DD nr. 08590810001

[859. o. 10. august]. 74

Lupus, (abbed i Ferrières), udtrykker over for Odo, (abbed i Corbie), sin dybe hengivenhed for ham, hvem han regner for sin bedste ven. Derfor fylder det Lupus med den største bekymring, at 'rygtet fortæller, at nogle af eders munke er blevet alvorligt såret i et sammenstød med barbarerne, heriblandt vor elskede G., som er gennemboret af ulivssår og, som det synes i øjeblikket, næppe vil slippe fra det med livet.' Odo bør afholde sig fra våbenløs og uforsigtigt at blande sig i kamptummelen; det skal han overlade til våbenføre mænd, som har valgt krigshåndværket, og selv nøjes med at lede begivenhederne med gode råd.

Tryk: Duchesne, Hist. Franc. SS. II 781 nr. 111; Baluze, Lupi opera 163 nr. 111, herefter Bouquet VII 511 (853) og Migne CXIX 585 nr. 111; Desdevises de Dezert 176 nr. 98 (852); MGH. Epistolae VI 95 nr. 111 (857-59), herefter E. Lesne, La propriété ecclés. en France 11:2, 467 note 2 (i udtog); Levillain II 134 nr. 106; Corbie, Abbaye Royale 188 note 3 (i udtog). — Regest: Bréquigny I 238 (853). — For brevets datering se Levillain, anf. værk II (1935) 136 note 1. Tidligere havde Levillain LXIII (1902) 327-30 og LXIV (1903) 279 dateret det til juli—august 858; Vogel 164 note 3 og Lot (1908) 18 note 3 følger denne ældre datering. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 74; DRB. I:1 nr. 74 (i oversættelse).

Lupus, (abbed i Ferrières), udtrykker over for Odo, (abbed i Corbie), sin dybe hengivenhed for ham, hvem han regner for sin bedste ven. Derfor fylder det Lupus med den største bekymring, at 'fama vulgaverit in procinctu contra barbaros quosdam vestrorum graviter sauciatos, in quibus admodum dilectum nobis G. loetabilibus confessum vulneribus vix evasurum.' Odo bør afholde sig fra våbenløs og uforsigtigt at blande sig i kamptumlen; det skal han overlade til våbenføre mænd, som har valgt krigerhåndværket, og selv nøjes med at lede begivenhederne med gode råd.

Lupus, (abbed i Ferrières), udtrykker over for Odo, (abbed i Corbie), sin dybe hengivenhed for ham, hvem han regner for sin bedste ven. Derfor fylder det Lupus med den største bekymring, at 'rygtet fortæller, at nogle af eders munke er blevet alvorligt såret i et sammenstød med barbarerne, heriblandt vor elskede G., som er gennemboret af ulivssår og, som det synes i øjeblikket, næppe vil slippe fra det med livet.' Odo bør afholde sig fra våbenløs og uforsigtigt at blande sig i kamptummelen; det skal han overlade til våbenføre mænd, som har valgt krigshåndværket, og selv nøjes med at lede begivenhederne med gode råd.