Astrologisk vurdering af virkningerne af denne nyfødte stjerne.
Ganske vist går det langt ud over astrologiens mål at fastslå nogen form for kendsgerninger vedrørende virkningerne af denne stjerne, og det er sandsynligt, at Gud hermed vil åbenbare noget meget større for verden, end noget menneske kan vide på forhånd med hjælp fra nogen form for naturvidenskab. Alligevel vil jeg tilføje nogle kortfattede formodninger, som jeg har uddraget af astrologiske kilder fordi det med hjælp fra dette fag er muligt at vide ikke så lidt på forhånd, og fordi jeg i det korte tidsrum er blevet klar over en del. Jeg vil ikke på nogen måde sætte teologernes eller nogen som helst andres opfattelse ud af kraft og vil ikke sælge mine formodninger, som var de en prætors edikter eller sikre spådomme. Det er dog højst sandsynligt, at lige så vel som D3r|miraklet med denne stjerne er det største og mest sjældne af alt, hvad der er sket siden verdens begyndelse, så må denne stjerne også have de største og mest sjældne virkninger. Derfor mener jeg, at den må have en større åbenbaring i sig end nogen planetkongres, selv dem man kalder de største. Det gælder også formørkelser af et hvilket som helst himmellegeme og enhver anden form for stjernekongres eller konfiguration på himlen. Alle disse har ganske vist stor magt over denne nedre verden, som de sande videnskabsmænd konstaterer dagligt, men da de optræder hyppigere og i naturlig orden kan de umuligt have lige så stor betydning som denne nyfødte stjerne der nu for nylig er opstået uden for naturens orden, og som langt overgår alle andre fiksstjerner med sin størrelse og lysstyrke. Det er imidlertid overordentlig vanskeligt på grundlag af astrologien at undersøge, hvad og af hvilken art denne stjernes fremtidige virkninger vil være. Dette fag grunder nemlig sine slutninger på en mangfoldig og kun sjældent vildledende erfaring, og kun én gang tidligere, på Hipparchos’ tid, læser vi, at der er opstået en ny stjerne på himlen. Det er derfor usikkert og nærmest umuligt at bedømme denne sag ud fra erfaring. Jeg regner dog følgende for sandsynligt: På Hipparchos’ tid (han havde sit virke omkring år 3.840 efter verdens skabelse, I.31|ca. 125 f.Kr., som det fremgår af hans observationer og af Ptolemaios’ citater) skete der kort efter denne stjernes tilsynekomst (som den førnævnte Hipparchos observerede) mirakuløse forandringer D3v|både blandt Guds folk og i hele den beboede verden, og på samme måde vil der utvivlsomt i disse tider indtræffe skæbnesvangre perioder.
For blandt Guds folk begyndte den sande lærdoms lys så småt at blegne og at blive ringeagtet og nedtrampet af de utaknemmelige jøder. Der opstod på det tidspunkt tre sekter: farisæernes, essæernes og sadukæernes. Ypperstepræsterne lå i indbyrdes stridigheder om altrene og om at opnå embedet som ypperstepræst (og det var ikke blot med bestikkelse og politiske fif men også med blodsudgydelse og mord), sådan som det fremgår af historien om den Johannes, der af den grund blev dræbt af sin egen bror i selve templet. Kort tid efter mistede Johannes Hyrkan (den sidste af Davids stamme og hus) sit scepter. Der fulgte nu overalt frygtelige myrderier og afskyelige nedslagtninger både blandt borgerne og i felten, indtil Føreren fra Bethlehem i Juda rige besøgte sin lille flok, der på det tidspunkt var klumpet sammen i byen, og dukkede op fra det høje som den Jakobs stjerne, Bileam havde spået om, og strålede som det sande frelseslys for alverden. Med stjernen som fører fandt magerne dette lys, og senere efter nogen tid så både jøder og hedninge den glimte.
Omtrent på denne tid begyndte der i alle stater at ske store forandringer. Grækernes eneherredømme begyndte at vakle i mange krige, både indre og ydre, og Romerriget voksede støt dag for dag, indtil imperiets grænser i Rom blev lig med verdens grænser. På samme måde vil efter min mening også den stjerne, som er opstået i vor tid varsle en stor statsomvæltning og en anden stilling for kejser- og kongeriger D4r|i de kommende år, særligt fordi denne stjerne indfandt sig ved en næsten fuldendt periode af alle trigoner i hele Dyrekredsen. For ti år fra nu vil kongressen af de øvre planeter, den ubetinget største, gøre en ende på vandtrigonen i den yderste ende af Fisken og samtidig slutte alle de andres omløb (som afvikles på godt 800 år), og den vil fra Vædderen indlede en ny begyndelse på trigoner, i ildtrigonen. Derfor vil denne nye stjerne i høj grad virke sammen med den nye begyndelse på den kommende trigon, særlig fordi stjernens position i forhold til verdenspolerne falder i begyndelsen af Vædderen, hvor den nye trigonbegyndelse som sagt skal fejres.
Hvor store forandringer i kejser- og kongeriger, ja i alle stater i hele verden den forudvarsler, kan den erfarne i denne kunst let se. Eftersom denne stjerne optræder netop dér i nærheden af verdens poler, ved begyndelsen af Vædderen, jævndøgnspunktet og hele Dyrekredsens nye begyndelse nær ved den såkaldte jævndøgnskolur, synes det ud fra denne positions iboende kraft og særlige natur klart, at den efter forskellige alvorlige omvæltninger og forskellige forandringer af alt i hele verden må varsle om en eller anden ny og fra de tidligere helt forskellig I.32|status for kongerigerne og en anden styreform for religionen og lovene.
Det følgende vedrører stjernens natur. Eftersom den fra begyndelsen efterlignede Jupiters venlige lys, D4v|synes den derfor også ved begyndelsen af sine virkninger at forudsige alt godt og lykkeligt, og den lover rigelige mængder af de afgrøder, som vokser på marken til gavn for menneskene, endvidere sundhed for alt levende, en behagelig luft, fred og fordragelighed. Men eftersom den i den midterste fase svækkedes til Mars’ rødlige glød, vil den efter denne glædelige og lovende begyndelse senere i særlig grad påvirke verden med umådelige ulykker og katastrofer svarende til Mars’ giftige stjerne, dvs. krig, oprør, tilfangetagelse af og drab på statsledere, plyndring af lande og byer, voldsherredømmer, grusomhed, uret, brand, mord, plyndring, røverier og tilsvarende ulykker. I luften vil der optræde tørhed og brændende hede, ildmeteorer og derfor pestagtige sygdomme, foruden giftspyende slanger og andet af den slags. Til sidst varsler den – ud fra Saturns natur og dens lysende bleghed – hårde tider, sorg, død, fængsel og alle mulige ulykkelige og sørgelige ting.
Man kan dog ikke vide på hvilket tidspunkt stjernen først viste sig, og det kan heller ikke på astrologisk vis afgøres ud fra himmellegemernes daværende stilling. Vi vil derfor forsøge en tilnærmelse ud fra himmellegemernes stilling ved nymåne umiddelbart forud for stjernens tilsynekomst. Det sker med Ptolemaioskommentatoren Halus som forbillede: Han gjorde det ofte ved en komet, hvis begyndelse man ikke kunne kende.
Der følger nu en tegning af himlen og stjernerne, som den var ved nymåne den 5. november. For omkring det tidspunkt E1r|(eller ikke længe før eller efter) mener jeg, at stjernen viste sig for første gang. Vi så den nemlig, som jeg har forklaret i begyndelsen, første gang den 11. november. Jeg skal ikke kunne sige om den har skinnet nogle dage før, fordi det havde været E1v|overskyet på vore kanter, hvilket forhindrede observation af stjernerne. Men jeg tror ikke, at den kan have vist sig mere end to eller højst tre dage før.
Jeg antager Mars som hersker i denne himmelkonfiguration. Mars har nemlig begge lyskilderne i sit carpentum og sin ophøjelse i det følgende hjørne, og derudover har den ascendanten og medium coeli i sin trigon. Sammen med Saturn, som den modtager i sit domicil i et sekstilt aspekt, står den ikke langt fra descendanten, som følger lige efter lyskildernes konjunktion. Selve stjernen når meridianen og medium coeli sammen med begyndelsen af Vædderen, dens hus og carpentum. Derfor er der med så mange samstemmende årsager ingen tvivl om, at Mars har den altdominerende indflydelse i denne himmelfigur. Hertil kommer, at alle de øvrige planeter findes i dens huse, dvs. Skorpionen og Vædderen, lige med undtagelse af Venus, som i Vægten slutter sig til den i kvadratur. Den selv står i sin egen ophøjelse, Stenbukken.
I.33|Da altså Mars er meget stærk i den nymånes herredømme, og går ned sammen med stjernen Arcturus (som ud fra sin egen natur er meget kraftfuld) i den samme positionscirkel ikke langt fra den af Månens knuder, som man kalder Dragens Hale, forstærker det i højeste grad, hvad vi ovenfor har anført, nemlig at denne stjerne ud fra sin natur, som er beslægtet med Mars, varsler oprør, krige, fjendtlige bagholdsangreb, ødelæggelse og plyndringer af stater og byer, E2r|en usund, tør luftblanding, gift- og pestsygdomme og andre tilsvarende ulykker, som Mars’ voldsomme stjerne plejer at bringe menneskene. Men fordi den dominerende Mars’ position falder i det sjette hus, synes det i særdeleshed, som om det varsler nye og ukendte former for sygdom og grasserende sygdomstilfælde overalt.
Hvad angår selve stjernens position, er der grund til overvejelse fordi den på tidspunktet for denne nymåne omtrent nåede toppen, I.34|hvorfor den med en placering i Himlens Midte og det tiende hus har særlig betydning for kejser-, konge- og fyrsteriger samt deres ledere, konger, hertuger og fyrster og andre i den øverste statsadministration. Den har dog særlig indflydelse på dem, der havde Tyrens tegn, hvori stjernen er, eller Vædderen, hvori den kulminerer, som horoskop eller Himlens Midte eller lyskildernes sted, da de blev født.
De egne, hvor denne stjernes virkninger særligt vil hærge, er dem, som ligger nordligt i retning af nordpolen. Dem passerer stjernen nemlig gennem zenit, når den står i meridianen over polen, dvs. steder hvor polhøjden er præcis 62 grader. Disse er: hele det midterste Rusland, Livland, Finland, Sverige og den sydlige del af Norge. Det er dog højst sandsynligt, at dens virkning også vil strække sig til de omkringliggende egne. De folkeslag, som bor under jordtrigonen, vil heller ikke gå ram forbi. E2v|Fordi stjernens længde er i Tyren, og Mars’ sted (den foregående nymånes hersker) går ind i Stenbukken, og begge disse tegn hører til jordtrigonen.
For at sige det med få ord: Fordi denne stjernes sted i forhold til verdens poler falder i Vædderen, vil dens virkning strække sig over næsten hele Europa. I særdeleshed vil ulykkerne, som stjernen forudsiger, ramme de mennesker, der i deres fødselskonstitution havde sammenfald i ascendant eller lyskilderne med denne stjernes sted eller med dens hersker Mars’.
Tidspunktet for disse virkninger begrænses dog ikke til nogle få år, men kan strække sig over mange følgende, fordi denne stjerne er et meget sjældent og stort under, helt uden for naturens orden. De omtalte ting vil nå deres største indflydelse, når de går i forbindelse med virkningerne af den største konjunktion af de øvre planeter, der som nævnt efter ti år vil indlede en ny begyndelse på trigonerne.
Dette var, hvad jeg kortfattet og overordnet ville gøre opmærksom på vedrørende denne nye stjernes virkninger. Jeg er ganske vist helt klar over, at der kan siges noget lidt mere detaljeret ud fra almindeligt kendt astrologi. Jeg har dog besluttet på dette sted kun at sige det vigtigste og mest overordnede. Det er nemlig ikke en klog og god astrologs opgave at sige noget med bestemthed i detaljer, og jeg tror heller ikke, at det kan gøres med tilstrækkelig sikkerhed. Jeg tror, der er sagt nok til dem, der forstår astrologiens hemmeligheder. E3r|De andre skriver vi nemlig ikke for, som jeg redegjorde for i begyndelsen. Jeg vil indtil videre tie om de ting, som kan fremføres af den anden astrologis mere sande og hemmelige kilder. Disse er nemlig kun kendt af yderst få og lægges måske for had af mange på grund af deres uvidenhed. Selv er den sådan indrettet, at det er forbudt at fremstille dens hemmeligheder offentligt.
E3v|ASTROLOGICUM IUDICIUM DE EFFECTIBUS HUIUS NUPER NATÆ STELLÆ
ETSI de effectibus huius stellæ aliquid certj constituere longe superet Astrologiæ metas, et verisimile sit, Deum, maius quippiam per hanc, mundo ostendere, quam beneficio vllius scientiæ Physicæ a quouis mortalium præsciri possit: tamen breues coniecturas ab Astrologiæ fontibus petitas subiungam, quatenus nonnulla huius artis beneficio præsciri possibile est, et mihi cognita pro temporis breui occasione in mentem veniunt: nihil hac in parte derogantes Theologorum, vel aliorum quorumuis sententiæ, nec nostras coniecturas pro Edictis prætoriis aut oraculis vendentes. Verisimile est autem, quemadmodum D3r|huius stellæ miraculum, præ omnibus, quæ a mundj exordio facta sunt, est rarissimum et maximum: sic etiam rarissimos et maximos habituram hanc stellam effectus. Quapropter illam plus ostenti habere iudico, quam vlli superiorum Planetarum congressus, etiam illi, quos vocant maximos: aut vllæ luminarium quantæcumque eclipses: vel vllæ aliæ, quouis modo stellarum in cœlo congressus aut configurationes. Hæc enim omnia, etsi magnas in hunc inferiorem mundum habeant potestates, vt indies veri experiuntur Artifices: tamen, quia crebrius fiunt, et naturali ordine, non tantas habere possibile est significationes, quantas hæc recens nata stella, quæ præter omnem Naturæ ordinem, nunc primum in cœlo extitit, omnesque reliquas fixas, sua magnitudine et luminis fulgore plurimum exuperat. Qui vero et quales futuri fint huius stellæ effectus, admodum difficile est ex Astrologiæ fundamentis indagare. Hæc enim Ars, ex multiplici, et raro fallenti experientia, suas constituit Conclusiones, nec nisi semel, tempore Hipparchi factum esse legimus, quod noua in cœlo prodierit stella. Vnde ab experientia, iudicium hac in re petere, ambiguum peneque impossibile est. Verisimile tamen esse iudico, quod veluti circa Hipparchi tempora, qui floruit iuxta annum mundi 3840, ante Christum I.31|annis fere 125 (quemadmodum ex obseruationibus ab eo factis, et a Ptolomeo citatis colligitur) paulatim post eius stellæ apparitionem, quam obseruauit dictus Hipparchus, mirabiles D3v|contigerunt, tum in populo Dej, tum in vniuerso orbe habitabilj mutationes: ita hisce similiter temporibus, fatales ingruere periodos, non est dubium.
In populo enim Dej, cœpit lux veræ doctrinæ paulatim deficere, et ab ingratis Iudæis negligi atque conculcarj. Exortæ sunt tum, Sectæ illæ tres, Pharisæorum, Essæorum et Saducæorum. Concertabant inter se summj Pontifices, non largitionibus ac ambitione tantum, sed et sanguine atque cæde, pro aris et summo Pontificatu obtinendo, vt ex historia istius Iohannis apparet, qui a fratre, hac de caussa, in ipso templo occisus est. Paulo post, sceptrum etiam amisit Ianna Hyrcanus, vltimus ex tribu et domo Dauid: et secutæ sunt passim horrendæ clades et funestæ lanienæ, ciuiles et externæ, vsque dum gregem suum pusillum, tum temporis in oppido angustum redactum, Dux de Bethlehem ciuitate Iuda inuisit, et oriens ex alto Stella Iacob, de qua Bileam vaticinatus erat, Lux vera toti orbi salutaris, illuxit: quam duce stella, Magi inuenerunt, et sublato postea interstitio, Iudæi pariter atque Gentes micantem conspexerunt.
Circa hæc etiam tempora, in Rebuspub. passim magni cœpere motus. Græcorum Monarchia, crebris bellis, tam externis quam ciuilibus labefactarj, et imperium Romanis indies magis magisque acrescere cœpit, donec imperij fines Orbis in Vrbe forent: sic etiam hanc stellam, quæ nostra ætate prodijt, maximam Reipublicæ mutationem, aliumque imperiorum et regnorum statum sequenD4r|tibus aliquot annis præsignificare iudico: præsertim quia hæc stella incidit in completam ferme periodum omnium Trigonorum totius zodiaci. Nam post annos abhinc decem, congressus superiorum planetarum, præ cæteris maximus, in extremitate Piscium, finem imponet Trigono aqueo, vnaque omnium aliorum circuitum (qui vix octingentis annis absoluitur) claudit, et nouum Trigonorum principium, ab Ariete, in ignea Triplicitate incipiet. Quapropter hæc recens nata stella, cum sequenti Trigonorum nouo exordio plurimum conspirabit, idque eam præsertim ob causam, quia locus stellæ respectu polorum mundi, in initium Arietis incidit, quo etiam in loco nouum Trigonorum exordium (vt dixi) celebrabitur. Quantæ igitur hinc portendantur Imperiorum et Monarchiarum, omniumque statuum per vniuersum orbem, immutationes, huius artis periti facile intelligunt. Quod vero hæc stella, quo ad polos mundi in principium Arietis, locum æquinoctialem, totiusque zodiaci nouum exordium, prope circulum, quem colurum æquinoctiorum vocant, incidat, post varios et graues tumultus variasque omnium rerum in mundo immutationes, nouum quendam et diuersum a prioribus MonI.32|archiarum statum, tum etiam Relligionis et Legum aliam administrationem portendere, ex loci ipsius insita vi et peculiari natura videtur.
Quantum vero ad ipsius stellæ naturam attinet, quoniam ab initio, Iouis amicum lumen æmulabatur, D4v|idcirco in initio etiam suorum effectuum, læta et prospera omnia spondere videtur, rerumque e terra crescentium et vsibus humanis aptarum, vberem promittit copiam: tum etiam animantium salubritatem, et aëris lætam amænitatem, pacemque et concordiam. At quoniam, in medio, in rutilantem Martis feruorem degenerauit, post hæc læta et auspicata initia, subsecuturas minatur ingentes clades et calamitates, quales Martis virulentum sidus, mundo peculiariter influit, vt sunt bella, seditiones, captiuitates et mortes principum, regnorum et vrbium depopulationes, tyrannides, violentiæ, iniuriæ, incendia, homicidia, rapinæ, latrocinia, et his affines calamitates. In aëre vero siccitates, flagrantes æstus, metheora ignita, atque hinc morbi pestiferi, et anhelantj veneno serpentes, atque his similia. In fine vero, ex Saturnia natura, et lucida albedine, portendit angustias, mærores, mortes, carceres, omniaque inauspicata et funesta.
Quia vero momentum, quo hæc stella primum apparuit, sciri non potest, nec ex siderum positu, qui tunc erat, more Astrologorum, iudicium fieri: tentabimus proximum quiddam, ex positu siderum, qui tempore Nouilunij proxime antecedentis stellæ apparitionem extitit: idque exemplo Halj commentatoris Ptolomej, qui idem in Cometa, cuius initium scirj non potuit, factitauit. Sequitur igitur figura cœlj et siderum qualis fuit in Nouilunio diei 5 Nouembris. Nam circa id tempus, E1r|vel non longe ante aut post, stellam primum apparuisse existimo. Nobis enim, vt ab initio testatus sum, primum die 11 Nouembris conspecta est: an vero aliquot prius diebus fulserit, quoniam in nostra Regione dies E1v|illj nubibus obductj, Siderum aspectum prohibebant, apud me incertum est: non tamen vltra biduum vel triduum ad summum prius extitisse opinor.
Dominatorem in hac cœli configuratione constituo Martem. Is enim in loco luminarium Carpentum, in angulo sequente Exaltationem, in Horoscopo insuper et cœli medio cardine Triplicitatem obtinet, et cum ♄ in receptione domicilij, per ⚹ quoque aspectum existens, non longe ab angulo occidentis, qui proxime luminarium coniunctionem sequitur, remouetur: et ipsa stella, cum initio Arietis, eius domicilio et Carpento, Meridianum cœlique culmen attingit. Vnde tot concurrentibus causis, non dubium est, Martem in hac cœlj figura prærogatiuas partes obtinere. Adde quod omnes reliqui Planetæ in ipsius domibus ♈︎ videlicet et ♏︎ reperiantur, excepta sola Venere, quæ in Libra, ipsi, quadrata radiatione associatur: ipse vero Capricornum propriam Exaltationem possidet.
I.33|Cum igitur Mars, admodum potens in Dominio Nouilunij hanc stellam præcedentis, et cum Arcturo stella, de propria natura, admodum impetuosa, in eodem circulo Positionis occidat, non longe a Lunæ nodo, quem caudam Draconis vocant, remotus: plurimum ea significata intendit, quæ supra, ipsam stellam, ex propria natura, quam Mauorti habet affinem, portendere diximus: vtpote tumultus, prælia, hostiles hominum insidias, imperiorum et ciuitatum deuastationes ac depopuE2r|lationes, aërisque intemperiem siccam, et morbos venenatos ac pestiferos, cœteraque his similia mala, quæ Martis feruens stella mortalibus inferre solet. Quia vero Martis dominantis locus, incidit in sextam domum, peculiariter videtur, noua et inusitata morborum genera, et per vniuersas regiones grassantes ægritudines, portendere.
Quantum vero ad ipsius stellæ positum attinet, consideratione dignum est: quod hæc, tempore huius Nouilunij, in ipsum fere verticem I.34|incidit, vnde in medio cœlj et decima domo constituta, peculiarem super imperia, regna, et principatus, horumque administratores, Reges, Duces et Principes, aliosque in sublimi Reipublicæ administratione positos, habet significationem. Cum illis autem præcipue consensum obtinet, quibus ♉︎ signum in quo stella est, vel Aries cum quo culminat, horoscopum mediumue cœlj, aut loca luminarium cum nascerentur, obtinebat.
Regiones vero in quibus huius stellæ effectus maxime sæuient, erunt eæ, quæ ad Boream versus polum arcticum remotæ sunt. Illis enim hæc stella per zenit capitis transit, cum in Meridiano supra polum existit, idque præcise in locis altitudinj polj 62 Graduum subiectis, vt sunt, medium totius Moscouiæ, Liuonia, Finlandia, Suecia, et meridionalis Noruegiæ pars. Verisimile tamen est, effectus, etiam ad circumiacentes regiones se extensuros. Nec immunes erunt hi populi, qui triangulo E2v|terreo subiacent: eo quod longitudo stellæ est in ♉︎ et ♂ dominj Nouilunij præcedentis locus in ♑︎ incidat, quæ ambo signa, de Triangulo terreo sunt. Sed vt vno verbo rem totam dicam: quia huius stellæ locus, respectu polorum mundi, in Arietem cadit, super totam fere Europam significationes extendentur. Peculiariter vero illj homines, ab his communibus calamitatibus, quas stella portendit, corripientur, qui cum nascerentur, in Genethliaca constitutione, horoscopi vel luminarium cum loco huius stellæ, aut eius Dominj Martis, habuere consensum.
Tempus autem effectuum, non in paucos aliquot annos terminabitur: sed in sequentes plurimos producetur, eo quod rarissimum, maximum, et præter omnem Naturæ ordinem, huius stellæ existat miraculum. Tunc vero maxime intendentur significata, quando cum effectibus coniunctionis maximæ superiorum Planetarum, quam dixi post decennium nouum Trigonorum exordium inchoaturam, coniungentur.
Atque hæc, de nouæ illius stellæ effectibus, breuiter et generaliter annotare libuit. Licet autem non ignorem, ex hac ipsa, quamuis vulgari Astrologia, quædam paulo specialius prædici posse: tamen hoc loco tantum præcipua et maxime generalia dicenda iudicaui. In specie enim aliquid certi prædicere velle, nec sapientis nec boni est Astrologi, neque id satis tuto fieri posse arbitror. Intelligentibus huius Astrologiæ secreta, satis E3r|dictum arbitror. Cœteris enim hæc non scribimus, quemadmodum ab initio testatus sum. Tacebo interim ea, quæ e verioribus et secretioribus quibusdam alterius Astrologiæ fontibus, afferri possent. Illa enim paucissimis cognita, et multis forte ob inscitiam odiosa censeretur: imo per se talis ea est, vt nefas sit, eius Mysteria prostituere.
E3v|