af Gustaf Munch-Petersen (1932)   Udgiver: Camilla Zacho (2015)   Tekst og udgave
forrige næste

det nye menneske

sandhed –
gnistrende hjærner –
de glasklare, blottende tanker
dræber det dumme og sløve
med snærtende haan –
styrke –
dirrende muskler,
holdt spændt af en benhaard vilje,
|langt foran alle de andre –
hør, mængdens raab!
dans –
hvirvlende ben –
med slanke halse og hofter –
rytme, du hidser og dulmer –
se eros' smil!
gud –
blændende liv –
du nøgne og strenge men skønne,
lys gennem skørter og grums!
du giver os alt –