DD nr. 08620820001

862. 20. august. Pîtres102

Synode i Pîtres. Efter at have påhørt ærkebiskoppens skildring af nødstilstanden i St. Martins kloster (i Tours), 'hvorledes den fornævnte stiftelse har måttet udstå en begrædelsesværdig nød ved den uhørte hærgning fra det vantro normannerfolks side, og på hvilken måde det i frygt for hæren på flåden har måttet finde sig i adskillige tab under dennes ondartede strejftog', samt hvorledes kong Karl 2. den Skaldede havde skænket det adskillige landsbyer, bl. a. Léré, 'hvortil de kunde undvige og tage deres tilflugt, hvis hedningernes fornævnte angreb skulde nå deres brodersamfund, ja, endog nu, således som vi har fået at vide gennem deres ærkebiskops beretning, gennemgår de, som bor ved fornævnte Loireflod, en lignende forfølgelse og afbræk som følge af samme folks grumhed', har synoden stadfæstet og eksimeret klostrets besiddelser.

Tryk: Monsnyer, De statu s. Martini Turon. 77; De la Lande, Conc. 171, herefter Hardouin V 567 og Labbe-Cossart VIII, App. 1955, hvorefter Mansi XV 664; E.-R. Vaucelle, La collégiale de St. Martin de Tours 91 note 6 (i udtog). — Regest: Bréquigny I 259; E. Mabille, La Pancarte Noire 431 nr. 91 og 477 nr. 64. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 102; DRB. I:1 nr. 102 (i oversættelse).

Synode i Pîtres. Efter at have påhørt ærkebiskop Herardus af Tours' skildring af nødstilstanden i St. Martins kloster (i Tours), 'qualiter predictus locus lamentabile devastationis insolitæ malum a perfida gente Normannorum pertulerit, et quomodo metu classici exercitus periculosa pessimi discursus damna perpessus fuerit', samt hvorledes kong Karl 2. den Skaldede havde skænket det adskillige landsbyer, bl.a. Léré (cf. nr. 99), 'ad quam declinationis confugium facerent, si eorum fraternitatem predictus paganorum incursus pervaderet. Quinetiam nunc, sicut ipso narrante eorum archiepiscopo comperimus, simile persecutionis ex ejusdem gentis feritate detrimentum experiuntur, qui in prefato Ligeris flumine commorantur', har synoden stadfæstet og eksimeret klostrets besiddelser.

Synode i Pîtres. Efter at have påhørt ærkebiskoppens skildring af nødstilstanden i St. Martins kloster (i Tours), 'hvorledes den fornævnte stiftelse har måttet udstå en begrædelsesværdig nød ved den uhørte hærgning fra det vantro normannerfolks side, og på hvilken måde det i frygt for hæren på flåden har måttet finde sig i adskillige tab under dennes ondartede strejftog', samt hvorledes kong Karl 2. den Skaldede havde skænket det adskillige landsbyer, bl. a. Léré, 'hvortil de kunde undvige og tage deres tilflugt, hvis hedningernes fornævnte angreb skulde nå deres brodersamfund, ja, endog nu, således som vi har fået at vide gennem deres ærkebiskops beretning, gennemgår de, som bor ved fornævnte Loireflod, en lignende forfølgelse og afbræk som følge af samme folks grumhed', har synoden stadfæstet og eksimeret klostrets besiddelser.