af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Fugle Erter.

Orbos, Eruum. Læss Dioscor: lib: ij. cap: cxij.

Endog Fugle Erter saes aff mange / til at giffue Queg oc Fæ aleniste / de haffue alligeuel stor krafft oc dyd i Lægedommen / til atskillig breck oc brøst / baade induaartis oc vduaartis / oc serdelis deris Mel / huilcket mand saa berede skal. Mand skal legge de beste oc største Erter i Vand / indtil Skalen eller Huden gaar fra dennem / siden dem igien tørre / oc til Mel maale / oc renlige sicte igiennem it Vrtesaald.

Jnduaartis.

Fugle Erters Mel bered som fore staar / bruget / giør at pisse / oc giør Bugen gaat / Men om det idelige brugis / giør det Blæren oc Tarmerne skade / for deris vddriffuendis kraffts skyld.

De som Suindesot haffue / skulle blande dette Mel met Honnig / oc der aff nogle dage fastendis æde / saa stort som en Valnød / er en god nyttelig Lægedom.

|Vduaartis.

Fugle Erters Mel blandet met Vin / lagt eller paa smurt / læger alle Hugormes / Hundes / oc Menniskens bid / førre Saaret rent renset.

Fugle Erters Mel i Vin oc Honnig blandet / oc paa Quinde brystes / haarde Knuder lagt / fordriffuer oc atskil dem / læger alle flydende Saar / renser alle Maal oc Flecter alle vegne / lige som sagt er aff Lupini Bønner / maa de ene tagis for de andre.

Jt Røgbad vnder op giort met Fugle Erter oc Edicke / fordriffuer Kaalde piss / oc Tenasmon, det er / naar en haffuer lyst til Stolgang / oc kand dog intet giøre.