Snarlig the thieres harnske pa lawdhæ
och gylte sadelæ pa thieres hestæ;
jech tror the wilde alt ride the bæste.
Fra thet hus och til thet bjerg
<dér udi boede den lille dværg,>
then wee war 7 mylæ langh,
jen lidhen styy och myghet trongh.
Thy stygde pa hestæ rigæ
och myntæ jnghen kwnde weræ thieres lig.
Thy rede igiømen skowe oc grønee lwnde
at jngen man them fyllige kwnnæ.
Thy funde then wey gantze wel
ther Hellebrand haffdæ them wist medh skiel.
156v| Thy waræ how modig i thieres sinnæ,
thy acte them stor æræ ath winne.
Haffde thy west hwad foræ them waræ,
the haffde ey redhet halff sa saræ.
Ther thy sa nær komen waræ
at thy matte see obenbaræ
then rosensgord them war aff sawd,
och then silkitra ther war om lawd,
tha war thet skicket i allæ madhæ
ligæsom Hellebrand them sawdæ.
Och hallæ kosteligh war thet giord
en the haffde hørd aff hans ord.
Medh mange vnderlig tingh
war skycked the roser alt omkring,
medh dyræbar stienne och gieweste guld
war sat medh mange vndher fuld
ath alt thet the i werdhen haffde lieth,
the haffde reth aldrig tølligh sieth,
och vndred the helled storligh
thet noghen herræ kwnne weræ sa righ,
ther tøllig formatte ath lade giøræ,
som the matte ther bodhe see och høræ.
Widerik begiønde tha ath tale
til sin herræ medh myghet qwalæ
och thwiffledh i sit hierte fast
ath thet skulde worde them til brast
om the giorde the roser skadhe,
ath thet skullæ wordhæ them til lidhet badhæ,
och sawdhæ til sin herræ saa:
157r| »Herræ, maa wi see then silkitraa
the gyldene porte henger i?
Jech frycther thet worder os til qwi.
Giøræ wi then dwerigh nogen last,
jech tror thet wordher oss sielff til brast.«
Koning Dyderik swared medh twct och æræ:
»Thu matte sa gierne hiemme weræ
som effter mandom ath ridhe
effter thu bær i hierthet qwidhe.
Jech skal bryde the roser rødhe,
skulde jech ther om bliwe døde,
och huge synder then silkytraa,
laad sa gange hwræ thet maa.«
Och medh thet samme i gordhen rendhe,
roser och liliær worte ther alle skiendhe.
The bwnde thieres hestæ wed liliærodh
och trad the roser vnder fod.
Sa lawdhe the them nedher ath hwilæ.
Til bierighet war jen lidhen mylæ
som konning Lawrin han war jnnæ
och hans dronning medh høwske qwinne.
Medh roser och liliær the strøddæ thieres hestæ
och acther them ther ingen giestæ
som ther skulde giwe pa last heller kieræ,
och mente the haffde wonned stor æræ.
