af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Det andet Capitel.
Huorledis mand kand forfare oc vide /
om en Quindis Persone er siuglig met
Foster eller icke.

DEt kand mand forfare aff naturlige ting oc tegen / saaledis: Om Quinden icke haffuer sin Tid oc Blomster vdi rette tide / som hun van er at haffue / Thi naar som hun haffuer vndfanget oc er bleffuen siuglig / da foruandlis den vædske / som flyder aff de Aarer som Quindens Tid skulde flyde vd oc aff samme vædske bliffuer den anden Hinde / Vdi huilcken Fosteret ligge / oc samme vedske giffuer sig icke mere ned / men op til Quindens Bryst / oc foruandlis der til Melck. Men dette tegen feyler vel stundem / for atskillig anden breck som Quindfolck faa.

|Om hun faar Hoffuetuerck oc Suimelse oc hendis Ansictis farffue eller lyd foruandlis. Om Øyene dummis oc huad som hun seer siunis for hende at det løber omkring / De Aarer huilcke som side imellem Øynene oc Næsen / de siunis store oc ere fulde aff Blod. Om Brysternis Aarer bliffue sorte / oc omsier blaa eller gule. Om Brysterne hoffnis oc bliffue haarde / oc Vaarterne røde / Om hun dricker nogen Drick / huilcken som er kaalder / oc hun føler oc fornemmer den at løbe i Brystene saa kaalder / om hun faar vemmelse / spyer oc bryder sig offte / Om Madens lyst forgaar / eller hun faar lyst til atskillig wnaturlig Mad / eller til andet vnderligt oc sielsomt ting / Om hun faar Lendeuerck / oc hun føler vred / oc haffuer ont hos Nafflen / oc hos den lønlige Lem. Hendis Vand er skønt huit oc klart / oc mand seer vdi det nogle ting som op oc ned far / lige som Støff giør i Solen. Jden første Maanet effter hun er bleffuen siuglig / seer mand i Glasset paa Bonden aff hendis Vand noget liggendis / lige som det vaare Sand / Meel eller Bomuld / oc naar som mand rører Glasset met Vandet / da skillis det at / oc flyder lige som det vaare reen Bomuld.

Hipocrates Læge siger: Om mand tager Vin / Vand oc Honning / lige meget aff huert / oc giør her aff en Drick / oc om Quinden tager den til sig om Afftenen naar hun vil sig nedlegge til Søffns / oc føler hun samme Nat sting oc pine vdi Bugen / da er hun siuglig met Foster / men fornemmer hun den icke / da er hun icke siuglig met Foster.

Somme de forfare det saaledis: De tage Quindens Vand i it Glas / oc giøre det vel tæt til / oc sætte det mod Solen i tre dage / der effter sie de det igiennem en Linklud / Oc findis der da smaa leffuendis ting / lige som | det vaare smaa Lus der vdi / da skal dette vere it vist tegen der til at hun er siuglig met Foster / oc ere de samme smaa leffuendis Diur røde / da er hun met it Drenge Foster / men ere de huide / da er hun met Pige Foster.

Somme tage en Synaal oc legge hende i it Messings Becken / i huilcket Quinden haffuer lat sit vand / oc lade Naalen ligge der i en nat / Kommer der da paa samme Naal mange sma røde øyen eller smaa plette / da er hun siuglig met Foster / Men røstis Naalen / da er hun icke siuglig.