Pionye.

Glycysule, Glycysidie, Pœonea, Pionia, Herba casta, Herba regia, Penterobon, Rosa benedicta. Læss Diosc. lib. iij. Cap. cxxxiiij.

T. Peonien. Benedicten rosen.

Jnduaartis.

Roden aff den røde Peonie tiurt oc til Puluer | støt / oc der aff saa stort som it Mandele met Vin drucket / renser Quinderne effter Fødselen / vddriffuer deris tid / Lendernis oc Blærens steen / den Gulesot / stiller Bugens pine.

Men her imod Roden i Vin saaden / oc den nogle dage drucket / stopper Bugens flydelse.

Xij. Pionie kierner til Puluer støtte / oc drucket / stiller Quindernis Blods flydelse / imodstaa Moderens opstødelse / vemmelse oc spyelse / oc lader icke Steen vaaxe i vnge Børn / om mand giffuer den der aff at dricke.

Xv. Pionie kierner støtte til Puluer / met Vin druckne / opuecke de Quinder igien huilcke aff Moderens breck nedfaldne ere / lige som de vaaxe døde.

Vandet aff disse Rosen oc Røder brent / styrcker Hiertet / tien oc saare vel til vnge Børn / som met suar Siugdom befengde ere / dem iblant met giffuet tu eller tre Skeder fulde.

Den huide Pionie / huilcken som Læger selge oc holde for Dictan, haffuer lige krafft oc dyd som den røde / hun maa oc brugis for allehaande Eder oc Forgifftelse.

Vduaartis.

Roden oc Frøet hengdt om Halsen / ere gode for Spøgelse / oc for den Faldendesot / siger Galenus, Huilcket oc forsøgt er aff mange lærde Mend / oc vist fundet.