Jeg er rigtignok stolt over at have en Broder, der til Overflod har Ting liggende af saa stor Interesse, at der er Tale om, at andre nok kunde have Lyst til at snuppe dem fra ham. Det er naturligvis ikke saa morsomt for ham selv; men hans Broder kan ikke lade være at tænke paa, at der har været en ikke ganske ubekendt men nok efterlignelsesværdig Forgænger i Faget, der engang i en lignende Situation maatte indtage smaa Bittersnapse hos en Conditter.

I øvrigt synes det mig, at det omhandlede “rencontre” nok kan være ærgerligt, men ikke behøver at medføre stor Forandring i en vis Mathematikers Planer for den nærmeste Fremtid. Jeg er meget skamfuld over det Grissebrev, som jeg sendte forleden, at Du har maattet vente saa længe paa Fortsættelsen, er imidlertid ikke min Skyld men Prof. Christiansens; sidstnævnte har nemlig til sin øvrige Vanskeligheder føjet den, at man ikke engang i Ordets bogstavelige Forstand kan faa fat i ham. Da jeg saaledes kom op til ham i Forgaars Aftes, var han rejst bort, og da jeg søgte ham i Morges, var han endnu ikke kommen; det lykkedes mig imidlertid at træffe ham ved 4 Tiden, lige efter at han var kommen hjem, og lige før han skulde ud igen til Middagsselskab; det var ogsaa paa høje Tid, da jeg allerede rejser fra Byen i Aften sammen med Edgar. Jeg fik naturligvis ikke meget, eller rettere sagt slet intet, ud af Christiansen, men han var overordentlig venlig og jeg tænker ikke at han vil gøre Vanskeligheder. Hvad selve Afhandlingen angaar fik Du kun saa kort Besked sidst, det er heller ikke saa let at forklare i et Brev, men jeg glæder mig forfærdeligt til Du kommer hjem igen og vi kan snakke (blandt andet) derom, jeg tror nok, at jeg har faaet lidt ud deraf, og jeg tænker at skrive lidt derom engang i Efteraaret. Jeg var i Fredagsaftes i Tivoli med Møllgaard og Weber, vi havde det rigtigt rart, jeg trakterede med Hummer og Rinskvin hos Nimb og bagefter kørte vi i alle de Gynger, Fuglebure, Ballongynger, Rutschebaner o.s.v., som vi kunde finde, lige indtil vi ikke kunde taale mere. Jeg tænkte meget paa en ikke helt forskellig Tur i Fjor sammen med Ole og en vis Mathematiker, der var saa flink til med Bolde at faa Dukkerne til at snurre.

Jeg var i Gaar oppe at hilse paa Hr. Krarup, for at sige at hverken Du eller jeg kunde komme til den Højtidelighed, der skal finde Sted paa Grund af Skolens Ophør. Han var meget rar; men noget trist, og jeg kunde mærke, at han var noget skuffet over, at han mod Aftale ikke var bleven Bestyrer for de sammensmeltede Skoler (Du kan maaske huske, at det blev Konferensraad Hansens Søn). Jeg har idag sendt mine Afhandlinger af Sted til Udlandet, jeg fik nemlig under Examen kun Tid til at sende den til Folk her i Landet, dersom Du tilfældigt skulde kende nogen, som det kunde more at faa den, kan Du skrive det til mig, da jeg paa Grund af “Selskabets” Flothed har over 20 tilbage.

Da jeg ikke har mere at fortælle, vil jeg lige som sidst slutte med at bede om et lille Brev, indtil da