Esula.

Tithymallus. Herba lactaria. Lactuca marina. Den lille Esula kaldis Helioscopus. Læss Diosc. lib: iiij. cap. clix.

T. Wolffs melck.

Alle Esulers melck brender oc indæder sig / thi brugis den sielden induaartis i Legemet vden skade / men den beste er den / met oc smalle lange Blad / dog saa at Roden alleniste giffuis i Liffuet oc icke Milcken.

Jnduaartis.

Den yderste skal aff denne Rod / lagt en dag oc en nat i Melck eller Edicke / oc siden igien tiurt / støt til Puluer / en quintin drucket met Vin eller Honnig vand / vddriffuer all ond Cholere vædske / tien vel de Vattersottige Menniske.

Alle Esule frø haffue samme krafft / men ere skarppere oc hedere i alle maade / vddriffue oc purgere baade bag oc faare.

|Mand maa giøre til de Vattersottige disse effterfølgendis Pillulas / oc giffue huer gang it skrøbeligt Menniske vden all fare it halfft Quintin / oc det Menniske som sterckere er / it Quintin / Oc skulle de saaledis giøris.

Tag Roden beredt / som fore staar it lodt / Aloes tu lodt / Mastix it quintin huert besynderligt smaa støt til Puluer / støde dem saa tilsammen paa det ny igien / met Fennickel vand / eller Vand brent aff Sisenbrand / saa at det bliffuer som en Dey / lade saaledis samme Dey staa en nat / oc giøre saa her aff smaa eller store Pillulas / giffue den Siuge her aff som faare staar / disse vircke oc driffue baade offuen oc neden / met føye pine / Men siden giøre de / de Vattersottige / oc de som trangbrystige ere saare gaat.

Vduaartis.

Alle Esule / vduaartis brugelse / ere fuldnær ens met Sprinckornis / til at fordriffue Skab / Haar oc Vaarter met. Aff Osen oc Roden / kand giøris en merckelig Smørelse for skabbede Hoffuet.