|Saffran.

Crocus, Crocum, Cinomorphus, Castor, Sanguis Herulis. Læss Diosc: lib: i. cap: xxv.

Saffran styrcker Hiertet / thi tien Saffr an til Hiertens suaghed / renser Blodet / driffuer Forgifftelsen fra Hiertet / thi brugis den vel for Pestilentze.

Somme stege Saffran i en Æggeskal / tage der til Theragelse / Senip oc andre Species, giøre der aff it Electuarium, oc den er god for induaartis Pestilentze / denne vddriffuer den ved Sueden.

Saffran i Mad eller Drick bruget met Malmesie / eller anden sød Vin / driffuer Pisset / den Gulesot / oc Quindernis tid.

Plinius scriffuer / at Saffran i Maden bruget / er god til den onde skrøbelige Maffue / til Brystet / Leffueren / Lungen / Nyrenen oc Blæren.

Dioscorides siger / at tu eller tre Quintin paa en tid drucket er farligt / oc dreber Mennisken.

Andre lære oc sige / om Saffran drickis met sød Vin / skal fordriffue Druckenskaff.

Vduaartis.

Den tamme Saffrans art oc nature er / at blødgiøre de haarde Sener oc Aarer / thi giøris aff Saffran it kaasteligt Plaaster / Oxecroceum kaldet / brugis til alle haarde Ledemoder / Sener oc Aarer.

Aff Saffran giøris kaastelige gode Colyria til rindende Øyen / met Quinde melck blandet oc der paa smurt.