Tekst og udgave
forrige næste

Lupus, (abbed i Ferrières), takker munkesamfundet i St.-Germain i Auxerre for den store gæstfrihed, det viste ham, da han foregående efterår af kong Karl var blevet kaldt til møde i Auxerre. 'Ad haec quae supra retulimus, terrente praedonum improbitate, ornamenta ecclesiae nostrae occultanda curastis nec ad id praestandum inventi estis difficiles.' Lupus underretter brødrene i St.-Germain om, at da 'metuebamus, ruina nostri loci, quam et nostra peccata et pyratarum vicinia minabantur', ønskede nogle munke — i modsætning til det store flertal, der tog ophold i en landsby — forbigående at søge tilflugt i andre klostre, deriblandt Lupus' nære medarbejder S. 'Quanquam igitur Deus incertum utrum sua pietate in perpetuum subversionem nostri monasterii removerit, an aliqua latente causa ad tempus distulerit', har S. opretholdt sit ønske, hvorfor Lupus anbefaler ham til brødrene i St.-Germain.

Lupus, (abbed i Ferrières), takker munkesamfundet i St.-Germain i Auxerre for den store gæstfrihed, det viste ham, da han foregående efterår af kong Karl var blevet kaldt til møde i Auxerre. 'Hertil kommer yderligere, at I har draget omsorg for, at vor kirkes kostbarheder blev gemt bort af hensyn til røvernes skrækindjagende dristighed. Og heller ikke under udførelse af dette har I vist jer uvillige.' Lupus underretter brødrene i St.-Germain om, at da 'vi frygtede for vort klosters ødelæggelse, som var truet både som følge af vore synder og på grund af vikingernes nærhed', ønskede nogle munke — i modsætning til flertallet, der tog ophold i en landsby — forbigående at søge tilflugt i andre klostre, deriblandt Lupus' nære medarbejder S. 'Og eftersom det er usikkert, om Gud i sin barmhjertighed for stedse har fjernet faren for vort klosters ødelæggelse, eller om han af en skjult grund har ud skudt den til fremtiden', har S. opretholdt sit ønske, hvorfor Lupus anbefaler ham til brødrene i St. Germain.