aa: København, RA, Håndskriftsamlingen, XIII. Individuelle samlinger vedr. personalhistorie. Genealogisk-Heraldisk Selskab: Generalia i quarto, 84, C.E. Voss' Excerpter til Hertugdømmernes Historie.

Tryk: Rep. nr. 5271 Voss, Danske Mag. 5. rk. II, p. 95-96 (udtog) Sejdelin, Dipl. Flens. I., p. 303-321 (udtog)

Udtog efter Voss l.l. og Sejdelin l.l.

Datum to Nuborch in Fune in Sunte Jacobes dage des hilghen apostels 1413, gab Herzog Hinrich zu Braunschweig und Lüneburg wegen sein Ohms und Schwester Kinder hertoghen Hinric, hertoghen Alef und hertoghen Gherdes Herzogen zu Schleswig und Grafen zu Holstein folgende schulde unde ansprake to koningh Erick to Dennemarken ein:

Item so leed <vrow> Kerstine van Zantholte nemen Hinrick Bodeker lx mark unde ij punt penninge.

Item so nam Luder Rantzowe Meyenrise kram in der hauen by Woborch wol oppe ij^c mark, also he rekent heft.

Von den Bürgeren zu Oldenborg:

Item so nam her Berneke Schinkel unsem borgher Hinrik Toden en schip in dem Vemer Sunde, dar ynne was want unde meel unde ander gud also gud also ij^c mark bynnen velighen vrede.

Jtem dyt is de schade vnde dat vnrecht, dat her Berneke Schinkel dan heft vor Abelen van Bokwolde, to dem ersten, dat he er vor enthelt myt welde vnde myt vnrechte dat gud to Harghesleue vnde de stad to Bokense, dat he beseten heft myt vnrechte wol xxix jar, vnde wil der armen vrowen nicht lik edder recht don, vnde desulue vrowe heft suluen dar vmme wesen to der konynginnen, vnde heft er nicht geholpen.

Ock hebbet hertoch Gherd vnde greue Albrecht zeligher dechtnisse vor ze dar vmme screuen, vnde kunde des ne ende kryghen, vnde heft des to schaden had myt koste vnde terynghe bouen duzent mark.

Jtem dyt is de schade, de gescheen is vnsem mannen Ludeken van Bokwolden, synem vadere vnde synen vrunden an koning Haken denste, also dat zin vader enen krich vth dende myt xxx wapent lengher den en iar, des kryghes zin vader schaden nam vpp viij^c lodighe mark, dar he sik vaken vmme beklaghet heft vor der konyngynnnen, de ene van tyden to tyden ghetoghert heft, vnde nen ghelik wedder varen kunde.

Jtem dat vnsen borgheren van Rendesborch gescheen is.

To dem ersten Detlef Herte worden afgheslaghen ij synes vader broder [s. d.: knechte]; dat schude an deme lene Rauensborch, dat deden de bure van Stockemark, vnde Luder Kabold nam ere gud an perden vnde an haue, also gud also iij^c mark.

Jtem nam Walstorp darsulues synes vader broder lx stucke olden studperde vnde ander gud vppe iij^c mark lub.

Jtem nemen ze her Syuerde Dozenrode ix ossen also gud alse xlv mark.

Jtem schatteden ze af hern Erikes Crummedikes luden xxx marc vnde ij ossen van x marken vnde j p{ee}rd van x marken.

Jtem so venck Luder Leembeke her Erikes armen lude in Slokesherde, vnde nam en dat ere, dat ze rekent vppe iiij^c mark.

Jtem so reed Clawes Leembeke vnde her Borne myt den Flensborgheren in her Erikes gud, vnd nemen eme vnde sinen armen luden in roueliker haue wol vppe dusent lodighe mark, vnde dat dede her Borne vnuorwaret vthe des koninges sloten vnde dar wedder in.

Jtem so nemen se her Laurentius Heesten gud, dar ze wol dusent mark vthe vpgheboret hebben.

Jtem do her Laurentius Heesten dat slot Nygehus van sik antworde, do vant he des enen houetmannes knecht vppe synem stolne peerde, also gud also xx mark, dat eme doch nicht wedder werden kunde.

Jtem do gheantwerdet wart dem koninge dat slot Nygehuus, do nemen ze her Laurencius, de dat slot do jnne hadde, syn gud vnde syne rekenschop, dat vnser suster kynder eme nabetalen mosten ver hundert mark bouen dat, dat he greuen Hinrike secht hadde, wes her Laurentius vppe dem slote hadde, dat scholde eme bequemeliken volghen, dar greue Hinrik eme gud vor was, also de koning eme segghen het, vnde eme vore bouen desse summen <enthelden> bussen, bedde vnde smedetuch vppe l mark, dat em noch betalen mosten vnser suster kynder.

Jtem so wart Laurentius Hesten zin hinxst entreden also gud also ij^c mark, vnde de quam to dem Nygenhus, vnde den wan de ene houetman, vnde de knecht, de dat dede, de reth van stunden an to deme Nygenhus vnde wart dar entholden.

Jtem so wolde Clawes Leembeke, de des konynges knecht vnde rad is, vnser suster lyfgedink Sunderborch myt des konynges rade vnde wytschop, also wy menen, affghewunnen hebben.

Jtem so hebben syne houetlude vnser suster kynder man Henneken Dozenrode vordreuen vnde zine lansten vanghen vnde beschattet myt vnrechte, dar ze em wol duzent mark mede schadet hebben, dat he wol suluen seggen kan, worumme dat ze ene alsus vordreuen, vorweldighet vnde vorunrechtet hebben.

Jtem so iagheden syne houetlude enen knecht her Reymer Zeesteden vnde nemen em wol ij^c mark an reden penningen.

Jtem so hadde her Syuerd Dozenrode muntliken myt dem konynge ghedeghedinget, dat he vnser suster schulde volghen laten iij^c mark des ersten iares vthe der stad to Flensborch, dat ere lyfghedingk was, de he vpghenomen heft, vnde er dar nicht af werden kan.

Jtem so nam her Nesse Jwerssen vnde sine voghede Schacken Zeesteden zin gud vppe lx mark, dat schude bynnen vrede.

Jtem so wan her Swen Sture vnser suster kynderen af dat lant Erre bynnen vrede, ere de koning vorwaringhe dede, dar he en vnde eren armen luden vppe deme lande mede schadet heft bouen x^m mark.

Jtem so nemen her Swen vnde her Bern vnde ere denere borgheren to Sunderborch ere schepe, ere korne, ere quyk vnde ere gud bynnen vrede, dar ze en vnde den eren mede schadet hebben bouen iij^c mark.

Dyt is dat dar gescheen is sodder der tijd, dat zik hertoghe Hinrik vredede myt deme koninge van Dennemarken van der Holsten weghen.

To dem ersten her Gherde dem kerkheren van Hakenberghe vnde Otte Schinkel vnde de synen an korne vnde an specke so gud also xvj mark, item xvj swyn also gud also xvj mark.

Dyt is de schade, den Otten Sturen lansten nemen, Peter Kok myssede so gud also xxx mark, den em dede de Kekenborghere, do de to Sunderborch legen. Die Dörfer und Örter, wo seine Leute Schaden gelitten, heissen: Wybuk, Sadorp, Chreng , Elismark.

Dyt is de schade, den Peter Sturen lansten nemen hebben. Die Dörfer heissen: Lebul, Anselet, Jastorpsow, Momark, Lusappel.

Dyt is de schade, den Marquard Sture nam, scil. seine Lasten in den Dörfern: Schoubu, Lusappel, Schakelocke.

Dyt is dat <vrow> Sophie Stampes vorloren heft, vnde ere kynder vnde lansten, xvj koge, so gud also xxxij mark; jtem jn dem houe wart er ghenomen korne vor lx mark; jtem ere swyn vnde ere mastghelt van eren eghenen holten, des ze vntweldighet worden, vnde mochten des nicht bruken, also gud also hundert mark; jtem so nemen se schaden to erer zaed, dat ze in den hof nicht komen kunden to rechter tijd, do de vrede kundighet was, wol so gud also xl mark, dat dede her Anders Jeppessen; jtem so nemen ze er en schip, dat dar to lande sloch, dat was so gud also xxiiij mark.

Jtem do de vrede kundighet wart vnde darvp ghesloten ward, do leed her Otto, her Tunne, vnde ere vrund, de dar myt en vppe weren, ere perde afriden, de worden en ghenomen in dem vrede, de se wedder esscheden, vnde worden en wedder gesecht, vnd doch des nicht en schude, de weren so gud also vj^c mark, dar to quijk vnde swyn vnde schaep also gud also hundert mark; ok nemen ze vns xx artigh haueren, den wy vmme vnse penninge kopen leten, vnde dar to sloghen se vnse knechte, dat dede Vend Pijk vnd Grumdijs myt den synen.

Jtem vmme her Laurentius Heesten schaden vnde gud, also gud also dusent mark, dat em noch vore entholden werd.

Jtem vmme Clawes Zeesteden gud, dar Clawes Schinckel de hure vtheboret heft van hure lx marc vnde schadet heft vppe hundert marc, sund der tijd, dat id ghedeghedinghet wart.

Jtem so heft Berneke Schinckel vnde de sinen Luder Peterssen in synem gude vpgheboret xl mark vnde xl mark gheschadet.

Jtem so venghen her Scharpenberghes knechte her Erikes Crummendikes lansten vnde is noch ghevanghen, vnde nemen em also gud alsz xij schillingh enghelsche, dar en bouen hebben se em en ore haueren afgheschattet.

Jtem so ward entweldighet her Erik Crummedike twe hus to Flensborg, de eme entweldighede worden langhe to voren er der tiid, dat id krig ward, vnde heft ere noch nicht wedder.

Jtem is beschedighet <vrow> Anne van Aleuelde to Segarden wol an dusent lodige marken an brande vnde an roue, dat ghedan hebben her Swen vnde her Otte Pyracin (?) vnde Clawes Bundessen vnde de ghenen, de to Oppenra pleghen to ligghen.

Alle vorscreuen scaden hope wy, dat me en den wedder keren schulle myt bote na rechte van stunden an, unde blyuen des by den erliken vromen luden hern Hinrike van dem Zee, domprouest to Sleswik, hern Schacken Rantzowen, her Marquarde van Siggem, hern Otten van deme Knope, her Pawel Breyden unde Borchard Crummedike van unser vorscreuen ome weghen to schedende na unser ansprake unde des koninges antwerde.

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.