af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Det j. Capittel.
Børne hoffuet som stort er.

ER noget ny født Barns hoffuet stort eller lidet aff ret nature / det kand icke affuendis met nogen Lægedom. Men er det haaffuet oc opblæst aff nogen wnaturlig vædske / som nogle Børn gierne vederfaris den siuende dag effter at de til Verden fødde ere / da skulle de saaledis hielpis / som her nu effterfølger.

Moderen eller Ammen skal holde sig lige som hun haffde saadan brøst oc breck / oc hun skal lade rense oc purgere sit Hoffuet ved de Lægedomme som der til høre / Oc hun skal fly al den Mad huilcken som Maffuen opblæs / oc i Hoffuedet opfar.

Mand skal tage Saluie oc legge den vdi en Linpose / oc den siude vdi det Vand som mand vil bade eller løue Barnet vdi / Oc samme Pose met Saluien skal bindis om Barnsens Hoffuet. Barnet skal vere fastendis / naar det badis / Oc effter Baddet skal mand smøre met en Fier ind vdi Barnsens Næse / Olie aff de | beske Mandele / blandede met Olie aff Dil / och saa nedlegge Barnet til søffns / før end mand giffuer det noget at æde eller at di.

Tag Huidløg / steg den vdi en hed Jld mørre / skale hannem siden ren / oc stød den / oc bland der saa vdi blant it halfft lodt Huidrøgelse / saa at det vorder som en Smørelse / Leg saa her aff paa Barnsens hoffuet / oc bint det saa offuer en Huffue eller Hyllicke / Her aff vddragis det onde / oc Hoffuedet kommer til sin rette skick oc laue igien.

Hoffuedet hoffnis oc opblæsis stundem aff Vær / eller aff Vædske / Aff huilcket det er / kand mand saaledis forfare: Er det aff wnaturlig Vædske / da bliffuer der en hule igien / naar mand met Fingeren der paa føler / Men er det aff Vær / da bliffuer der ingen.

Er Hoffuedet hoffuet aff Vær / da tag den vilde Meyran / som oc kaldis Kong Bibergel / oc Spisekommen / lige meget aff huert / Stød disse til puluer / oc giff Barnet her aff met Vand aff Meyran brent / saa meget som try Bygkorn kunde veye. Haffuer mand icke Meyran vand / da maa mand blande forscreffne pul uer met Rosen Honnig / oc smøre saa der aff vdi Barnsens Mund. Mand maa oc vel om mand vil / giffue Barnet den ene dag denne forscreffne Lægedom / oc den anden dag / lit god Theragelse.

Er noget Barns hoffuet vdslaget / oc flyder saare / saa leg Hoffblad der paa.