Her ses kong Frederik af Danmarks ansigtstræk,
den anden konge af det navn i Danmarks land.
en søn af den berømte konge Christian,
den tredje konge i vort land af dette navn,
som, ganske opfyldt af din ånd, du gode Gud,
elsked din søn, dit ord, og i en særlig grad
yndede ordets tjenere, en musernes
patron, beskytter, fosterfar og øverste
højt elsket far for et højt elsket fædreland,
den fejreste blandt alle verdens herskere,
der nu med egne øjne ser Gud Herren selv,
og Gud hans søn og Gud den Helligånd, og som
i salighed nu færdes mellem englene.
Han efterlod den fromme konge Frederik,
sin vidt og bredt berømte søn til i sit sted
at overta hans kongeriger – denne søn
som selv i dyder, ansigtstræk, gudfrygtigt liv
er ganske lig sin gode far, den fromme drot,
en mand der, vakt af ånden, ganske som sin far,
som en gudfrygtig søn af en retsindig far
og en retsindig arving til den fromme drot,
i from tilbedelse af Herrens søn står fast
ved Biblens rene lære med sit rene sind,
og vil at nådens tegn, de allerhelligste,
blir givet rent og ubesmittet til enhver,
til kongens riger og til hertugdømmerne,
han som beskytter musers lærde kompagni,
som afskyr uretfærdighed og skænker trøst
til barnløse og fædre, og med kongelig
mildhed mod dem der viser ydmyghed, og mod
forbrydere (hvis ikke brøden er for grov)
formilder lovens strenge straf med skånsomhed.
Af den grund elskes han af alle, fremmede
som landsmænd, som en fædrelandets kære far,
som rigets pryd, de fromme fyrsters førstemand.
Må Gud, vor Herre, vor beskærmer, skærme ham
så kongen fremmer riget, riget fremmer ham,
mens begge lever videre til evig tid.
