DD nr. 08671001102

[867. Oktober]. 140

[Ærkebiskop Hinkmars udkast til] en synodalskrivelse til pave Nicolaus 1. i anledning af Ebo-sagen. Heri berettes bl. a., at Ebo i 834, idet han førte så meget guld og sølv med sig, som han kunde, flygtede fra Reims 'sammen med nogle normanner, som kendte vej og havne og de floder, der løber ud i havet', og forlod sit stift og Belgiernes område og begav sig 'til de normanner, for hvem han var blevet udpeget som prædikant af pave Paschalis samt af dennes efterfølger Eugenius, således som vi belæres af de breve af samme paver, der var givet ham herom'. Det blev afsløret for kejseren (Ludvig den Fromme), som derefter gennem bisperne Rothard af Soissons og Erkenrad af Paris lod ham kalde tilbage og give det nødvendige til livets ophold i St. Bonifaciusklostret (i Fulda).

Tryk: MGH. SS. XIII 471; MGH. Legum sectio III:2, Concilia II 697, — Ebo-sagen drejede sig principielt om metropoliternes stilling i forholdet til den verdslige og den gejstlige magt, cf. Schrörs 262 passim. Den her givne skildring af Ebos flugt til normannerne er næppe fuldt troværdig, idet den hverken omtales i nr. 141 og 142, og der findes en anden beretning om, at Ebo efter sin afsættelse levede i et eremitbo ved Paris, Schrörs 28 note 11 og 288 note 72. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 140; DRB. I:1 nr. 140 (i oversættelse).

[Ærkebiskop Hinkmars udkast til] en synodalskrivelse til pave Nicolaus 1. i anledning af Ebo-sagen. Heri berettes bl.a., at Ebo i 834, idet han førte så meget guld og sølv med sig, som han kunde, flygtede fra Reims 'cum quibusdam Normannis, qui iter et portus maris ac fluminum mare influentium notos habebant', og forlod sit stift og Belgiernes område og begav sig 'ad Normannos. quibus a Pascali papa necnon ab Eugenio successore ipsius, sicut epistolis eorundem presulum ad ipsum pro hac re datis edocemur, fuerat predicator destinatus'. Det blev afsløret for kejseren (Ludvig den Fromme), som derefter gennem bisperne Rothad af Soissons og Erkenrad af Paris lod ham kalde tilbage og give det nødvendige til livets ophold i St. Bonifaciusklostret (i Fulda).

[Ærkebiskop Hinkmars udkast til] en synodalskrivelse til pave Nicolaus 1. i anledning af Ebo-sagen. Heri berettes bl. a., at Ebo i 834, idet han førte så meget guld og sølv med sig, som han kunde, flygtede fra Reims 'sammen med nogle normanner, som kendte vej og havne og de floder, der løber ud i havet', og forlod sit stift og Belgiernes område og begav sig 'til de normanner, for hvem han var blevet udpeget som prædikant af pave Paschalis samt af dennes efterfølger Eugenius, således som vi belæres af de breve af samme paver, der var givet ham herom'. Det blev afsløret for kejseren (Ludvig den Fromme), som derefter gennem bisperne Rothard af Soissons og Erkenrad af Paris lod ham kalde tilbage og give det nødvendige til livets ophold i St. Bonifaciusklostret (i Fulda).