af Zacharias Widing (1577)   Oversætter: Zeeberg, P.   Tekst og udgave
forrige næste

|Om samme højbårne konges kongelige våben.
Det der her er at se, er den danske kong Frederiks våben,
hvert af hans lande er her prydet af sit ornament.
Danmark, det vandrige land, bær tre blå løver i skjoldet
på en grund af guld midt mellem hjerterne ni.
Også en løve, men nu med en tvebladet økse har Norges
vidtstrakte land i sit skjold sat på en rosenrød grund,
mens en trehed i guld af kroner på baggrund af skjoldets
blånende grund er et skønt vartegn for svenskernes jord.
Løven, så frygtløs, i spring over ni bedårende hjerter
er det vendiske lands ældgamle tegn og figur.
Goteren vil at en drage med navn efter linden og vinger
på sin krop skal bo her på det blodrøde skjold.
Hertugdømmet hvis navn er Slesvig har valgt som sit mærke:
to blå løver der står smukt på en skjoldbund i gult.
Her er i blændende hvidt gengivet en brændende nælde,
på en purpurrød grund, hvilket er Holstens symbol.
Skinnende hvid står svanen så stolt med sin strålende krone
for det stormarnske folk er du det ældgamle tegn.
Ridderen klædt i rustning til hest med sin lanse i hånden
ses som den sejrendes pris nede fra Ditmarskens land.
Oldenburg, korset i hvidt vil for altid belære os alle
om at du tilbeder Gud, han der blev hængt på et kors.
Mærket med bjælker i hver sin farve på skift over skjoldet,
du fremviser os her greven af Delmenhorsts tegn.