af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Det ciiij. Capittel. | For Podagel oc Lemmernis Siugdom.

LEMmernis pine oc Siugdomme de ere aff mange haande slag / huilcke alle almindelige kaldis aff Lægerne / Gutta artetica, det er saa meget sagt / en taar som vdi Lemmerne nedfalder. Oc denne Siugdom oc Pine haffuer atskillige Naffn effter Lemmens leilighed / huor vdi den falder. Oc denne Siugdom oc Pine kommer aff atskillige ting. Stundem aff offuerflødig Hede. Stundem aff stor Kuld / aff Orckeløshed / aff Fraadseri oc Druckensk aff / oc serdelis om mand dricker fastendis / aff Wkyskhed / Ocsaa der aff / at mand giør noget stort oc suart Arbeyde strax effter Maaltidet. Stundem kommer den aff de fire vædskers offuerflødighed. Stundem der aff at Ledemodet er vdi sig selff forkølit eller forsuagt oc skrøbeligt / saa at naar som nogen vædske sig der vdi sætter eller forsamler / da kand det icke for sin skrøbeligheds skyld saadan vædske fortære. Men denne Siuge haffuer sin rette begyndelse vdi Hiernen / naar som hand plagis aff megen groff vædske / oc samme vædske flyder ned igiennem Ryggen vdi Benene oc vdi Fødderne / Oc denne Siugdom begynder almindelige gierne førft i Tommeltæerne / oc faar da det Naffn at hun kaldis Podragra. Men om samme vædske flyder ned vdi Lenderne / da haffuer hun it andet naffn / oc kaldis da Sciatica. Men naar hun falder vdi Armene oc vdi Henderne / da kaldis hun Chiragra.

|Tegn.

Aff disse Tegn kiendis denne Siuge.

Aff Ledemodenis store pine / om hun varer lenge / vaaxer der knuder paa.

Kommer denne Breck oc Siuge aff Hede / da er Ledemodet røt / oc den Siuge haffuer stor pine der vdi / oc hans Vand er røt / Oc der siunis at vere megen støff vdi.

Er denne breck aff Kuld / da haffuer den Siuge icke saa stor pine / Ledemodet er icke heller anderledis farffuet / end som Legemet er / Men hans Vand det er lit farffuet. Mange Læger bedragis her vdi / Naar som de see den Siugis Vand at vere røt / da mene de at det er saa aff Hede / huilcket dog er aff Kuld / oc aff den suare pine.

Ordinantze.

Vdi denne Siugdom skal holdis it gaat oc skickeligt regimente met Mad oc Dricke / oc skal bruge den Mad som tørrer oc den offuerflødige vædske borttager / Hand skal fly all Fraadseri oc druckenskaff / oc alt det som opfar oc damp i Hoffuedet giør / vere sig Vin oc anden sterck drick. Alle Læger sige / at den Siuge skal ingelunde dricke Vin / men tynt Øll. Hand skal icke heller æde aff mange haande slags Rætter / men skal nøyis met en eller to Rætter / oc skal icke æde det som meget surt er giort met Edicke / Hand skal ey heller æde den Kaal som aff Bede eller Spinas redt er / oc ey heller bruge Peber / Saffran / Kanelebarck / Løg / Huideløg. Men huad som redis aff Byggryn / Hirsegryn / Risengryn / det maa hand æde vdaff / Disligeste den Kaal som er redt aff Syrer / aff Veybrede met Saluie den | maa hand æde. Men Anis / Fenickel / eller Spisekommen skal hand icke bruge. Gedder som saadne ere vdi helfften Vin oc helfften Vand / aff den maa hand æde / aff Caponer oc aff vnge Høns / Lammekiød maa hand æde / Rusiner maa hand bruge til sin mad. Oc huo som denne breck haffuer hand skal saaledis hielpis:

Lægedom.

Effterdi at forsagde trende haande slags Podagel komme oc slyde aff en Kilde / da skal Hiernen først hielpis / at hand kand bliffue aff met den offuerflødige vædske / oc det skal saaledis skee.

Den første Afften vdi huer ny Maanet / skal den siugis Hoffuet oc Hierne rensis eller purgeris / met Piller Cochie, oc met Azariet, aff huer skal tagis it halfft Quintin oc tilsammen blande. Men om Sommeren / met de Piller sine quibus esse nolo, oc Imperiales, Disse skulle oc blandis tilsammen oc brugis.

Den damp oc røg som opfar vdi Hoffuedet effter mand ædt haffuer / den skal nedtryckis met Coriander som er beredt met Anis. Disse skal mand æde aff effter Maaltidet.

Det Herberge som den Siuge haffuer sin verelse vdi / skal vere oppe paa it Lofft fra Jorden / Vdi det skal giøris en god røg / oc serdelis om Afftenen / oc naar som det vædskactigt Væder er / eller det regner / Oc det skal saaledis skee.

Mand skal tage god Røgelse / Mastix / aff huert fire Lodt / Eneber it Lodt / Paradise træ / it Quintin / Disse skulle stødis / dog icke for smaa / Her aff skal leggis paa Gløer / oc der met røge.

Mand maa oc giøre en sticket Huffue aff Silcke / at bære paa det bare Hoffuet / oc strø forscreffne Puluer imellem Huffuen naar den syes.

Eller mand maa giøre en røg saaledis. Mand skal tage huit Røgelse / Kanelebarck / Muskater / Muskateblommer / Neglicker / aff huert it Lodt / oc støde dem til Puluer i en varm Mortere / Der til skal mand tage den bløde Gummi / Stiracis liquidæ, oc blande disse her met / saa at de henge tilsammen / Her aff skulle giøris smaa trillinge / oc mand skal legge en aff dem alle tillige paa Gløer.

Effter alle disse skal mand vel tilsee / at mand kand fordriffue den vædske / som sig vdi Lemmerne haffue sæt / oc det skeer vdi trende maade.

1. Først skal Legemet beskermis for saadan vædske oc materie / derfor skal den Siuge tage til sig huer Mor gen / Conserua Acori, oc Conserua roris marini, tilsammen blandede met lit Muskater oc Mastix / smaa støtte til Puluer / met en drick luncket Øl / eller met nogen anden vædske.

2. Anden maade er / at mand tøsser om Aaret skal rense eller purgere Legemet. Men før at mand tager Purgatz til sig / skal vædsken blødis oc beredis / saa at hun kand vdgaa / oc det skal saaledis skee.

Mand skal giffue den Siuge om Morgenen vdi fem dage fastendis Syrup de Stecade, met Syrup de radicibus, tilsammen blandede met Saluie vand / Vand aff Faa til Liffs oc met Meyran vand / Her til skal oc tagis noget støt Kanelebarck. Oc siden skal hand der paa faste i tre eller fire timer.

Der effter skal den Siuge rensis eller purgeris saaledis. Mand skal giffue hannem it Quintin Piller Artetice, eller oc de Hermodactilis eller oc disse | begge / saa at mand tager it halfft Quintin aff huert slag. Eller mand maa giffue hannem it Lodt Diachartanium, to Timer effter Midnatz tid.

3. Tredie maade er / at mand stiller pinen met Lægedom / huilcken mand vduaartis bruge skal met paaleggelse eller Smørelse / Huilcket skal skee met disse effterfølgendis.

En kaastelig dyrebar Smørelse / aff Lægerne kaldet den Gyldene Smørelse / huilcken saare god oc nyttelig er til alle dem som met Podagel oc Lemmernis pine plagis / vere sig vdi Henderne / Lenderne eller vdi Benene / om saadanne Lemmer her met smøris før end der vaaxer knuder eller knorter i dem / Oc met denne ere mange hiulpne / som aff saadanne Lemmers breck haffue ligget til Sengs nogen stund / Oc hun skal saaledis giøris oc beredis.

Mand skal tage en gammel fed Gase / hand skal plockis oc rensis baade vden oc inden til / oc skal inden til fyldis saaledis. Mand skal sønder hacke det fediste aff en Kat / oc her til skal mand tage Suine Jster / Røgelse / Box / Smør giort aff Faaremelck / om mand kand faa det / da er det det beste / kand mand icke faa det / da maa mand tage andet Smør / Salt / Bønnemel / oc Bygmel / lige meget aff huert / Siden skal Gasen syes vel tæt til / oc sættis vdi en hed Bageron / oc stegis der inde / Oc der skal sættis vnder hannem it Kar / saa at hues som drypper aff hannem kand dryppe vdi samme Kar / Oc det som saaledis aff Gasen drypper det skal giemmis / oc her met skulle Lemmerne smøris / da faar mand at see det som er vnderlige.

| En anden dyrebar Smørelse.

Mand skal siude allehaande Diurs Ben (som mand kand faa oc bekomme) vdi Vand / oc tage it Pund aff samme vdsaadne Fet / Bebergel oc Euphorbium aff huert it halfft lodt / Disse skulle stingis vdien Ræff som reen er giort / oc skal stingis paa it Spid oc stegis / oc huad som aff hannem drypper / det skal foruaris vdi it Kar / Her met skulle Lemmerne smøris / naar som de haffue veret bait vdi Vand / huor vdi Saluie / Rude / Malurt / Lauerber / Seuenbom / Chammilleblommer / Mynthe / ere saadne / Da bedris det met den Siuge inden en stacket tid.

Denne Lægedom stiller Podagelens pine / som met hede er. Mand skal tage Rosenuand fire Skeder fulde / Husløgeuand / eller Os fire Skeder fulde / Edicke to Skeder fulde / noget wsictet Bygmel / to Eggeblommer / oc lit Saffran / Disse skulle røris tilsammen / oc Plaster her aff giøris / huilcket der skal leggis varmt paa steden.

En god Lægedom for Podagel oc Verck.

Mand skal tage Egeløff / Saluie / Polleie / Rude / Jsop / aff huert en Haand fuld / Disse skulle skæris eller hackis smaa / oc der paa ladis tre Paatter god Vin / och saa skal dette saaledis staa vdi fiorten dage / Der effter skal det brendis to gange igiennem en Hielm som mand brender Vand met / Oc naar som det brent er / skal der vdi ladis it halfft Lodt Bebergel. Her aff skal mand giffue den Siuge om Morgenen en Skee fuld eller to at dricke.

En god Smørelse / huilcken som Ledemoderne vel styrcker / om de met hannem smøris oc vel gnidis / effter | at pinen er stillet. Mand skal tage Regnorme / oc legge dem paa it lin Klæde / da rense de dem selff / i det at de krybe bort oc igien / oc de skulle siudis i Lauerolie / indtil de bliffue haarde / saa skulle de krystis igiennem en Klud / oc siden bortkastis / oc Olien skal gemmis / oc brugis som sagt er.

Disse Olier ere gode til dem som aff Podagel oc Lemmernis pine plagis. Olie aff Chamilleblommer / Olie aff Terpentin / Olie aff Jordhumle / Den Smørelse aff Dialthea / oc Ræffue Jster.

Cornelius Celsus scriffuer / at naar som mand første gang føler oc fornemmer at Podagelen vil komme / da skal mand strax lade sla en Aare / da er mand fri for denne Siuge it Aar omkring. Det kand oc vel skee / at hand bliffuer aldelis aff met hende.