den store mand

han gaar og sparker

med kæmpeskridt

og træder saa haardt i jorden –

men græsset,

det rejser sig atter op,

hvor han satte sin store fod,

og jorden smiler, som intet var sket,

og blomsterne tænker paa andet –

han gaar og brøler,

med tordenstemme,

saa luften dirrer og skælver –

men skyerne

driver saa roligt forbi,

hvor tordenen rullede før,

og himlen smiler, som intet var sket,

og solen tænker paa andet –