© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEnne Epistell scriffuer den verdige Apostel oc ewangelista Sancte Hanss i det første sendinge breff i det fierde capittell Och lyder hwn saa paa danske.
O Alder kæriste brødre den alsommectiste gud er ræth kerlighed aff natwre Uor herriss kerlighed obenbarediss i eder thii ath gwd fader vdsende sin eniste søn hiid till verden ath wii alle skwlle fonge det ewighe liff for hanss skyld Met denne vdsendelse kom gwdz kerlighed obenbarlighe till oss Icke sende han oss syn benedide søn fordi ath wii elste hannem Men for han elste oss tilforn thii sende han oss sin eniste søn till en milhed oc barmhertighed offuer waare synder O alder keriste venner men den alsommectiste gwd elste oss saa inderlige da skulle oc wii elske hwer anden indbyrdiss Inthet dødeligt menniske her i verden haffuer nogen tiid seet den skinnende gud saa klarlige och stadelige Som de hellighe creatur englene och menniskeniss siele nw hannem see i hiemmelen Elske wii oss selffue indbyrdiss da er gwd hoss oss och hanss kerlighed er fwldkommed i oss Uii kunde visselige besinde oc kende naar wii elske waar ieffn cristen for gudz skyld ath han er hoss oss oc wii eræ hoss hannem thii han gaff oss aff den helliand Vii som ære gudz apostle wii saage obenbarlige at gwd fader vdsende sin benedide søn ath frelse all verden oc det vidne wii fuldkommelighe Hwo som obenbarlighe aff alt sit hierte tror och bekender ath Ihesus er gwd faderss leffuende søn Den er gud met och hand er met gud till ewig tiid Uii som ære hanss apostle vide visselige och tro stadelige paa den kerlighed som gud haffuer sath i vaare hierte Gud alsommectiste| er ræth kerlighed aff nature Hwo som leffuer stadelighe i hanss kerlighed han bliffuer met gud Oc gud bliffuer met hannem Her met er gudz kerlighed fuldkommelige i oss besynderlige at wii thaare dristelige gonge och stonde for gwdz ansict paa den yderste strenge domme dag Ligeruiss som gud er i hiemmelen i det han theer sin gwddomss velwillighed baade mod gode retwise Oc wretferdige oc onde menniske Saa ære oc wii nw her i verden at wii skulle elske baade vaare venner oc wvenner I denne kerlighed findiss icke redsell eller befryctelse Thii at fuldkommen kerlighed vd driffuer redsell oc befryctelse oc all anden verdenss modgong fordi ath saadan redssell haffuer stor pine oc sorg meth sig Hwo som rædiss denne verden mere en gwd Han haffuer icke fuldkommelig kerlighed i sig Nw ville wii elske den hiemmelske gud thii han elste oss tilforn Hwo som siger sig at elske gud. oc han hader sin ieffn cristen Han er en løgne re faar gwd Hwo som icke elsker sin ieffn cristen som han kand daglighe see hworlediss skall han da elske gud som han icke seer saa skinbarlige saa lenge hand leffuer Dette bwd ordh haffue wii aff gwd ath hwilken som vill elske gwd han skall och elske sin ieffn cristen
LEsten som læsiss i dagh i den hellighe kircke paa søndagenss vegne den scriffuer den verdige ewangelista Sanctus Lucas i sit sextende capittell Oc lyder hwn saa paa vort maall.
UOr herre sagde sine verdige disciple en gong en effterlignelse saa lydendiss Det vor en mectig rig mand som daglige gick i purpur klæde Hanss siorte vor aff alder blødiste oc lineste silke sticke som kalliss bissus Han od daglige offuerflødige kaastelige kræselige oc skinnende rætther Der wor oc en fattig oc wsell mand som hed Lazarus han laa vden for denne rige mandz dør fwld met bulder blegner oc skab offuer alt hanss liff han bad ydmygelige for gwdz skyld om de krommer och smwler som følle aff den rige mandz bord oc ingen vilde forbarme sig offuer hannem eller giffue hannem noget der aff Men hwndene de slickede hanss bwlder och saar Den tid denne vssle fattige mand døde da førde gudz engle hannem op i abrahamss skød Den rige mand døde men hanss siel bleff iordet nederst i heluediss affgrund Der han laa i samme suare pine Da saa han abraham langt fra sig som hagde Lazarum i sit skød thii robede han til hannem och sagde O fader abraham forbarme dig offuer mig oc send mig lazarum at han maa døppe sin finger i vand oc drøppe en drobe paa min tunge at ledske min suare tørst met thi ieg piness gandske suarlige i denne grwme helffuediss ild Abraham suarede| hannem oc sagde Søn I hw kom ath du hagde saa meget gaat i verden paa legemenss vegne oc lazarus leed meget onth tolmodige Nw haffuer han glæde oc hugsualelse Oc du piness oc plawess der emod Offuer alt er der och saa stort oc swart wføre mellem oss oc eder At de som vilde fare fra oss oc till eder de kwnde det ingelediss gøre Icke kwnde helder nogre aff eder fare til oss Da sagde den arme fordømede siel igen O fader abraham ieg beder dig gerne ath du vilt sende lazarum till min faderss hwss thii ieg haffuer fem brødre At han dem sige maa den suare pine ieg lider At de mwe gøre plicth oc bod ath de ey komme til dette grume helwede effter deriss død Abraham swarede hannem de haffue moysi low oc propheterness lerdom dem skulde de høre oc leffue der effter Han sagde igen Ney fader abraham de acthe det icke Men komme der nogen som død hagde væred och sagde dem huorlediss her vaare fat da grwede dem saa giorde de penitentz oc bod for deriss synder Abraham suarede ville de icke høre och tro deth Moysen och Propheterne dem sagt och lærth haffue da tro de icke helder om nogen som død hagde wæreth talede till dem
I Denne neruerendiss hellige læst er Trende merkelige artickle I den første taliss om den fattige mandz salige endeligt Oc om den rige mandz forbannede aff gong I den Anden artic kell sigiss Ath de som fordømede ere til heluediss pine kwnde ingelediss frelssiss der aff I den tredie artickell merckiss at deriss pine som i heluede ere for øgiss naar der kommer flere till dem Textus. Homo quidam erat diues Der wor en rig mand i iøde land som daglige gick i purpur klæde hanss siorter vaare aff bløth oc lint silke som kalliss bissus Han odh daglige kaastelige skinnende oc kressne rætther oc leffuede i all offuer flødighed Sanctus Gregorius siger at wor herre vilde icke neffne hanss naffn Thii han vilde icke kende hannem Han vil icke kende eller komme deriss naffn i hw som icke ville leffue effter hanss vilge oc bwd ord som Sanctus Matheus scriffuer aff hanss mwnd i sit femte oc tywende capittel sigendiss Non noui vos discedite a me Ieg kender eder icke Gonger bort fra\xxv. ca.| mig Saa vill han sige till mange naar de komme for hanss strenge dom Som nw i verden icke ville høre hanss ord oc predicken oc leffue retferdelige effther hanss x bud ord som alle cristne menniske strengelige biudiss at holde Textus Et erat quidam mendicus. Der vor och en fattig stackarll som hed lazarus. Hanss naffn det neffniss i denne hellige lest aff vor herre och han kende hanss naffn fordi at han vederkende vor herriss naffn tilforn her i verden oc leffuede effter hanss bud ord oc vilge oc vor tolmodig i sin siwge oc verdenss modgong Denne arme mand laa fuld met saar bulder oc siwgdom for denne rige mandz| dør at han hannem daglige see kwnde dog vilde han icke forbarme sig offuer hannem Der aff merckiss hanss haarde och wmilde hierte Thii den fattighe mand bad icke om de kaastelige rætter aff huilke den rige mand od Men all eniste om de krommer oc smwler som fulde aff hanss bord Dog vor der ingen som hannem noget giffue vilde thii swenene ere gerne saadanne som hossbonden er. Naar den rige mand gick fram for hannem da løbe hanss hwnde til lazarum oc slyckede hanss saar oc der met betegnede de deriss velgerninger mod hannem som de hannem gøre kwnde At den rige mand skulle taget exempell och effterligning aff dem som vaare wskellige creatur oc forbarmed sig offuer sin fattige ieffn cristen dog vilde han icke acthe det thii han vor offuerdadig oc karig Textus Factum est autem. Den tiidh denne fattighe mand døde da førde gwdz engle hannem i abrahamss skødh Det wor ned till de hellige forfedre som vaare i helffuediss forborg thii dette skede før vor herre tolde sin død och pine oc frelste dem aff samme mørck Den tiid den rige mand døde da førde diefflene hanss siel nederst ned i helffuediss aff grwnd til den ewindelige pine i huilken de fwlle henne met gloende swogelss ild oc tiere oc all anden forgifftiss lwe oc stanck for de kræselige offuerflødighed retther han hagde her i verden Dette skwlde rige offuer flødige menniske legge paa hierte oc bedre deriss leffnid oc gøre miskundelige gerninger mod deriss fattige ieffn cristen Textus. Uidit autem abraham Denne rige mand op løffte sine øgen oc saa Abraham longt fra sig oc ath lazarus sad i hanss skød Sanctus Gregorius siger her offuer at de fordømede siele see kwnde i helffuede till domme dag den ere oc glæde som hellige oc retferdige menniskiss siele haffue i hiemmerige Oc det er dem stor pine at de saa skammelige den selffue forkast haffue met legemenss løste och verdenss forfengelighed Denne rige mand ropte op aff sin pine oc sagde O fader abraham send lazarum till mig at han maa døppe den yderste part aff hanss finger i vand oc drøppe en draabe paa min twnge at ledske min sware tørst och hede met Han kallede hannem falskelige fader thii han vor icke miskundelig mod fattige som abraham vor thii vor han icke hanss søn Men han vor dieff uelenss søn thii han vor wmild som dieffuelen er Her om sagde wor herre selff till iøderne som der stonder Iohannis viii. Vos estis filii diaboli. I ere dieffuelenss børn Saa ere de oc alle som ere høfferdige och offuerflødige Han bad wskellige oc wfornymstige at han skulde sende lazarum ned til sig thi han vilde icke før giffue hannem aff de smwler der fwlde aff hanss bord der han laa for hanss dør oc vor saa gaat som død aff hwnger Han bad at han motte ledske hanss twnge Thii han pintess mest paa hende for han hagde mest syndet met hende i det han smagede gerne kreselige rætter oc kaastelig drick oc talede man ge løss actige ord som de gøre der langsommelige æde oc lenge dricke de vaske meget och meste parten er løgn der i blanth som Salomon siger In multiloquio raro deest mendacium Løgn fegler icke gerne blant megen snack Textus Fili recordare Abraham suarede hannem Søn i hw kom at dw hagde meget gaat men du wost i verden oc icke ville gøre gud der loff aff disse ord for øgtiss hanss| pine storlige Thii det er alder størst pine at nogen i hw kommer ath han førre haffuer vered rig oc løksalig och kommer siden till armod Som Boecius siger i de consolacione Denne fattige Lazarus hagde meget onth i verden och leed det tolmodige Thi skal han haffue den ewindelige glæde i hiemmerige der faare Der er oc saa stort eth wføre mellem oss at han icke kand komme til dig Thii der er saadan atskillighed mellem dem som hellige och dem som fordømde ere Ath en dog ath de hellige vilde hielpe eller trøste dem som fordømde ære Da kwnde de det ingelediss gøre Oc de fordømede kwnde ingelediss helder komme til de salige Thii sagde han ath der vor i stort v føre mellem dem Textus. Rogo ergo te pater. Den rige sagde igen der han fornam ath han ingen hielp fonge kunde O fader abraham ieg beder dig ath dw sender lazarum till min faderss hwss at vnderuise oc sige mine brødre den suare pine her er Dette sagde han icke for kerlighed skyld men han giorde det ath hanss pine icke skulde faar øgiss diss ydermere naar de komme till hannem thii ath deriss pine for øgiss i heluede for hwer den siell som kommer till dem han viste oc vell ath de waare paa ret heluediss vey met den onde offuerflødige leffnid han lærde dem Sam melediss met den store rigdom han lod dem effter sig Oc met den onde sedwane de begynt hagde met offuerdadighed vkyskhed och andre synder Textus. Et ait illi abraham habent moysen Abraham suarede hannem de haffue moysen som kende dem louen Oc sammelediss profeterne som sagde dem den hellige scrifft effter huilken de leffue skulde oc der met kunde de bliffue salige thii gørss det icke behoff at sende dem nogen anden Han suarede A ney fader abraham de acthe det inthet Men komme nogen til dem som hagde væred død oc sagde dem aff denne sware pine da grwede dem oc da trode de det snarerre oc giorde plict oc bod for deriss synder Abraham suarede Tro de icke moysen oc propheterne da tro de en mindre om nogen død sagde dem det Paa disse ord skulde mange vanwittige oc wfornymstige menniske tencke som for acthe oc bespotte gudz ord oc den hellige scrifft sigendiss at helwede er icke till Oc at det er icke vden preste trwdseell och redslee met huilked de trwe och forferde ville ligfolk De sige wii see ingen som kommer deden oc siger oss at der er saa ont som presterne sige Sandelige er det till Det fonge samme fortwilede menniske visselige at vide naar de selffue diid kommendiss vorde ath betale met ewindelige pine oc plawe sorg och drøuelse Faar saadanne løssactige ord som de offte haffue der om met hwilke de giffue mange enfoldige folk ont exempell oc aarsage till ath synde och vere gwdh wlydighe och whørighe.
MEn vor herre nw taler i denne hellige læst om denne rige mand Da skall hwer mercke at der er siw honde rige folk till. fire honde aff dem bliffue fordømede och iii honde bliffue salighe De Første rige som bliffue fordømede met deriss rigdom Ere de som fonge deriss rigdom met falsk swig vretferdighed eller met oger Sammelediss de som lene deriss penninge bort met den mening at de hobess at de skulle fonge nogen baadning paa dem ydermere| en de bort læne Och de icke elderss ville borth lene dem Item de som selge eller borge deriss gotz eller køpmanskaff bort dyrere en det menige gelder fordi ath de giffue diss lenger dag paa betalningen Item de som købe nogen ting for rede penninge Oc borge den strax dyrere borth en hwn er verd fordi de giffue diss lenger dag paa betalningen Item de som vinde deriss rigdom met leeg oc dobell Huad nogen vinder paa leeg det skal han igengiffue Item de som gøre falsk eller swig naar de skulle noget selge eller købe oc swerge eller lywge der offuer sigendiss deriss gotz bedre en det er Raymundus siger her offuer At saa tiit som nogen falskelige swer eller lyuer om nogen ting som han selge vill Da synder han dødelige Oc dem bør igen ath giffue deth som de saa vinde Item de som haffue falsk vecth bismer eller punde vect falsk skeppe eller anden falsk maade Item de som ind maale met en stor skeppe eller vect oc vdselge met en mindre. Item de som haffue reth vect eller maade oc maale falskelige der met Item de som vd tappe vin øll eller anden drick och fylde deriss maade veluillige meth skwm Item de som vd veye noget met skaale pund eller anden smaa vect oc trøcke eller skyde paa vecten met honden eller fingeren at det skal syness at weye mer en deth gør Item som blende vand i vin som de selge ville Item kremere som haffue ret vect oc stencke deriss vrter met vand eller legge dem neder i vo de eller fwctige keldere at de diss mere wege skulle Item de som selge ont gotz for gaat oc swige deriss ieffn cristen viderlige Item de som købe rob eller staalet gotz Deth bør dem igen giffue Naar som helst nogen vinder viderlige wretferdelige da synder han dødelige Her om taler Sanctus Augustinus sigen diss Auarus antequam lucratur semetipsum perdit Eth gerigt menniske fordømer sig selff før han noget vinder
DE Andre som bliffue fordømde met deriss rigdom Ere de som haffue retferdigt gotz oc ville der met leffue som dem selff teckiss mod gwdz vilge Som de gøre der faartere deriss gotz vnøttelige met wkyskhed offuerflødighed oc offuerdadighed met kaastelige klæder guldkeder span guldringe eller andre klenodie met huilke de pryde det arme legeme met till høgferdighed Oc icke brwge eller vdgiffue rigdom gud til loff oc deriss arme siel til ewindelig salighed Eller deriss fattighe foreldriss siele som døde ere till nogen hielp oc trøst Effter huilke de erffuit haffue samme gotz Oc ey helder ville giffue fattige folk der aff i gudz naffn till deriss legemelige føde At saadanne fordømiss kwnde for deriss retferdige gotz som de forthære wskellige oc wnøttelige der haffue wii eth obenbare iertegen om i dag i denne hellige læst aff denne rige mand som hagde retferdigt gotz thii det findiss icke i scrifften at han vaar nogen aagerkarll eller røffuere Men han bleff fordømt faar han vnøttelighe forthærede sit gotz I det han odh daglige offuerflødige kaastelighe skinnende rætther Oc gick i purpur klede till høfferdighed oc icke ville forbarme sig offuer fattige stackarle oc giffue dem aff det gotz som gud hannem forlent hagde O huor mange rige menniske effter følge hannem til heluediss ewige fordømel se som deriss gotz vskellige forthære met høfferdighed offuerflødighed oc andre| dødelige synder Thii hwert menniske skall gøre regenskaff paa gwdz strenge dom faar den minste penning som han vnøttelige fortærer her paa iorden Dette ville de icke acthe eller besinde som daglige haffue viii eller x rætther paa deriss bord Oc kunde dog vel mette oc fornøge deriss nature och liff met halffue minde eller met en ræth eller ii Somme haffue och daglige atskillelig drick vin miød tystøl oc danst øll at de fwlde kwnde den arme bwg gud til stor fortørnelse oc deriss siel till fordømelse Om saadanne menniske taler Sancte Pouild ad Romanos viii ca. sigendiss Si secundum carnem vixeritis morte moriemini Er det saa ath i leffue effther legemenss begerelse Da bliffue ewighe i fordømede Sanctus Ieronimus taler her om oc siger Impossibile est vt presentibus et futuris quis fruatur bonis. Det er wmweligt ath nogen kan haffue her i verden løst glede oc gode dage Oc komme strax till hiemmerigiss glæde och salighed der effther aff den ene glæde och i den anden Men de som lide sorg och drøuelse och verdenss modgong her i verden tolmodelige De kwnde vel strax komme till hiemmerigiss glæde effther døden.
TRedie som fordømiss meth deriss gotz Ere de som icke haffue fonget deriss gotz wretferdelige Oc ey helder fortære det vnyttelige Men de holde det gotz hoss dem som dem burde igen at giffue met retthe Och det hender seg i fem honde maade Først om han haffuer vondet eller fonget noget gotz wretferdelige oc icke vil igen giffue det I Anden maade om han fonger noget gotz aff nogen som før haffuer fonget det vretferdelige Det skeer naar nogen tager gaffuer aff iøder eller obenbare aager karle Saadanne gaffuer bør huer at giffue fattige folk Item de som anamme gaffuer aff tyffue røffuere eller doblere Eller aff nogre andre som de vide at saadant gotz fonget haffue vretferdelige Det skwlle de fonge dem igen eller giffue det fattige folk I Tredie maade Naar nogen gør sin ieffn cristen skade en dog at det kommer hannem icke selff till gaffnss Da bør hannem alligeuell ath gøre hannem fyldest faar saadan skade Sammelediss bør hannem oc at gøre om han gaff nogen anden onth raad till at skade sin ieffn cristen met Item hwo som bær falst viden de met hwilked han skader nogen paa hanss gotz penninge ære eller rycthe Det bør hannem oc igen at giffue I Fierde maade om nogen holder det gotz hoss sig som han haffuer hit eller fundet Thii hwer bør at antuorde fra sig hwad han finder som Sanctus Augustinus siger Quod inuenisti et non restituisti rapuisti Det som du hitte och fick det icke fra dig det stalst du I Fempte maade Den som behinder en anden for awind skyld ath han icke fonge skal nogen gaffue beneficium eller renthe han bør ath gøre hannem fyllest der faare.
FIerde som fordømiss met deriss gotz Ere de som formeget nidske och karige ere offuer deriss retferdige gotz oc icke ville giffue fattige folk der aff effter gudz bwd ord en dog de see oc vide at de haffue stor armod oc vselhed De fige nat oc dag at de det for øge kunde oc icke ville skylie det ath gwd til loff Oc dem selffue eller deriss ieffn cristen till nøtte oc gaffn i noger maade Sanctus Lucas raader oss i sit xi capittel saa sigendiss Quod | superest date elemosinam Giffuer almisser och gører miskwndelige gerninger aff ederss gotz oc penninge som eder offuer løber til eder egen nøttørtighed Der er dog mange till som lade deriss brød kød flesk korn oc meell helder ligge och raadne aff reth karighed en de ville giffue fattige folk der aff i gudz naffn de synde der dødelige met Thii de rædiss at de aldrig skulle fonge nock De nende icke selffue ath æde dem mette Saadanne mwe ligniss vedh en padde som æder aff iorden Naar hwn recker sit hoffuit vd aff hende da rædiss hun strax at hwn skall icke fonge nock aff iorden at æde Hwn nendiss icke ath æde mer aff hende till lige en hwn kand holde paa en syn fod thii hwn men ath hwn skall icke recke til Rige menniskene som karige oc nidske ere de stonde gandske farlige Thi de synde først suarlige mod gud Siden mod deriss egen ieffn cristen i det at de icke ville beuise dem nogen kerlighed eller miskundelighed och dele deriss gotz met dem I tredie maade mod deriss egen siel thii ath de hende skam meleghe fordøme meth saadan karighed och nidskaff
FEmpte som bliffue salige meth deriss gotz och rigdom Ere de som ere ydmyge oc miskundelige offuer fattige folk oc giffue gerne almisser i gudz naffn Her om scriffuer Sanctus Mattheus i sit v capittel si gendiss Beati misericordes. Hellighe ere de som ere miskwndelige Sanctus Ieronimus siger Non memini me legisse mala morte moriturum etc. Ieg mindiss icke at ieg haffuer nogen tiid læst ath han fick eth ont endeligt som gerne giorde miskwndelige gerninger Thii han haffuer manghe som bede gaat for hannem Och det er wmweligt ath mangiss bøn ey bliffuer hørd met gud Fordi skulde alle menniske gerne øffue dem i miskwndhed och tacke gud som dem haffuer giffuit saadant gotz och vnt dem deriss helbrede ath de ere icke bleffne halte blinde døue eller spedalske som mange andre fattige folk ere.
SIette som bliffue salige met deriss gotz Ere de som leffue eddrwelige oc sparsommelige twingendiss deriss legeme met faste och aderhold en dog at de haffue mange rætther for dem aff huilke de icke ede ville at de der met skulle fortørne gud fødendiss deriss legeme formeget kræselige at det skulde bliffue tilbøyeligt till synden der aff Saadan twingelse regniss dem for eth aandeligt martirium som Sanctus Bernardus siger Nullum martirii genus grauius est quam inter epulas esurire. Der er inthet større martirium till en ath hwngre blanth mange rætther Och fryse naar han haffuer mange kleder och lide armod blanth stor rigdom Ath se kaastelighe rætther och icke smaghe dem naar han vilde det er swar pine thii han strider da mod sin egen natwre oc legemenss begering Naar nogen haffuer bløde senge och ligger dog haardelighe och der meth twinger sit legeme da fortiener han stor verdskyld aff gud Naar nogen maatte daglige æde kaastelige rætther och dricke miød vin och anden kastelig drick oc han da æder enfoldig mad grød kaall velling eller en ræth eller to Oc dricker føge øll eller vand twingendiss sit legeme der met Det er gud meget tacknemmeligt oc kommer hanss siel til ewindelig salighed oc gaffn
|SIwende som bliffue salige met deriss gotz Ere de som lene deriss fattige ieffn cristen penninge eller gotz oc hielpe dem der met aff deriss armod Sammelediss de som giffue dem dag oc stund paa det de ere dem skyldige oc plectighe Her om scriffuer Sanctus Lucas i sit vi capittel sigendiss Mutuum dare nichil inde sperantes etc. Ath læne sine penninge bort oc icke begære baadning eller gaffue der faare det er stor verskyld hoss gud Thi man gen mand kand støndem gøre sig saa gaat gaffn met penninge han fonger till laanss i sin nød som han en anden tiid gøre kunde om han da gaffue hannem saa mange Gud i hiemmerige iomfrw maria oc alle helgen oc engle i hiemmerige glædess naar nogen læner sin fattige ieffn cristen gotz eller penninge aff ret kerlighed oc der met hielper hannem i sin nød Naar nogen giffuer sin fattige ieffn cristen dag och stund paa det han er hannem skyldig Da foruerffuer han der meth aff gwd i hiemmerige tiidh och stwnd igen till ath gøre plict oc bod her i verden for sine synder och fonge hanss verdige sacramente paa sin yderste tiidh och deth ewindelighe liff effther døden Deth vnde oss alle den aldermectiste gud som er benedidet til ewig tiidh AMEN
IOhannes elemosinarius scriffuer At nogre fattige folk talede en gong till sammen om dem som gerne gaffue mad oc almisse i gwdz naffn Da sagde de alle ath de aldrig hagde hørt ath nogen kunde bede den karige oc nidske toldere en almisse mad aff i gudz naffn en dog at han vor met en aff de rigeste mend som bode i staden Da sagde en blant dem som kaastelige vel tygge oc bede kwnde Hwad ville i giffue mig om ieg kand bede hannem en almisse aff i dag De andre giorde contract met hannem at han det endelige forsøge skulde Han gik faar hanss dør oc bad meget ynckelige Tolderen bad hannem gonge sin vey en dog det halp hannem inthet om siger kom hanss suend fra bageren met brød Saa tog han hastelig et brød oc slo den fattige ved øffuit met aff ret vrede thii han hagde da ingen sten til rede at sla met To dage der effter bleff han suarlige siwg oc saa i søffne alle sine onde gerninger for sig som han nogen tid bedreffuit hagde Der vor mange grumme oc sorte karle paa en side hoss hannem De lagde hanss onde gerninger paa en veyskaal som veyde gandske suarlige Der vor nogre deylige hwide mend paa den anden side de hagde inthet at legge i den anden veyskaal der emod Thii sagde de til huer anden wi haffue inthet gaat at legge mod hanss synder daa suarede en aff dem her er et rw brød han gaff i gudz naffn ii dage siden en dog han giorde det icke aff en god vilge det lagde de i veyskaalen saa veyde de baade lige meget Siden sagde de skinnende mend till tolderen gack oc forøge dette brød met flere almisse gerninger at disse sorte mend icke skulle tage dig effter døden. Der han op vognede besindede han oc kende| sandelige ath det vor sandingen han seeth hagde Thii han saa de sorte mend legge alle hanss onde gerninger i veyskaalen som han bedreffuit hagde fra syn barndom aff huilke han mange forglemd hagde lang tiidh tilforn Han sagde ved sig selff O gwd men eth brød som ieg i hastighed kaste til den arme mand halp min siel aff denne nød oc ewige fare hwor ydermere hielpe de mange almisser som gode menniske giffue deriss fattige ieffn cristen met kerlighed i gudz naffn Siden øffuede han sig i miskundelige gerninger oc gaff gerne almisser aff sin største formwe En dag som han skulde gonge til toldboden møtte han nem en nøgen stackarll och bad ath han vilde giffue hannem noget faar gwdz skyld at skyule sit arme legeme met Han førde sig strax aff sin kiortel oc gaff hannem den oc bad at han ville bede faar hannem till gud Den fattige mand bluediss ved at gonge i saa kaasteligen kiortel thi fick han en mand paa plyndre markedet samme kiortell at han hannem selge skulde oc giffue hannem penningene der faare til sin nøttørtighed Der tolderen gick til bage igen Saa hand sind kiortel der henge fall thii gick han hiem och græd suarlige sigendiss ved sig selff Gud naade mig ieg wor icke verdig till ath den fattige mand skulle bere min kiortell oc haffue hannem til amindelse at bede gaat faare mig Som han sad i denne drøwelse begynte han ath soffne oc saa i samme søffn en deglig skinnende mand klar som solen berendiss eth kaarss paa sine skwldre huilken som sagde till hannem Peder hwi sørger dw See iegh haffuer din kiortell paa mig som dw gaffst den fattige mand i mit naffn Ieg tacker dig for samme din kiortell du skywlte mig vdi thii det vor ieg selff som bad dig om hannem i den fattige mandz lignelse Han op vognede igen oc vndrede storlige paa samme syn oc loffuede gud i hiemmerige sigendiss Uelsigned vere gud til euig tid som skaber sig i fattige folkiss lignelse Ieg skall bliffue saa arm som en er aff dem vden ieg dør gandske snarlige Saa gaff han i gudz naffn alt det han hagde oc kallede en sin scriffuere som han hagde køpt tilforn oc sagde til hannem før mig til iherusalem oc selg mig en cristen mand i hender for penninge oc giff dem siden fattige folk i gudz naffn scriffueren vilde det icke gøre Thii sagde tolderen til hannem selger du mig icke da skal ieg selge dig vdlendinge i hender Saa førde han hannem til iherusalem oc solde en vedslere hannem i hender for xxx penninge oc gaff dem fattige folk Der scriffueren kom til bage igen talede han aldeliss inthet her om Tolderen redde hanss mad som hannem køpte Oc tode hanss fad oc fastede strengelige oc vaagede oc bad til gud om nættherne thii han icke hagde tiid der til om dagen for arbeyde Der hosbonden saa oc merckte at han hagde stor løcksalighed oc rigdom for hanss skyld Da sagde han til hannem Peder dw haffuer tient mig som en tro oc ydmyg swend Ieg giiffuer dig din frihed igen dw skalt her effter were myn broder Han sagde her ney emod och vilde ingen frihedh haffue Hossbonden hagde offte seeth tilforn ath de andre hanss swene sloge och droge hannem oc giorde spaat oc spe aff hannem oc hwlde hannem faar en geck oc daare kallendiss hannem galne peder Naar de hagde saa bespaattet hannem eller giort hannem nogen anden bedrøuelse da kom vor herre til hannem om nathen i den| kiortel han hannem gaff oc hugsualede hannem sigendiss Peder sørge inthet see her ere de xxx penninge som dw lost selge dig faare i mit naffn Ieg skall gøre dig fyllest der faare och giffue dig den ewindelige hiemmerigiss glæde met mig for vden ende effter døden Den wnde oss alle Gud fader søn oc den helliand som er en sander gwd benedidet for vden endhe.