Det xlj.. Capittel.
Aareladelse huorfaare den skal ske.

| HEr vil ieg sætte oc bescriffue de almiudeligste Aarer / huorfaare de skulle obnis / end dog der ere mange flere atskillige Aarer til / som mand maa oc lade sla / for atskillige Siugdomme / Men de ere farlige til at sla / oc Bartskærerne her vdi vore Lande haffue ingen forstand paa dem / Men bedre paa it Vortaffel oc Kardenspil / end paa Aarerne / Jeg vil lade dem fare / oc vil først begynde paa de almindelige Aarer / som side faare paa Panden.

Den Aare som faare vdi Panden sider / lat / er god for den Hoffuetuerck som er bag vdi Hoffuedet / oc for Øyernis breck.

Vnder Tungen ere tuende Aarer / de ere gode ladne for Halsens Bylder.

Paa begge Arme vdi Albuen ere oc tuende / Den offuerste ladt / stiller Hoffuetuerck. Den mellemste Aare paa begge Arme ladt / er god for Lungens oc Hiertens siugdommer. Den nederste Aare paa begge Arme ladt / er god for Leffuerens oc Miltens siugdomme / oc for den gule Sot / men samme Aare er farlig at lade / Thi vnder den ligge en aff Liffsens Aarer / oc rager mand den / da kommer der aff meget ont / Ja offte følger Døden der effter / Thi skal icke huer Barskærer fordriste sig til at lade samme Aare / vden saa er / at hand vel veed / huorledis hand met den handle skal / der er dog faa Bartskærer til / som vide at handle met denne Aare.

Paa Henderne hos Tammel fingeren er oc en Aare / den ladt / er god for Hoffuetuerck / thi hun haffuer hendis begyndelse aff den rette Hoffuet Aare.

Der ere oc paa begge Hender hos den lille Finger nogle Aarer / naar som de ere paa den høyre Haand ladis / da styrckis Leffueren / de ere oc gode ladne for Vat|tersot. Den som er paa den venstre Haand ladne / ere gode for Miltens forstoppelse oc fuldhed.

Paa huer Fod ere trende Aarer som almindelig ladis. Det første er induaartis vnder Anckelen / oc den er god at lade / naar som Quindfolck icke haffue deris tid / oc er god for de Bylder som vaaxe induaartis vdi Moderen. Den anden er vduaartis vnder Anckelen / oc den ladt fordriffuer Lendeuerck oc Nyernis Bylder.

Leffnerens / Hiertens oc Miltens Aarer de skulle ladis den stund mand er fastendis / Thi den stund mand er fastendis / da ere de Aarer fulde / oc da bliffuer den som sig da Aarelader icke forskrøbelig oc mactløs. Men Hoffuedens oc Føddernis Aarer / de skulle ladis tre Timer effter mand haffuer ædt / om de ladis den stund mand end fastendis er / da giffue de icke Blodet fra dem. Oc før at mand lader sla nogen Aare / da skal mand gaa til Stols / oc disligeste lade sit vand fra / oc skeer det icke / da kand der meget ont aff komme.

Naar som mand haffuer Aareladt / da skal mand æde den Mad som giør god vædske / som er: Høns / Haner oc Lamme kiød / Ost / Melck / oc Kaal skal mand icke æde. Oc effter mand haffuer Aareladt / skal mand icke soffue formeget thider aff faar mand lættelig den Kaaldesiuge / mand skal ey heller arbeyde / ey æde formeget oc dricke sig drucken / oc ey helder skal mand haffue legemlig samquem met Quindfolck. Jeg haffuer kient nogle her vdi Malmø som her imod handlede / oc drucke dem druckne strax effter at de vaare Aareladt / oc finge saa den Kaaldesiuge / huilcken inden faa dage slog deris Hierte sønder oc tog dem aff dage.