DD nr. 10851231101

[1085-1086]. 22

Kong Knud 4. den Hellige påbyder overholdelse af de kirkelige højtider og fastetider.

A: tabt.

Reg.: Ailnoth, Historia sancti Kanuti regis et martyris, c. 14. Med hensyn til håndskrifterne (A: Cod. Audomariensis nr. 716, s. XIII ineunte, II; B: Cod. Brugensis nr. 403, s. XIII ineunte; H ¹: Ailnoth ed. 1602; H ²: ed. Meursius 1631; H ³: ed, Westphalen IV (1745); H ⁴: coll. Arnæ Magnæi): Vitae sanctorum Danorum, ed. Gertz, 45 457; Anonymus, Passio sancti Kanuti regis et martiris, c. 4. Om håndskriftet (V: Cod. Novi Monasterii Vindobonensis, XII D 21, s. XIII ineunte): Schmeidler i Neues Archiv XXXVIII 67, Gertz 531.

Tryk foruden i Ailnothudgaverne 1602, 1631 og 1745: AS Mensis Iulius III 128; SRD III 352; Vitae sanctorum Danorum 101 545. Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 22; DRB. I:2 nr. 22 (i oversættelse).

Knud den Helliges her registrerede edikt om iagttagelse af de store festdage og fastetider angives at være udfærdiget, efter at den hær, som var samlet til et krigs tog mod England, var blevet opløst og atter var vendt hjem. Datering altså: [1085— 1086].

Tekst efter Vitae sanctorum Danorum.

Exercitu igitur ad propria reuerso religiosus princeps ueluti hactenus pie tatis studiis inherere: diuini cultus reuerentiam extollere, cleri iura prouehere, dierum precipuorum legitimorumque ieiuniorum obseruantias, uindicta proposita regali edicto, quemadmodum per uniuersum christianum orbem habentur, statuere.

6 Exercitu—princeps stærkt ændret V; princeps rettet fra principis B;

hactenus] actenus A, B, V.

7 studiis] studio V;

inherere: diuini) inherebat, sic et postea diuini i anden konstruktion V.

8 legitimorumque] atque legitimorum V.

8-10 uindicta-statuere] quemadmodum per uniuersum orbem christianorum habentur, instituere V.

9 proposita] proposito H ¹;

christianum mgl. H ^1-4.

Da hæren altså var vendt hjem, gav den gudfrygtige fyrste sig som tidligere ivrigt af med at virke for de fromme formål: At højne ærbødigheden for gudstjenesten, at fremme præstestandens rettigheder, og ved et kongeligt edikt med tilhørende straffebestemmelser fastsatte han overholdelsen af højtidsdagene og de retmæssige fastetider på samme måde, som de overholdtes overalt i hele kristenheden.