af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Lang Hulurt.

Aristolochia longa. Læss Dioscor. liber iij. Capite iiij.

T. Lang Holwort.

Hulurt er en ret Quinde vrt / tien til Moderen som Saargiort er / er aff varm oc tør art / oc er nyttelig til alle flydendis Saar / maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Hulurt / Myrrha oc Peber i Vin saaden oc drucket / renser Quindfolckenis Effterbyrd / vddriffuer all whumskhed / sandelige huer Quinde som ligger i Barselseng skal dricke aff denne Rod / paa det hun diss bedre rensis kand.

Hulurt saaden i Vin / renser oc læger alle induaartis Saar / oc hues induaartis brudet er / vere sig Lungens / Sidernis / Leffuerens / Moderens etc. Vddriffuer all Phlegmatiske oc Choleriske vædske.

|Vduaartis.

En Vege eller Tap giort aff Hulurt i den lønlige sted stungen / fremlocker Quindernis tid.

Vin huor i Hulurt saaden er / renser alle fule Saar / serdelis den lønlige sted / der met toet / oc aff den tørre Hulurtis Puluer der vdi strøt.

Samme Vin blandet met Honnig / saa varmt vdi Øren lat / læger bulden i Øret oc stiller pinen.

Hulurt støt til Puluer / oc met lige saa megen blaa Lille rod Jris kaldet / oc saa støt met Honnig tilhaabe blandet / oc der aff Plaster giort / Saaret tilforn toet met Vin huor vdi Hulurt saaden er) paalagt / kommer Kiødet til at vaaxe.

Hulurtis rod / den stund hun fersk oc grøn er / sønderstampet oc paalagt / vddriffuer Torn / Pil / oc andet hues i Saaret er / kommer oc Saaret til drect / oc at lægis.

Summa / Hulurt er gaat til alle flydendis Saar / vere sig paa Mennisken eller wskellige Diur. Thi kunde Heste læger icke ombære hende.