af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Det xlix. Capittel. For Hoste.

HOste er intet andet end en naturlig røcelse / huilcken som vddriffuer Brystens offuerflødighed / lige som Næsen vddriffuer Hoffuedens / Oc denne Breck kommer aff atskillige ting. Stundem aff Kuld / Aff ont oc tørt Væder / Aff Støff / Aff den Søffn som om dagen skeer / Aff groff slimactig Mad. Stundem aff Hoffuedet. Stundem aff Halsen. Stundem aff Lungens bylder / eller oc aff hendis forstoppelse. Stundem aff nogen | Byld som vaaxer i Brystet / Pleuresis aff Lægerne kaldet. Stundem aff den Hinde Diafragma, at den krumpis tilsammen / eller om der vaaxer nogen Byld paa hende. Stundem aff Maffuen. Stundem aff Leffueren. Stundem aff Milten. Aff huilcken sted denne Breck kommer / kand saaledis forfaris.

Kommer Hosten aff Hoffuedens flydelse / da føler mand i Halsen en skarp hed slimactig Vædske / som nedflyder aff Hoffuedet / den Siuge haffuer oc breck paa Siunen oc Hørelsen / disligeste oc Hoffuetuerck.

Kommer Hosten aff Maffuen / da haffuer den Siuge ont i hannem / oc Maffuen opstøder eller opfar / oc bryder sig meget / lige som hand vilde spy.

Kommer Hosten aff Leffueren / da haffuer den Siuge ont vdi den høyre Side.

Kommer Hosten fra Milten / da haffuer den Siuge ont iden venstre Side vnder Riffbenene.

Kommer hun aff Hede / da er den Siugis Strube eller Halss induaartis meget tør / oc giør hannem ont / haffuer stor tørst oc er trangbrystet / Oc naar som hand gaar vdi Lucten eller imod kalt Væder / da siunis hannem at hans Hierte vederquægis / Oc aff hede ting faar hand ont / Hans Vand er røt.

Om Hosten kommer aff vduaartis ting / kand lættelige forfaris aff den Siuge / naar som mand spør hannem / at huad for it Embede eller Haanduerck hand haffuer brugt.

Om Hosten kommer aff Kuld / kand forfaris aff Aarens oc Tidens leylighed.

Merck oc her / om nogen bliffuer hoffuen / oc faar saa Hoste / det er dødsens Tegn.

|Den Hoste som gammelt Folck faa / oc lenge haffe haffue / hun fordriffuis icke lættelige / Thide faa almindelige gierne Suindesot Ptisis aff Lægerne kaldet.

Ordinantz.

Huo som Hoste haffuer hand skal intet æde det som surt eller meget saltet er / ey heller Vrter eller nogen Raa / eller wmoder Fruct / eller nogen slimactig Fisk / oc ey æde formeget tillige / Hand skal ingen Vin effter Maltid dricke / oc ey heller soffue om dagen / Kuld oc Væder skal hand fly / Hand skal ey heller meget tale oc snacke / Det hand dricker skal vere luncket oc icke kalt / Hand skal oc icke lenge vere fastendis / Oc hand skal indeholde sin Aande det lengste det hannem mueligt er.

Lægedom.

Huo som Hoste haffuer / hand skal saalcdis hielpis.

Kommer Hosten aff Hede / oc om den Siuge saa sterck oc helbrede er / at hand kand Aareladis / da skal hans Leuer Aare ladis. Er hand icke saa sterck / da skal mand giffue vel act der paa / hueden vædsken kommer oc flyder / oc satte Kopper paa samme sted / Oc siden giffue den Siuge aff disse Lægedomme.

Giff den Siuge Byguelling at æde / Byguand met Skersøde saadet at dricke.

En Kaal giort aff Lectyge / oc vel fed giort met Smør / Den ædt fordriffuer Hosten vden all Pine.

Eller giff den Siuge offte om dagen Fiol Syrup blendet met Byguand / eller met andet saadet Vand / denne drick styrcker det Hede oc tørre Hierte / slycker Tørsten / køler Blodet / oc sønderbryder Bylden / oc giør vel vd at spytte.

Eller mand maa giffue den Siuge Afften oc Mor gen / huer gang it Quintin Diamargaritum, met en god drick Byguand.

Kommer Hosten aff kald Vædske oc er tør / saa at mand kand intet vdspytte.

Tag Katteurt / aff somme Marru kaldet / saa megen som en god Valnød er stor til / sker hende smaa oc stød hende vel / Tag oc her til tu Æg / oc bag her aff en Kage / æd hende naarsomheldst dig selff lyster.

Eller tag Lissebons Olie oc Vin / lige meget aff huert / Siud dem tilsammen vnder lucter sød / Giff den Siuge her aff Afften oc Morgen / det hediste hand taalle kand / Oc denne Lægedom skal brugis vdi tre samfelde dage / da sønderbrydis Skarnet oc flyder vden all fare. Samme Lægedom er oc god faar Hese.

Om mand kand icke faa Lissebons Olie / da maa mand tage rent / aff klaret Smør oc Honnig / oc den som sagt er bruge.

Om den tørre Hoste kommer aff dampuren oc sey Vædske / som hos Lungen oc vdi Lungens røt sig forsa mlet haffuer / oc vdi Halsen opfar / oc der inde sey bliffuer / saa at den kand icke vdspyttis / saa bliffuer her aff en Byld / huilcken som er saare farlig / Oc naar som mand saadan Byld føler oc fornemmer / da skal mand giffue god act der paa / huor aff hand kommen er / paa det at mand kand met Lægedom diss bedre hannem hielpe / och saa bruge aff disse effter følgendis Lægedomme.

Faar den tørre Hoste oc for Brystens Bylder.

|Vaadgiør it huid lin Klæde vdi kalt Vand / kryst Vandet vel aff hannem / oc vint hannem om Halsen / Tag saa en anden linet Klud / vermden vel / oc vint den tre eller fire gange omkring Halsen / offuen oppaa den vaade Klud / oc dette skal brugis / om Morgenen / Middagen / oc om Afftenen. Siden skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen / och saa offte som mand vil aff denne effterfølgendis Lægedom / den blødner Bylden / rømmer Brystet / læger Halsens Saar / oc giør vel vd at spytte.

Tag it Fad fult aff reent Byg / Sønder stød det / Tolff Figen rene tone i varmt Vand / Rosiner / Kiernerne aff dem vdtagne ote Lodt / Fire potter ferskt Kildeuand / Siud dem i en ny Leerpotte vnder lucter saad / indtil en Potte eller mere indsaaden er Der effter sie det igiennem en Klud / Lad saa det som affsiet er i en Potte igien / oc tolff Lodt Sucker / Lad det atter lidet siude igien tag det saa fra Jlden oc lad det kølis / bliffuer det formeget tyckt / da lad mere Vand der vdi / oc lad det siude lige som førre.

Denne effterfølgendis er oc en god Lægedom for den tørre Hoste / lesker Tørsten / læger Halsens Saar / oc mand maa bruge denne Lægedom naar mand vil dricke aff den / huor meget mand selff vil. Tag tu Lodt Sucker / siud dem i en Potte ferskt Vand ind paa tredie delen / sie det igiennem en lin Klud / oc lad det kølis.

Electuarium Diapyrethrum, er saare god for den Hoste som kommer aff kald vædske / det fordriffuer allehaande Brystens / Miltens oc Lendernis siugdom / bryder steden / oc det beredis saaledis. Tag Bertram sex Lodt / Spicanardus / Anis / Fenickel / Squinantum / aff huert halffandet Lodt / stød disse til Puluer / oc giør her aff it Electuarium.

| Eller mand maa tage Jsop / Rosin / Figen / aff huert en Haand fuld / Skersøde tu Lodt / Anis / Fennickelfrø / Neldefrø / aff huert it Lodt / oc siud disse vdi Vand / oc her aff skal den Siuge dricke Afften oc Morgen. Mand skal oc giffue den Siuge / naar som hand aff denne Lægedom drucket haffuer / it Quintin Diairis / eller Diapenidion.

Om den Siuge daglige nedsiuncker i sig it stycke Myrrhe saa stor som en Bøn / hielper oc vel for denne Hoste.

Eller mand maa tage Diairis simplicis, Skersøde / Peber / aff huert it Quintin / Sucker ote Lodt / giør her aff it Electuarium / Her aff skal den Siuge offte æde om Morgenen oc om Afftenen.

Mand maa oc giffue den Siuge Loch sanum & expertum met Vand / huor i Skersøde saaden er.

Loch de Pino brugt / er oc gaat faar denne breck.

Jt Electuarium giort aff Holtzurt eller S: Elline Rod / her aff til sig tagt hielper oc saare vel.

Mand maa oc smøre den Siugis bryst Afften oc Morgen met Lilie olie / eller met Mandel olie / Haffuer mand icke disse / da maa mand bruge vdi deris sted Maymaanet Smør / som wsaltet er.

For den tørre Hoste som icke flyde vil / maa mand giffue den Siuge it Lodt Sucker Penidiarum tillige / oc haffuer den Siuge icke god Stolgang / da skal mand giøre hannem Stolgang met de ting som Stolgang giøre / oc den Siuge skal bade i dette Bad saaledis tilgiort.

Jt Bad.

Tag try Bond aff it Kramfad / eller aff it Vinfad / saa at det ene er større end det andet / Bint det ene | offuer det andet / lige som det skulde henge offuer it bade Kar / Bint saa samme Bond met en Snor vnder Lofftet i en varm Stue / Heng der trint omkring Senge klæder / dog saa at de komme icke nærmere Jorden end en Fod er høy til / Sæt vnder samme tecke en Stol met it hul / oc sæt den Siuge paa samme Stol nøgen / saa at hand sidder ret offuer ende met sit Hoffuet. Tag saa Valerianam / Katteost / Haffrestraa / aff huert en Haand fuld / siud dem i en Kedel met vand vnder lucter Saad / lad saa dette i tuende Kar eller Balier / Sæt den ene vnder Stolen met hullet / oc den anden for den Siuge / saa at hand sætter sine Fødder i hende / oc Vandet skal vere saa het / som den Siuge det hedeste taale kand / oc skal den Siuge saaledis bade oc suedis det lengste hand taale kand / Oc naar som Vandet offuer huilcket hand sidder bliffuer kalt / da skal mand kaste i det gloendis Stene. Oc om den Siuge vaare for skrøbelig oc forsotet / da skal hand icke for lenge saaledis bade / paa det at hand icke bliffuer for saare mactløs / oc naar som hand saaledis haffuer badet oc suet / skal hand nedleggis i en Seng i samme varme Stue / oc skal saa bliffue liggendis om Natten / paa det at hand icke forkølis igien / oc naar som hand saaledis ligger / kunde hand end da suedis igien / det giorde hannem saare gaat / Dette Bad skal brugis vdi tre dage effter hinanden / oc da forgaar Hosten vden all Pine oc fare. Oc om der staar nogen vædske i Hoffuedet som icke vil flyde / da flyder hun aff dette Bad. Thi maa samme Bad brugis til dem som nogen ond vædske i Hoffuedet haffue som icke flyde vil. Den Siuge skal offte tygge paa Bertram / eller paa Sennip / oc dette vdspytte igien. Oc om den Siuge saa sterck er at hand det taale oc fordrage kand / da skal mand komme hannem til at nyse met Nyseurt / eller met andre ting som giøre at nyse.

|Om Hosten icke vil flyde / da skal mand siude Eble / Pærer / eller oc Roer / i Vand vdi en Leerpotte / Offuer samme Potte skal den Siuge holde Munden oben / saa at den Damp eller Røg som aff samme Saad gaar / kand komme i hannem oc Hoffuedet kand vel suedis.

Eller mand maa giøre aff Suoel ni smaa Lius / oc legge dem i en Leerpotte oc tende dem / oc vinde en Kaabe eller Kiortel om Hoffuedet / oc holde saa Munden oben offuer Potten / oc lade samme Røg indgaa vdi Halsen / da løsnis Hosten om mand det bruger Morgen oc Afften.

Kommer Hosten aff Lungen / da skal mand giffue den Siuge at æde Melgrød / giort aff Huedemel / red met Vand oc Smør / vdi huilcken mand skal lade lit Krusemynte støt til Puluer.

Eller mand maa tage it lidet Fad fult aff Huede / oc toe hannem reen / oc der paa lade fem Potter ferst Vand / oc lad det saa siude indtil tredie delen indsaaden er / Aff dette Saad varmt drucket / renser Lungen oc Lungens rør / oc fordriffuer Hosten.

Kommer Hosten aff Hoffuedens eller aff nogen anden Vædskis flydelse / som vdi Brystet nedfalder / da brug denne Lægedom.

Tag saa meget Honnig som it Hønse Æg kand vere / Sønder gnid det vdi varmt Vand / oc drick her aff Morgen oc Afften / det hediste du taalle kand.

Eller mand maa stege en stor Roe blød vdi hed Aske / oc hende æde om Morgenen oc om Afftenen det hediste mand taalle kand.

|Blaa Lilierod vdi Vin saaden / oc aff hende om Mørgenen oc om Afftenen drucket renser Brystet / oc giør Aanden lang.

Er Hosten aff Veder / da maa mand giffue den Siuge Diaciminum her aff styrckis Hoffuedet / Maffuen oc Brystet / oc Hosten forgaar.

Du skalt oc her mercke / at Hosten kommer almindelige gierne aff kaald Vædske som falder ned paa Lungen / Thi tiene her til alle søde oc varme Lægedomme / som giøre vel at spytte oc opkaste.