© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEnne Epistell scriffuer den verdighe Apostell Sancte Pouild till de Romerske och stonder hwn i hanss xi ca pittell Och lyder saa paa wort twngemaall
KEre brødre oc søster O hwor dyb wbegribelig oc mangfoldelig er den alsommectiste gudz vnderston delse viisdom och klogskaff O hwor wbesindelighe ere hanss domme aff alle creatur som till er Hanss veye han haffuer i hiemmelen oc paa iorden blant alle creatur de ere wrandsagelige Hwo er den som ved vor herriss hw eller mening Hwo vaar nogen tiid hanss raadgiffuere til nogen den ting han skapte eller giorde Haffuer nogen tilforn giffuit hannem noget aff hanss gwddommelighe natwre och dygder Da skall det igen giffuiss hannem Hiemmell oc iord All menige verden oc alt andet som til er Det er kommed aff gud alsommectiste Alle creatur holdiss forwariss oc bliffue i deriss mact oc skickelse aff hannem Alle som till er hwer effter sin maade stwnde naturlige till hannem igen Som er deriss begyndelse oc endeligt Loffuit hedreth oc æred wære den alsommectiste gwd till ewig tiid AMEN
DEtte ewangelium met sin vdtydning stonder her strax tilforn den søndag nest faare pingetz dag Folio. cxlii.
DEtte verdigste och høytideligste hellig trefoldighedz fest Er skicked at holdiss i dag i den hellige kircke offuer al cristendommen Ath alle menniske fuldkommelige tro skulde paa gud fader och den helliand som er trende personer oc en sander gud Uii holde høgtiid och fest aff gwd fader om Iule dagh thii han sende da sin eniste søn till verden At alle som tro paa hannem de skwlle icke forfa riss eller fordømiss Vii holde høgtiidh aff gudz søn om paaske dag hanss ærefulde opstondelse till loff och ære Sammelediss holde wii høgtiid aff hannem hellig torssdag thii han da opfor till hiemmelss igen Siden holde wii høgtiid om Pingetz dag aff den verdige helliand som han vor vdsenth till apostlene Men i dag holde wii Hellig trefoldighedz høgtiid At alle cristne menniske sandelige tro skulle at de ere trende personer oc en sander gwd Dog skall ingen dierffuiss eller dristiss till formeget ath randsage eller spørge der om huorlediss det till gonger En dog at Sancte Pouild Apostell optagen vaar till den tredie hiemmel oc hørde der mange dybe oc vnderlige ting om guddommen Dog wor han ingelediss dristig til Oc ey helder thore noget inderlige eller serdeliss spørge om den alder mectiste Helligh trefoldighedz nature Men han sagde disse hellige ord som stonde i epistelen som læsiss i dagh
DEtte verdighe hellig trefoldighedz fest er serdelis oc aldermest sticthet for Trende honde sag Først at alle cristne menniske fuldkommelige tro skulle at gwd fader søn oc den helliand ære trende personer oc en sander gud Det kand sandelige bewisess i mange honde maade til at stadfeste oc fuld drwe den hellige cristelige tro met Først meth gudz egne ord och den hellighe scrifft Som stonder Genesis i ca. saa lydendiss Faciamus hominem ad imaginem et similitudinem nostram Gud fader sagde till gud søn oc til gud den helliand Uii ville skabe mennisken effter vor ansict oc effterligning I det han sagde wii ville skabe Der met merckiss ath de ere flere personer Ellerss hagde han sagt ieg vill skabe mennisken effter mit ansict och effterligning I det han sagde effter vort ansict oc effterligning Der met merckiss enfoldighed i gwddommen Ellerss hagde han sagt wii ville skabe mennisken effter waare ansicter oc effterlignelser I Anden maade bewise de hellige engle i hiemmerige klarlige met deriss daglige song och loff som de gøre gwd i hiemmelen saa sigendiss Sanctus Sanctus Sanctus dominus deus sabaoth Helligh er gwd fader Hellig er gudz søn Hellig er gud den helliand Som er gud oc herre offuer alle| engle skare hiemmelen oc iorden ere opfylde met dyn ære och mectighed I det de sige tre gonge hellig Der met merckiss at de ere trende personer I det de sige en sand gud oc herre Der met merckiss at han er en sand gwd oc herre offuer all ting I Tredie maade bewisess det met Kong Dauidz ord i psalteren saa sigendiss Benedicat nos deus deus noster et benedicat nos deus. Velsigne oss Gud fader Uelsigne oss gudz søn Velsigne oss gud den helliand Alle menniske i verden skulle frøcte oc rediss for hannem I det han siger trende gonge gwd der met merckiss ath de ere trende personer I det han siger at alle skulle rædiss for hannem der met merckiss at han er en gud i sin verelse I Fierde maade bewisess det met den hellige læst som Sanctus Mattheus scriffuer i sit xxviii. capittel At vor herre sagde til sine apostle Baptizantes eos in nomine patris et filii et spiritussancti. I skwlle døbe alle menniske I naffn faderss och sønss oc den helliandz Amen I Fempte maade beuisess det met Sancti hanssis Apostelss oc ewangelistiss ord som han scriffuer i sin første Epistell i det v ca. saa sigendiss Tres sunt qui testimonium dant in celo. Pater verbum et spiritussanctus et hii tres vnum sunt De ere trende som bære videndiss byrd om han nem i hiemmelen Gud fader søn och den helliand oc de tre er en sand gwd Siette maade merckiss vor herriss trefoldighed och enlighed paa alle creatur som til er En dog at der er inthet creatur till huerken i hiemmelen eller paa iorden som hannem aldeliss ligniss kan dog findiss alligeuel mange creatur aff huil ke man kan finde nogen effterlignelse paa effter hannem Det bewisiss met solen thii at Sanctus Augustinus scriffuer ath der er trende honde ting i solen Først er hwn i sin egen verelse I Anden maade giffuer hun soll gisslen oc skin fra sigh I Tredie maade giffuer hwn verme fra sig. gisslen fødiss aff solen Saa fødiss oc gudz søn aff gud fader Uermen kommer aff solen oc gisslen Saa gonger oc den verdige helliand aff gud fader oc gud søn Solen hun fødiss aff ingen ting Saa gør ey helder gwd fader thii han er hwercken fød skapt eller giord Solen gisslen oc vermen ere en soll Saa er oc gud fader søn och den helliand i sand gud En Anden effterlignelse maa man tage aff en rindende kilde Thii en kilde føder en strøm aff sig Ligerwiss som gud fader fødher gudz søn aff sig Kilden och strømen gøre siden en dam aff dem Saa giffuer oc gud fader oc gudz søn den helliand aff dem Der er dog et vand all eniste som er i kilden strømen och damen Saa er der och en verelse all eniste i gud fader søn oc den helliand oc en gwddom Tredie effterlignelse at den alder veldigste hellig trefoldighed er en sander gud maa hwer tage aff en spegel Thii naar han leggiss i klart vand mod solen da syness der trende soler en paa hiemmelen Den anden i vandet oc den tredie i spegelen Det er dog icke vden en soll Saa er och hellig trefoldighed en gwd i sin værelse I det wii see gwdz creatur her paa iorden skulle wii vnderstonde oc mercke hellig trefoldighed I hiemmelenss høyhed oc iordenss storhed vnderstondiss gwd faderss alderstørste macth och velde I deriss deglighed och løstelighed vnderstondiss gwdz sønss visdom och fornymstighed I deriss godhed oc nyttelighed vnderstondiss Den| helliandz veluillighed och godhed som han gør oss arme syndighe menniske
I Anden maade er dette verdighe hellig trefoldighedz fest stictted at hwert menniske skall acthe och besinde den store velgerning han fonget haffuer i det at han er skafft effter hellig trefoldighedz ansict Sanctus Bernardus siger till alle mennis ke Betenck huordan den aldermectiste gwd haffuer skapt dig Thii at paa dit legemess vegne est du eth degligt creatur och menniske Paa sielenss vegne est dw skapt effter gudz eget ansict Thii er men nisken alder ypperst blanth alle creatur som her i verden ere Som Aristotiles den vise mestere scriffuer De regimine principum sigendiss Nobilissimum animalium est homo. Mennisken er det alder ædelste dywr som till er Han siger och vii Politicorum Inter omnia animalia solus homo habet racionem. Mennisken haffuer all eniste skeel och sind blanth alle dywr Her maatte nogen spørghe hworlediss mennisken er skapt effter gudz ansict Her till suariss Først thii at ligerwiss som gud er wdødelig Saa er och menniskenss siell wdødelig Som Aristotiles scriffuer iii topicorum Anima est immortalis Menniskenss siell er w dødelig Sanctus Augustinus taler oc her om saa sigendiss Sielen er wsynlig w atskillelig vdødelig saa lig gud i hiemmerige at hwn haffuer ingen anden effterlignelse vden effter hannem all eniste som er henniss rette skabere Mennisken vor oc skapt paa legemenss vegne at hwn skulle bleffuit wdødelig Men hun bleff dødelig for waare første faareldre Adam oc Ewe brøde gudz bud oc vilghe som Sanctus gregorius siger Ad hoc homo in paradiso positus erat etc. Mennisken wor sat i paradiss paa det At hagde hwn været sin skabere hørig oc lydig met reth kerlighed da skulde hwn kommet till hiemmerigiss for vden all død och besidet de verdige engle kor met gudz hellige engle til ewig tiid Hwn vaar skapt saa vdødelig at hagde hwn icke syndet da hagde hwn aldrig døt Nw er sielen vdødelig oc skall effter menniskenss død encthen haffue glæde eller pine Men effther den yderste domme dag da skal legemet bliffue wdødeligt Saa at sielen oc legemet skulle siden bliffue till hobe igen ewindelige encthen i den ewige glæde eller i den grwmme heluediss pine som aldrig gonger endhe. I Anden maade vor mennisken skapt effter gwdz ansicth paa herredommiss vegne Thii ath ligerwiss som gud i hiemmerige er herre offuer alting Saa er oc mennisken herre offuer alting paa iorden som Kong Dauid siger i psalteren Omnia subiecisti sub pedibus eius O alsommectiste gud du skickede alting at vere mennisken vndergiffuen hørig och lydig Thii at hagde mennisken bliffuet i wskyldighedzenss stat Da hagde alle creatur paa iorden Fwlene i væredh Oc fiskene i haffuit bleffuit hannem hørige oc vnderdanige Men effther dii at hun vor hannem wlydig Da bleffue oc meste parten aff creaturene hende wlydige. Uor herre skapte alt det som i hiemmelen och paa iorden er for menniskenss skyld Det bewisiss saa Thii at englene tiene oc beware menniskene Solen maanen oc alle stierner tiene dem met deriss lywss och skin Thii solen lywser hannem om dagen oc maanen oc stiernerne om nathen Ildenss elemente| tempererer kwlden Uered giffuer mennisken aande rwm oc lwct Iorden giffuer mennisken fruct oc grøde til sin naturlige føde oc Vandet lesker hanss tørst oc aff twor al smitte oc vrenlighed oc giffuer alskillelige fiske aff sig Faarene giffue vld oc to met huilke menniskene klede dem Thi er mennisken herre offuer alle creatur oc bør ydermere at hedre oc ære vor herre en noget andet creatur som till er I Tredie maade er mennisken skapt effther hellig trefoldighedz ansict I trende honde maade I hanss hugkommelse Forstondelse oc vilge Hugkommelsen skall vere gwd faderss herbere i huilket han skall bo met idelig tancke som mennisken skal haffue om hannem Understondelsen skal vere gud sønss herberge i huilket han skall bo formedelst en stadig oc fast tro Uilgen skal vere gud den hellianss herberge i huilket han skal bo formedelst en stadig kerlighed som mennisken skall haffue till ath leffue effter gudz vilge met i alle maade
I Tredie maade er dette hellig trefoldighedz fest sticted At men niskene skulle paamyndiss ath tacke oc loffue den alder megtiste gwd for hanss mange vtalighe velgerninger som han oss giort haffuer Och serdeliss for han haffuer vnth oc giffuit oss saadan naade oc ære at wii ere komne vnder den hellige cristelige tro met hwilken han haffuer oss obenbaret at wii skwlle kende hanss trefoldighed met en stadig tro her i verden och siden I den anden verden effter døden skulle wii see oc kende hannem skinbarlige som han er som Sancte Hanss scriffuer i sin første epistell i det iii capittell Videbimus eum sicuti est Uii skulle see hannem effter døden som han er Sancte Hanss siger i sit xvi capittel Hec est vita eterna vt cognoscant te O gud det er det ewindelige liff at menniskene kende dig Thii bør oss alle at sige som Sancte Pouild oss lærer saa sigendiss Ipsi honor et gloria in secula seculorum. Gud vere loff oc ære nw oc til ewindelig tiid for vden ende amen Fordi dictede Sanctus Ieronimus dette verss Gloria patri et filio et spirituisancto Oc stictede at det læsiss skulde effther alle psalmer och i den hellige messiss begyndelse Saa lydendiss Heder oc ære vere gud fader søn oc den helliand Som væred haffuer aff første begyndelse oc nw er oc altiid bliffuer til ewig tiid amen Hwer cristet menniske skal bøye sit hoffuit oc knæ naar han hører Gloria patri siwngiss eller læsiss Thi det verdige hellig trefoldighedz naffn haffuer stor mact mod trende honde ting Først mod dieffuelskaff Det beuisess met et iertegen som her effter følger
DEr vor en god cristen scriffuere i en stad heder Constantinopell som altiid hedrede och ærede hellig trefoldighedz naffn En gong ledde en mand hannem som kunde den suorte konst. bort paa en sted som mange vtalige diffle forsamblede waare Den som sad mit blant dem paa et høyt sæde| oc vor ypperst blant dem Han spurde om han vilde tiene hannem Scriffueren giorde det hellige korss for sig och sagde Ieg er den hellig trefoldighedz tienere thii veder siger iegh dig Der diefflene hørde hellig trefoldighedz naffn neffniss oc saage det hellige korss da flyde de strax alt sammen oc forswonde aldeliss aff hanss asyn Der samme scriffuere siden kom i Sancte Sophie kirke Da vende vor herriss billede som hengde paa korsset sin øgen till hannem oc saa stedsse paa hannem ehwort han gick i kircken oc sagde Effter dii at du vederkende mit naffn for diefflene Da skal ieg vederkende dit naffn i hiemmelen for gud fader I Anden maade haffuer det stor mact till ath fordriffue sorg drøwelse och verdenss modgong Der om scriffuer Iohannes Damascenus et andet iertegen.
EN tiid vor der stor swar Pestilentze i Constantinopelss stad Da bleff der et barn mit i blant folked optaget i hiemmelen Der lærde de hellighe gwdz engle hannem en deylig sang om hellig trefoldighedz naffn saa lydendiss paa latine Sancte Deus Sancte fortis Sancte immortalis et misericors saluator miserere notas O helligste gwd O sterckeste gwd O wdølige och miskwndelighe gwd som est wor frelsere Miskwnde digh offuer oss Der barned kom ned igen da sang det samme sang for all almwen saa forswand all pestilentzen aff staden strax I Tredie maade haffuer det verdige hellig trefoldighedz naffn stor mact til at omwende menniskene fra deriss synder Der om finde wii saadant eth iertegen som her nw effther følger.
SAnctus Bonauentura scriffuer till en Greffuinde som hedh mette paa wort maall om en erkebiscop som hagde køpt sigh samme erkebiscopss døme till met store penninge Oc giffuet man ge giffter oc gaffuer som hannem hielpe skulde till samme stat oc ære meth løgn och falske videndiss byrd som de baare mod en anden som tilforn rettelige och loglige der till vdwalder wor Om siger kom diid en Pawens legate som vor gandske gudelig Han bød sam me erkebiscop at han skulde syunge Gloria patri etc. Legaten bad ydmygelige til gud at vor han en symoniacus Det er at hagde han køpt sig samme erkebiscopss døme til met penninge gifft gaffuer eller met andet middel At den verdige helliand mod huilken samme synd serdeliss er Ey tillade ath han hanss naffn nogerlediss neffne kwnde Der han sang Gloria patri. Da kwnde han ingelediss sige Et spirituisancto Thi kendiss han strax sin synd oc giorde ret scrifftemaal til samme legate met penitentz plict oc bod der faare som det sig burde
|EN dog ath den alsommectiste gwd er aldermectist Dog er der twende honde ting i hannem selff som hannem offuer vinder Sammelediss er der oc twende honde ting i mennisken som hannem offuer vinde Det Første som hannem offuer vinder det er hanss egen vbegribelige store milhed oc barmhertighed Der om taler Ieremias i sit xxi capittell aff vor herriss mwnd saa sigendiss Conturbata sunt omnia viscera mea super eum Alle mine lemmer oc liff ere rørde till at ieg mig forbarme skall offuer menniskenss køn Sanctus Augustinus taler om denne wor herriss store milhed saa sigendiss Tardius videtur a deo peccator veniam petere etc. Eth syndigt menniske er senere til at bede gwd om affløssning oc naade aff sine synder En han er redebon til at forlade hannem dem Han giffuer helder aff løssning aff dem en eth syndigt menniske beder om naade Han er saa snar til at frelse mennisken aff den pine han haffuer induertiss i sin egen consciencie oc samwittighed for sine synder Ligerwiss som den store medynck han haffuer offuer hannem pinte hannem mere En menniskenss samwittighed piner hannem selff Det Andet er hanss store kerlighed som hannem drog ned aff hiemmelen til iorden Her om taler Sanctus Augustinus sigendiss O charitas quam magnas vires habes O du kerlighed huor stor mact haffuer du Dw drogest den alsommectiste gud aff hiemmelen ned til iorden Du komst hannem til at lade sig henge oc vdstrecke paa det hellige korss oc lide den suare død oc pine Ingen kwnde twinge hannem her til vden denne hanss store milhed oc kerlighed Thii han er alsommectist offuer all ting. Det Tredie som offuer vinder hannem er waare ydmygelige grædende bøner Det beuisiss klarlige met Kong Ezechia som omwende sig i sin seng til veggen oc bad vor herre met grædende thaare at han forlenge vilde hanss liff den tiid Profeten hagde sagt hannem aff vor herriss mwnd at han skulle snarlige dø Som der stonder Esaie xxxviii. Audiui oracionem tuam et vidi lacrimas tuas. Uor herre sagde Ieg hørde dyn bøn oc saa din graad Ieg skall vnde dig xv aarss tiid at leffue paa iorden Oc frelse dig fra den megtige onde hedenske kongiss mact oc offuerlast som dig oc dith rige forderffue vill Sanctus Bernardus taler Her om saa sigendiss O humilis lacrima tuum est regnum. tua est potencia O dw ydmyge graad Det er dit rige Det er din mact Dw blwess icke ved oc gonge for den alsommectiste gudz ansict Du gonger ene ind men du kommer icke ene vd igen huad du bediss det fonger du Dw offuer vinder den som er woffueruindelig Oc dw binder den som er alder mectist Det Fierde som offuer vinder hannem det er wor ydmyghed Her om stonder der screffuit iii Regum xxi ca. Nonne vidisti achab humiliatum coram me. Uor herre sagde till heliam prophete Saast dw icke at Kong Achab ydmygde sig faar mig Thii skall ieg icke lade min heffn oc vrede komme offuer hannem saa lenge han leffuer Dette bewisiss och meth dem som bode i en mectig stor stad som hed Niniue hwilken den alsommectiste gwd ville haffue ladet swncked vnder iorden for deriss mange synder oc onde gerninger som de bedreffue der bode i hannem som Ionas prophete scriffuer i sit iii c. Vidit deus opera eorum quia conuersi sunt Den tid den alsommectiste gud saa deriss gerninger| at de omwende deriss onde leffnid oc giorde plict oc bod for deriss synder meth stor ydmyghed i det at kongen selff oc alle andre som vaare i staden førde dem i sæcke oc haar klæde bestrødde met kwl oc aske oc fastede i iii dage til lige for vden all mad oc dricke oc robede oc baade inderlige til gud i hiemmelen ath han vilde forbarme sig offuer dem Thii hørde han deriss ydmyge bøn oc omwende den strenge dom som han vilde giffuit offuer dem til milhed oc barmhertig hed oc indsende till dem i staden samme profete som hed Ionas oc lod dem sige at de framdeliss leffue skulde for den ydmyghed han saa aff dem
ALle cristne menniske skwlle fuldkommelige tro paa hellig trefoldighed at han er en sand gud som skapte hiemmell oc iord och al den ting som til er Ingen skal formeget dristiss til at spørge meget dyblige eller inderlige om hellig trefoldighedz verelse Thii det er wmweligt ath noget menniske deth besinde eller forstonde kand Ligerwiss som det er daarligt och forfengeligt at nogen seer op oc neder eller bort oc igen paa iorden ath han vilde see de ting som ligghe næderst nedre i iorden som hannem er wmweligt ath han kand se Saa er det oc mere daarligt oc wmueligt ath man kand nogentiid op spørge eller optencke hellig trefoldighedz dybhed Det er meget farligt for menniskenss salighed at spørge for inderlige oc strengelige om hanss verelse som Salomon scriffuer Prouerbiorum xxv ca. Sicut qui mel comedit multum non est ei bonum etc. Den som æder meget hwnnig det er hannem icke swnt en dog at det er søth Saa er det icke helder mennisken beqwemmeligt formeget at fritte eller spørge effther hellig trefoldighedz værelse Thii ath hwo deth gør han vnder tryckiss aff hanss wbegribelige visdom och ære Ath det er wmueligt at nogen besinde eller offuer tencke kand hellig trefoldighedz værelse Deth bewisess met dette effther screffne Iertegen
SAnctus Augustinus gick vd med en strand spadserendiss den tiid han dicte oc scriffue vilde de bøger om hellig trefoldighed Hanss stalbrødre ginge langt bag hannem serdeliss for dem Men han gick all ene och grwndede gandske swarlighe och tencthe dyblige om hellig trefoldighed Som han saa gick fand han et lidet barn sidendiss hoss haffuiss bredden som øssde vandet aff haffuit met en sølffsked i en liden hule som det hagde graffuit i sanden Oc sagde Ieg vil øse alt det vand i haffuit er i denne lille hule sanctus Augustinus lo at barnid oc sagde Kere søn huorlediss er det dig mueligt thi haffuit er gandske stort oc din sked er saa liden Barned suarede Det er mig mere mweligt ath gøre En deth| er dig ath fuldkomme det dw tencker paa Dw offuer tencker huorlediss du bescriffue vilt hellig trefoldighedz guddommelige nature oc werelse i denne bog som du nw dicther som liden er mod min hwle ieg øser vdi Din vnderstondelse oc vissdom er gandske liden der til Ligerwiss som myn skeed er liden til at opøse alt vandet aff haffuit met Hellig trefoldighed er ligeruiss som et w endeligt oc alder største haff som vtømeligt er Der met forswand barnid Sanctus Augustinus loffuede oc tackede gud i hiemmerige at han vilde verdiss till at obenbare sig for hannem i saadan maade oc lære oc betage hannem den suare tancke oc grundelse som hand vor i om hellig trefoldighed huilken wii alle bede ville ydmygelige ath han oss vnde vill ath beside hiemmerigiss rige met sig till ewig tiid formedelst hanss store barmhertighed. AMEN