om sidher tha wortæ widrik ware
jet blank skien i skowen faræ
tha tenktæ han medh seg jene
ath thet war gusz engel hin rene
| och giorde sin herræ ther pa wiss
nw kommer sancte mekel aff paredis
som ær gusz engel hin klaræ
for hanum tørff wi inthet faræ
tha swared diderik aff berne
gusz engel seer jech alt sa gierne
the weste ey anneth æn saa mwn weræ
for hanum fulde then høwskæ æræ
medh mange dyræ stiene
war lawd i gieweste guld hin rene
then ærlig man koning diderik
han saa then skien aff dwerigen gik
tha bad han widrik snarlig theræ
giord nw hesten thet wil alt wæræ
hillebrandz ord wil gaa forsande
dwerigen kommer och wil oss pannæ
om thenne plane hørær hanum til
tha kan han giøred medh fuld got skiel
oss ath giøræ bode last och skade
jech tror han wil thet icki ladhæ
widrik wilde thet jckj høræ
hwad kan then lidelæ dwerig giøræ
om han wilde æn ful ilde
hans dyræ stiene wil jech snart spillæ
koningh dyderik swared effter saa
widrik wer ther wesse appa
jech sier pa hans fagræ sedh
ath han skal fa os anned ath wede
han kommer och drawer oss til had
| jech tror ath her wil worde jet bad
widrik swared ham igien
til hans ord och war ey sien
hwad skiøder jech hans rige foræ
heller hans for gyltæ sporæ
jech tror pa myt gode swerd
ther offte bødher for myn ferdh
dwerigen kam tha them sa næær
ath the matte giørligh see hans ferdh
hwræ hans skickelse mwn weræ
medh allæ tingh som hanum fulde thæræ
tha haffde han jen lidhen hæst
war strød medh guld som han kwnde best
hesten han war sne hwidh
ther han satte myghet til sin lidh
foræ war han skapt som jen foss
och bag som jen dywr man kaller loss
hans biedzel war aff guld hin klaræ
man matte thet see obenbaræ
jen walskæ mylæ i markæn langt
sa wor thet sat medh dyræ stiene blankt
the skwo ther vnder hesten laa
aff rødistæ guld som weræ maa
sadelen war aff filsbien
hwn war och sat medh dyræ stien
giord och stileger aff guld hin skieræ
bøwelen mwn aff thet same wæræ
nw førde then herræ i sin hand
jet glawinde war lawd medh guld bond
| thet war ey vdhen iii alne lang
han giorde them ther medh stor for fong
the som hanum wilde vskiel giøræ
som jech for moder i faa ath høræ
then herræ haffde i sin færd
wed sin side jeth fuld got swerdh
thet war ey vdhen jen spanne langh
bode blad och sa hand fong
skullæ jech och seye forsandh
thet war ey bedræ i try herræ land
hans harnskæ war herdh i dragi blod
ther for giorde han mange modh
for jngen swerd kwnde ther aa biddæ
hans hest kwnne han och fuldwel siddæ
och lod seg i sit hierte saa tyckæ
ath then skulde nyde gode lycke
som hanum skullæ sidde jet stød
om han kwnne hanum rettelig mødh
støtte han hanum jckj aff medh allæ
han wilde sægh aldrig konningh kallæ
then krafft haffde han i sith beltæ
thet han maon kiemper fra hesten eltæ
tolff mandz krafft war i belthet innæ
then herræ kwnne ingen ower winnæ
medhen han thet beltæ hawdhæ
som iech til forne aff sawdhæ
hans hielm war och hord som stiene
hwn war belagd medh guld hin renæ
aldrigh war thet swærd saa good
| vdhen thet war herd i dragy blodh
ther then hielm kwnne skadæ giøræ
i hwad kiempe som thet mwn føræ
ther stod for gylte foglæ pa
bodhe storæ och smaa
lige medh saadan bæræ
som the matte lewindis weræ
hwem hawer nw hørd seye fra
jen herræ ther myeræ rigdom aa
æn thenne dwerig mon medh segh føræ
som jech nw til fornæ rørdæ
idelig red then herræ jenne
thy han frycte for ingen mend
jech wil nw ladhæ thet sa staa
jen anen rey begiøntis tha
then herræ kam tha ridindæ thæræ
til then rosens gord medh æræ
thy hwn hørdhæ hanum medh rætæ
han frycte them reth ey jen wette
och taled til them sa hordeligh
i krodhen esel i seyer thet mægh
hwem som edher gaff thet radh
ath i hawe mæg sa saræ for smodh
och giord mæg tøllig væræ
j skullæ sa gierne hieme weræ
i hawe brøt myn roser rødhæ
thet skal worde eder sielff til møde
jech hawer them hegned mange dage
| ath aldrig nogher man torde thet wowe
hid at ridæ medh then acth
ath sette seg i mod myn makt
føræ æn nw i mon thet giøræ
the skullæ thet ower landhet spøræ
ath jech skal heffned medh myn hand
førræ i komme aff thette landh
i hawe och strødh eder heste her
med myne roser och lilier meer
hwilkedh i skullæ dyrth kiøbæ
i tørff jcki acte i skullæ vndløbe
i skullæ mægh snarlig sette pant
høgræ fod och winstær hand
ther konning dyderik thette hørdhæ
ath han sin talæ sa framførdhæ
twctelig mwn han hanum swaræ
och sawdhæ sa obenbaræ
hør thu thet thu lidlæ mand
est thu herræ ower thette land
thu wend fra os thin wredhe
thik skal aldiels weræ til redhæ
guld och sylff och rige gawe
aff thet giwestæ wi hawe
thet giwer wi thik til skade bodh
om wi hawe thik brøt i modh
tha wil wi giwe thik medh æræ
thu vnder os medh fred ath wæræ
konning dideryk bød sa til medh skiel
forthy han for nam thet wel
| ath the worte jlde aff hanum kiøbe
thy wilde dog ey fra hanum løbe
tha swaredh lawrin then lidelæ mand
thet rigdom thu hawer i thit landh
thet acther jech wedh jen grese straa
mieræ jech myster æn jech faar
jech wilde for gyllæ allæ thit land
och sielff beholde thet beste pand
waræ allæ thin lande borig och slotte
och all then ting thu hawer goth
ther til bode stok och stienne
waræ thet alt guld hin rene
thu kunne mægh jckj giøræ skadhe bodh
for thet thu hawer mægh broth i modh
ther widrik thesse talæ for stod
thet han jckj wilde hawe skade bod
aff guld och sylff hwadh the haffde
ther han ey lenger tawde
herræ redys i then lydlæ dwerigh
ther kommen ær vd aff thet bierigh
wel maa i for hanum wighe
jech wil wæræ hans jaffne lige
ware the oc c fleræ
jech frycther them ey mieræ
en sa mange kattæ
heller och andre saadan wette
dwerigen swarede aff mygel wrede
jech wed wel widrik ath thu est rede
| medh allæ men ath stride
thu mien jech tørff thik jckj bide
storæ ord mon thu fram føræ
som thu pleyer ydeligh ath giøræ
est thu then man thu ladher thik wæræ
och wilt thu føræ thin waben medh æræ
thu skalt mæg fyrst besto
i hwilke lwnde som thet kan gaa
tha sprang widrik werlandsøn
han war jen ridder myghet kiøn
och rask naar han skulde seg wende
ee hwort hans herræ wilde hanum sende
han greb sit glawindhæ i same tidh
och war jckj myghet i howen blydh
pa sin hest han sprang
hans hielm och harnske blank
vdhen stiledher han giordhe thet
thet war lawrin myghet medt
snarlig i the samme stwndhe
the thieris hielm ap bwnde
och rende til hobe i thet samme
widrik kwnne dwerigen jckj ramme
lawrin stak i widriks skiold
han størte aff hesten pa then wold
snarlig lawrin aff hesten tren
och acte ath giøræ hanum myghet mien
han wilde strax hawe thet pant
høgre food och winster hand
| j thet samme han drog sith swerdh
tha kam diderik medh jen ferdh
och giorde thet aff stor nødh
han sith swerd i mellom bødh
thu lidlæ man thu lad thin wredhe
widrik myn swend skal weræ til rede
thik jen borigen ath sette heræ
om thu wilt hanum fonge medh æræ
han ær myn swend och fulde mæg hid
giør thu hanum angest och qwid
thu hwgher aff hanum hand och fod
thet skal worde mæg saræ jmodh
och ær thet mægh jen stor skam
hwar jech faar i landhet fram
widrik satte borigen for seg
edlæ lawrin thu nadher mæg
han bant hanum bode hender och bien
och hende hanum pa linde gren
han swarede konning dyderik strax aff wrede
jech kan wel tro thu est och redhe
mod mægh ath stride
thit liiff til angest och qwide
thik borde ath giøræ mæg annen bod
æn bydhe mæg saa dan howmod
for then skade thu giorde mægh
diderik jech wil seye thik
jech hawer fast hørd aff the berne
| ath the willæ offte stride gierne
sa myghet hawer jech aff eder for nomed
thet ær mægh lefft ath thu est kommed
thu skalt och sette mægh wesse pant
høgre fod och winster hand
tha worte didrik wred i sinnæ
thu lidlæ man wilt thu mæg bindæ
thu skalt førræ see thik thrøswer til bage
och ther om skal thin halsbien knage
førræ æn thu skalt fonge mægh
wer wesse pa jech seyer thik
konningh diderik han wort wred i howe
och ratte at sin sadel bowe
han tog sin glawinde snart i hende
raskelig han sit ørs om wendhe
han satte seg mannelig til sin hest
och acte then lidel dwerig ath gieste
thet war lawrin jnthet i mod
hwad han wilde til hest heller food
och raskelig han pa hesten sprang
the dyræ stiene i hielmen klang
och andræ hans rige fooræ
och saa hans for gylte sporæ
i jen liden stwnd
the thieris hielm pa bwndhe
och skreff jen krendz pa then sand
tha kam mester hillebrand
| medh fleræ aff konning didriks mend
dwerigen haffde hanum snarlig skiend
haffde hillebrand jckj komed ther
som hans rette lycke mwn were
han haffde hanum giord sa mygel wande
ath thet haffde spordis ower allæ landæ
hillebrand ropte och sawde saa
herræ jech seyer eder aa myn traa
ath høræ i jckj myne leræ
i skullæ tabe bode liiff och æræ
jech kan eder jckj bedræ radæ
om thet skal weræ eder vdhen skade
och thet skal eder til æræ gaa
i skullæ hanum til fode bestaa
skulde thet kostæ al werdsens wold
han stinger eder aff medh skafft och skiold
kienne i then dwerig wel medh lige
i skulde ey halfft saa saræ fige
som meg tycker i giøræ
thet ær eder rad i mæg høræ
konning didrik stigde aff hesten neder
hans harnskæ skinde i mod thet weder
thet mwn wel kostelig weræ
som jen konning matte føræ medh æræ
thet war lawrin jckj i mod
thet han wilde stride medh hanum til fod
han tog thet wel til take medh æræ
| i hwilke lwnde som thet skulde weræ
lawrin then kiøne mand
han støtte didrik medh glawinde i hand
thet skiolden neder pa jordhen laa
han haffde och sielff ner størt appa
konning didrik wende seg brat
jech tror ath thu wilt seye mæg set
och sawdhe saa æn mieræ
fonger jech sa dan kindhest fleræ
thet worder mægh til angest och mødhe
jech tror jech skal thik effter stødhe
the waræ bode sted til fode
han slaa til hanum medh swerdz klode
snart ma dwerigen ther for wige
han kwnne hanum jckj rage medh lige
slo jen stien jen hwole vdi
jen rom alne dypt och wij
then lidel dwerig ther ath loo
ath han kunne hanum skuffe saa
dydrik slo effter dwerigen i gien
och hytte ret aa the dyræ stien
som owerste pa hielmen sad
jech winther han loo ther inthet adh
saa ath hielmen reffned och hoffdet skalff
han fek til jorden saa vnt jet faldh
och laa ther lengy i dwalæ
saa ath han kunde reth inthet tale
| och acte seg aldrig ap ath staa
konning didrik stod och tenkte ther aa
jech winter ath han ær nw død
han giør meg aldrig meræ nød
i thet same tha sprang han ap
han war ey vden jen liden krop
han wilde tha ey lenger bidhe
snarlig tog han til sin side
och satte sin dwerige hat appa
ath didrik hanum jckj saa
i thet samme han til hanum lawde
medh thet lidhet swerd han haffdæ
tha fek konning didrik obenbaræ
mieræ æn xxx dybe saaræ
tha ropte didrik berne
then dwerigslo jech alt gierne
han ær nw for myn øwen for swnden
aldrig fongher jech thet for wondet
widrig taled i linden tha
til sin herræ och sawde sa
jech sa aldrig i myne dage
jeth lidhet barn ther thet torde wowe
ath stride medh slig jen helled rig
och wilde hanum inthet wige
konning didryk swared snart i gien
til hans ord och war ey sien
thu kaller hanum jet barn ath weræ
han hawer thik fonghen medh mygel æræ
| och hawer thik bwnden bode hender och food
och henger i lindhen thik saræ i mod
jech tror thu kant thik jckj røræ
føræ han wil nade medh thik giøræ
koning dydrik war i hierthet vmyld
hans ande war hiede som brenynde yld
som han war won obenbaræ
allæ tid nar then herræ worte saræ
hillebrand ropte aff sorig fuld sinnæ
herræ jech kan thet aldrig for winnæ
herræ wordher i aff dwerigen slawen heræ
jech kan thet aldrig fullelig kieræ
lader eder ey tiden for lange
om i skullæ noger howswal fonge
jech wed i hanum ey see heller høræ
i kunne hanum for thy inthet giøræ
skulle j medh then dwerig til ord
som gresed røress vd medh then jord
ther skulle i effter faræ
tager eder dog sielff til waræ
thet han ey giøræ eder miere skade
i tørff ey wente eder aff hanum bade
kwne i herræ then lycke faa
at i kunne dwerigen finne appa
ladher eder jckj for tryde
fuld snarlig i hans belte bryde
ther medh winne i then lidlæ mand
som eder hawer kommed then sorig aa hand
| konningh didrik tog segh wel til waræ
for han bar for dwerigen faræ
bodhe i sidhe och saa i laar
tha war then herræ illæ saar
han lette ther som gresed randh
och fand om sider then lidlæ mand
ther hanum haffde giordhe then qwide
wed mend nw skalt thu didrik bidhe
han greb hanum wed hals och gube
och mwn hanwm til jorden stwbe
han skaget hanum bodhe lewer oc longe
ath hanum skalff bode tand och twnge
snarlig mon han belthet bryde
hillebrand lod seg jckj for tryde
och sawde saa then same stwnd
e hwo mægh wilde giwe M pund
han skullæ thet belte jckj faa
førræ skulde jech hanum medh jen kamp bestaa
haffde hillebrand jckj komed ther
nepelig haffde didrik fonghet then ære
thet han haffde dwerigen ower wonned
widrik och han haffde annet befwndhet
førræ the haffde kommed aff hans land
the haffde alt sat hanum wesse pant
han haffde them hughet aff hand och food
for the haffde hanum brot i mood
thet haffde wered them jen stor v æræ
| the matte saa gierne hawe hiemme wæræd
didrik som war howmod
han trad dwerigen vnder sin fod
och wilde hanum strax slaa i hiel
som han matte giøræ wel medh skiel
thu hawer mægh giord sorig och qwid
ther for skalt thu jckj myeræ stridh
j thette werdhen medh nogen giest
anten til food heller hest
thu skalt och ey skatte noghen mand
och ey huge aff them food heller hand
wil jech ey nw lenger bide
thine tarme wil jech aff thik slide
tha ropte then lidelæ lawrin
dydrik jech ær nw fonge thin
for thin æræ thu nader mæg
guld och sylff jech giwer thik
om thu wilde nw giwe mægh liiff
jech er nw armer æn jen wiff
dydrik swared aff mygel harm
jech wil mæg jckj ower thik for barm
for thy thu est thet ickj werdh
jech skal thik hugge medh myt swerd
ath thu skalt aldrig mieræ
fonge kiemper flere
ther war jen annen kiempe i blant
her thieloff fandsteeræ sa hiede han
| dwerigen ropte hanum til
thin hielp jech gierne hawe wil
saa sawde then lidele lawrin
jech hawer i bierighet syster thin
i goor tog jech henne vden sorig
nedhen for thin faders borig
kant thu nw vndsette mæg
sannelig jech wil seye thik
thu skalt hinnæ i frælsæ faa
och halfft thet rigdom ther jech aa
ther her tiello thette hørde
tha maa i høræ hwad han giorde
kieræ konning dydrik herræ myn
giwer mæg dwerig lawrin
wi wil giwæ edher rige gawe
hwad som i wil sielff hawæ
koning didrik swared aff wrede
thu mentæ at jec skal strax weræ til rede
och giwæ thik then mand
ther mæg hawer førd slig sorig pa hand
førræ skal jech hanum hoge saa smaa
jet styky skal jckj jet annet naa
her tello worte wred begynte at riste
och redys han skulde sin syster mystæ
herræ jech wil thet jckj for drawe
then lidel dwerig wil jech hawe
heller jech wower for hanum myt liiff
| snarlig the helled begynte jen kyff
och hoger hwer andræ angestelige
then jene wilde ey for annen wige
hillebrand kam tha medh jen ferd
och stak i mellom sit gode swerd
i mowe eder skamme bode til lige
ath i willæ saa hin annen swige
och ey for stor eder bode
ath giøræ hwer annen tøllig skade
wil i lyde myt rad pa nyy
jech wil thet halffwe bedræ fly
j skullæ bode wenne weræ
dwerigen skal giwe seg fongen medh æræ
och giwæ eder herræ orlig skat
her thelloffs syster aff bierighet lat
och widrik skal løses aff fengzel heræ
thet tøcker mæg hælwe bedre weræ
end i hwgge hwer annen sa skammelige
then jenne wil ey for annen wige
the worte tha sa til radæ
didrik och her thelloff bodhe
at the wilde lyde hillebrandh
han war jen myghet ærlig mand
bode i rad och sa i snillæ
the hanum ey for tørne willæ
han war jen mand bode wiss oc klog
| ther til war han fornwmstig nog
haffde han jckj til dydrik kommed
han haffde aff dwerigen annet for nommeth
