af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

|Det niende Capittel.
Huorledis den anden Fødsel
skal vddriffuis.

DEn Hinde / vdi huilcken Fosteret laa i Moderens Liff / kaldis Secundina paa Latine / oc aff Quindfolckene / Den anden Fødsel / hun kommer stundem vd met Fosteret / oc stundem bliffuer hun inde / oc kommer icke vd / Fordi at Quinden er siug oc skrøbelig / oc er icke sterck oc før at hun den vddriffue kand / eller at samme Hinde er fest ved Moderen / Eller oc fordi / at Vandet er vdløbet / oc hun er bleffuen tør inde i Moderen. Stundem oc fordi / at Quindens Moders vdgang er tilsammen dragen aff suar Ve oc Pine / oc er saa bleffuen sneffuer / eller hoffuen. Naar som denne Hinde inde bliffuer / oc icke vdkommer / da raadner hun inden faa dage / oc giffuer en ond luct aff sig / huilcken opfar ind vdi Maffuens mund eller indgang / oc til Hiertet / til Leffueren / oc vdi Hoffuedet / oc til den Hinde Diaphragma kaldet / paa huilcken Hiertet oc Lungen ligge. Saa vorder den siuglige Quinde trangbrystet / Hun faar en stacket oc trang Aande / Suimelse / sueder kold Sued / oc ligger offte lige som hun vaare død / Om sier raadner den siuglige Quindis Moder her aff / och saa døer Quinden.

Først skal den siuglige Quinde styrckis met god Mad / Mand skal giffue hende Vinsube / som redt er met idel Eggeblommer / foruden det huide aff Egget / oc her vdi skal ladis lit Canelebarck / Saffran oc Sucker.

Eller mand maa giffue hende Huedebrød som bløt er vdi Saaddet aff Capuner / eller vdi Hønsekiøds | Saad / paa huilcket mand skal strø støt Canelebarck / Saffran oc Sucker.

Her effter skal Jordemoderen tage Bebergel / Myrrhe / Canelebarck oc Saffran / støtte til Puluer / saa meget aff huert som en Bøn eller to kunde vere / her aff skal hun legge paa Gløer / oc giøre en Røg vnder op / den stund Quinden end sidder paa Stolen / oc hun skal tætte hende neden til vel met Klæder / paa det at samme Røg kand gaa vel ind vdi hende.

Der effter skal mand komme den siuglige Quinde til at nyse eller pruste met nogen aff de ting som pruste eller nyse giøre / om huilcke her offuen faare vdi det næste Capittel screffne staa. Hun skal holde sin Aande vel inde / arbeyde oc kryste vel ned at.

Oc om den anden Fødsel eller Hinde vilde icke giffue sig vd aff forscreffne Lægedomme / da skal mand tage it lodt aff Cassia fistulæ rødsskal / Canelebarck oc Saffran / aff huert saa meget som en Bøn / Disse skulle stødis smaa / oc giffuis Quinden met Vin / som met Vand blandet er / eller met Øl at dricke.

Eller mand maa tage huid Nyseurt oc den Gummi Oppoponacum, oc handle der met / som her offuenfaare vdi det næste Capittel staar / da giffuer den anden Fødsel sig visselige vd.

Vnguentum Basiliconis, som findis i Apotecken / i Moderen ladt / vddriffuer den Hinde / vdi huilcken Fosteret laa.

Abrød saaden vdi Vin met lit Myrrhe / oc den drucket / vddriffuer den anden Fødsel.

Polleye brugt lige som om Abrød sagt er / giør det samme.

Sal Armoniacum, it quintin met Vin drucket / vddriffuer den anden Fødsel.

Solsickers vrt oc Blomster tiurde / oc Jld vdi dem sæt met it Voxliuss / oc den Røg vnder op lat / driffuer den anden Fødzel veldelig.

Hulurt / Myrrhe / oc Peber saadne vdi Vin / oc aff den drucket / vddriffuer den anden Fødsel / al whumskhed som i Moderen er / Oc de Quinder huilcke som ligge vdi Barselseng skulle offte bruge aff denne Drick / paa det de kunde desvedre rensis.

Om alle disse forscreffne Lægedomme ville icke hielpe / da skal mand tage det lætte huide Eble Colloquint kaldet / findis i Apoteken oc hos somme Kremmere falt / det skal siudis i Vand / oc der i ladis Osen aff Rude / Myrrhe / Hørfrø / Fenum grecum / oc Bygmel / aff huert en Ske fuld / Naar som disse ere vel tilsamen saadne / skal det strygis saa varmt paa en lin Klud / som er dubelt til sammen lagt / Denne Klud oc Plaster skal leggis paa den siuglige Quindis Bug vnder Nafflen indtil hendis lønlige Lem. Samme Plaster oc Lægedom er offbrugt aff vise oc førfarne Læger oc Jordemoder.