af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Det l. Capittel. For en stacket oc trang Aande.

AT nogen er trangbrystet oc haffuer en stacket Aande / det er aff Lungens Siugdomme / Oc den kommer almindelige gierne aff den slimactige vædske Phlegma Viscosum kaldet / huilcken som sig haffuer forsamlet vdi Lungen. Stundem kommer den aff Snue / eller aff anden Hoffuedens vædsker / som aff Hoffuedet nedfalder paa Lungen oc vdi Brystet / huor aff mand bliffuer trangbrystet oc faaer en stacket Aande / oc denne Breck oc Siugdom kaldis aff Lægerne Dyspneam. Men naar som Aanden suarlige inddragis kalde de Asthmam. Oc naar som den suarlige ind oc vddragis / kalde de Orthophneam. For alle disse trende haande slags vil ieg her effter sætte gode Lægedomme. Oc paa det at mand diss bedre kand komme den Lem til hielp / aff huilcket denne Breck | oc Siugdom aff Lungen / eller aff nogen anden Lem kommer.

Tegn.

Aff disse Tegn kand mand forfare huor aff denne Breck oc Siugdom kommer: Kommer denne Breck aff Lungens Rørs forstoppelse / da bliffuer Aanden stacket inden faa dage / oc hand føler ont eller pine hos steden som forstoppet er / oc hand kand icke vel vdspytte.

Kommer den aff nogen Vædske fra Hoffuedet / da drager den Siuge sin Aande fast oc hastelige.

Kommer den aff Lungens oc Hiertens Rør / da beffuer oc skelffuer Puls Aaren / oc Hiertet rystis stundem / Endog at Pulsen almindelige gierne skelffuer oc rystis paa dem som ere trangbrystige / oc haffue en stacket Aande.

Kommer den aff nogens Bylds røde som vdi Brystet er / oc samme Røde sig sæt haffuer vdi Lungens rør / det kand forfaris aff den sted som mand Bylden før følde.

Kommer den aff Lungen oc hendis induaartis tørhed / da haffuer den Siuge stor tørst / oc vdspytter intet.

Kommer den aff Lungens kaalde Complex (huilcket som almindelige gierne vederfaris gamle Menniske) da kommer den langsommelige oc fordriffuis intet.

Du skalt oc vide at denne Siuge oc Breck fordriffuis snarlige paa de vnge Menniske / om de den nogen stund haffue hafft / oc nøie hielpis de gamle.

|Ordinantz.

Huo som denne Breck haffuer / hand skal sig saaledis skicke oc holde / Hand skal haffue sin bolig oc verelse vdi en tør sted / langt fra Vand oc vædskactige steder / Hans Kammer vdi huilcket hand sin Seng haffuer / skal oc vere tiurt oc icke vædskactigt / Hand skal oc haffue om Vinteren en god skorsteens Jldfor sig / oc om Sommeren / naar som det kalt Veder er / Det Brød som hand skal æde skal vere lit saltet / surt / oc vel baget / Oc om mand bager vdi det Anis oc Fenickelfrø da er det diss bedre. Men Kager / Paasteg / oc alt andet hues saaledis baget er / skal hand icke æde / Oc ey heller det som opblæser oc meget Vær giør / saa som Erter / Bønner / Castanier / etc. Giøre Velling som aff Risengryn red er / maa den Siuge bruge / disligeste Høns / Caponer / Æg som tilredde ere met Rosiner / Figen / Mandele / Jsop / oc Saffran / tien hannem saare vel. Hand maa oc æde den Fisk som skel haffuer oc vdi ferske Søer tagen er / Hand skal intet æde vden hand ret hungrig er / oc ey formeget tillige / Men dog maa hand æde mere om Middagen end om Afftenen / Hand maa oc dricke god klar Vin / men føye tillige / Om dagen skal den Siuge icke soffue / oc serdelis effter Middag / Men vil hand soffue / da skal hand sidde ret offuer ende vdi en Stoel / Hand skal oc vel tage sig vare for Hastighed / Vrede oc Fortørnelse / Oc om Middags tide før end hand æder noget / skal hand gaa oc spatzere lit bort oc igien / oc sig saaledis røre / Men naar som Middags maaltid skeet er / skal hand aldelis vere stille / Hand skal oc icke Bade / men skal lade gnide sit Bryst vel met varme lin Klude.

|Du skalt oc vide at Lægedom som tiene for Hoste / de ere oc gode for denne Breck oc Siugdom / endog vil ieg her sætte nogle forsøgte oc forfarne Lægedomme for denne Breck.

Det Electuarium som kaldis vdi Apotecken Loch de Pulmone Vulpis, hielper vnderlige for denne Siugdom.

Diapenidion, disligeste oc Diadragentum, de ere oc gode.

Mand maa oc giffue den Siuge it Quintin aff en tør Reffuelunge til Puluer støt / met Fiole Syrup.

Denne Lægedom renser Brystet / oc giør Aanden lang / om mand tager aff hannem til sig om Morgenen / oc den skal saaledis giøris. Tag Marubium / Stenrude / Jsop aff huert en Haand fuld / Skersøde eller søt Træ / Dadelen / Stenene vdtagne / Figen / Anis / Fennickelfrø / aff huert it Lodt / Siud dem vdi halffandet pund Vand indtil fuldnær helfften indsaaden er / oc brug det som sagt er.

Agerum saaden vdi Vand eller Vin / oc den drucket er god for en stacket Aande.

Denne er en god Smørelse til dem som trangbrystige ere / oc haffue en stacket Aande / om mand smør Brystet her met Afften oc Morgen. Tag Olie aff de søde Mandele fire Lodt / Maymaanets Smør som er wsaltet it Lodt / lit Saffran oc Vox / smelt dem tilsammen oc giør her aff en blød Smørelse.

Eller mand maa smøre Brystet met den Smørelse Dialthea kaldet.

Mand skal oc tage Chammilleblommer / Polleie / Amur oc Jsop / lige meget aff huert / oc legge dem vdi en lin Pose / och saa siude dem vdi Vand / oc Brystet her met saa varmt bade.

|Holtzurt eller S: Ellinerod i Vin saaden / oc den drucket er god for en stacket Aande / men tager mand noget Sucker her til / da er denne Lægedom diss bedre.

Chammilleblommer saadne vdi Vin / oc drucket ere oc gode for denne Breck.

Humle saaden i Vin / oc drucket er oc god for denne Breck.